DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/11-23 om ansigtsgenkendelse

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. november 2023

Databeskyttelseskontoret

Luna Amelia Pedersen

Eggert

2023-07479

3017259

UDKAST TIL TALE

Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål C - E

fra Folketingets Udvalg for Digitalisering og It om an-

sigtsgenkendelse

Samrådsspørgsmål C

Vil ministeren redegøres for Regeringens holdning til myndigheders

brug af ansigtsgenkendelsesteknologi, herunder i kameraer i det of-

fentlige rum? Med spørgsmålet spørges der ikke indtil status quo, men

til regeringens politiske holdning, da regeringen indtil nu ikke har

fastlagt en politisk holdning.

Samrådsspørgsmål D

Vil ministeren redegøre for, hvorfor Rigspolitiet i besvarelse af REU

alm. del – spm. 1222, folketingsåret 2022-23, 2.samling, endnu ikke

kan oplyse, i hvilket omfang de anvender ansigtsgenkendelsestekno-

logi, når der på et tidligere samråd i 2018 blev nævnt at politiet ikke

gør brug af teknologien (jf. » Pape afviser blankt: Politi bruger ikke

ansigtsgenkendelse«, Jyllands-Posten, den 23. august 2018?

Samrådsspørgsmål E

Side 1/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/11-23 om ansigtsgenkendelse

Tidligere justitsminister Søren Pape Poulsens lovede under besvarel-

sen af REU alm. del - samråd AÅ og BA i folketingsåret 2017-18, at

Folketinget vil blive inddraget i en eventuel beslutning om at udvide

brugen af ansigtsgenkendelse (kl. 13.10). Vil ministeren redegøre for,

om Folketinget er eller vil blive inddraget som lovet af den tidligere

justitsminister? Jf. Retsudvalget - 23-08-2018 : Åbent samråd med ju-

stitsministeren om Politiets brug af ansigtsgodkendelse / Folketinget

(ft.dk) (kl. 13.10).

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Side 2/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/11-23 om ansigtsgenkendelse

[Indledning]

Tak for ordet og for spørgsmålene.

Lad mig indlede med at adressere spørgsmålet om Fol-

ketingets inddragelse i overvejelser vedrørende udvidet

brug af ansigtsgenkendelsesteknologi.

Tilbage i 2018 redegjorde den daværende justitsminister

for politiets anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi

– som på det tidspunkt også omfattede de såkaldte ABC

e-gates i lufthavnene. Den daværende minister nævnte

også, at Nationalt Cyber Crime Center (NC3) havde

iværksat et forsøg, hvor man undersøgte muligheden for

digital offergenkendelse i sager om seksuelt misbrug af

børn.

Efterfølgende har vi talt om ansigtsgenkendelse bl.a. i

regi af den digitale tryghedspakke og senest i forbindelse

med forhandlingerne om bandepakken.

Så der har været løbende politiske drøftelse om spørgs-

målet om ansigtsgenkendelse. Og som det fremgår af de

svar, der er blevet sendt over til Folketinget, anvendes

ansigtsgenkendelsesteknologi i meget, meget begrænset

omfang hos de retshåndhævende myndigheder.

Side 3/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/11-23 om ansigtsgenkendelse

[Generelt om emnet]

Ansigtsgenkendelse er et spændende og vigtigt emne.

Det er også et meget bredt emne, og der er tale om en

teknologi, der kan benyttes på mange forskellige måder.

Ansigtsgenkendelse er f.eks. et praktisk redskab, som

mange af os måske kender som en sikkerhedsforanstalt-

ning, f.eks. når vi låser vores telefoner op. Det er også en

teknologi, der kan bruges til at identificere personer i re-

altid via kameraer i det offentlige rum. Anvendelsen af

ansigtsgenkendelse spænder altså principielt fra, at man

låser sin iPhone op – hvilket de fleste af os vel ikke be-

kymrer os så meget over – til en dystopi, hvor alle over-

våges hele tiden i det offentlige rum.

Det er altså fuldstændig afgørende, at vi er præcise, når

vi taler om ansigtsgenkendelse. Altså hvilken anvendelse

af ansigtsgenkendelse vi konkret taler om, hvad er for-

målet, og hvor på spektret befinder vi os?

Derfor er min holdning heller ikke et klart ja eller et klart

nej. Der er også her behov for en mere nuanceret tilgang.

Helt overordnet er min holdning, at vi skal bruge ansigts-

genkendelsesteknologi, hvis fordelene overstiger ulem-

Side 4/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/11-23 om ansigtsgenkendelse

perne. F.eks. er der ingen tvivl om, at ansigtsgenkendel-

sesteknologi i visse tilfælde vil kunne hjælpe politiets ef-

terforskning, men det er samtidig afgørende, at anvendel-

sen ikke sker på en måde, der risikerer at indskrænke vo-

res grundlæggende rettigheder, ikke mindst retten til pri-

vatliv.

[Samrådsspørgsmål C]

Med

samrådsspørgsmål C

spørges der til regeringens

politiske holdning til offentlige myndigheders brug af an-

sigtsgenkendelsesteknologi, herunder i kameraer i det of-

fentlige rum.

Ansigtsgenkendelse er grundlæggende en teknologi,

hvor man bruger biometriske data – f.eks. ansigtsbillede

– til entydigt at identificere en fysisk person.

Der er tale om en teknologi, som kan bruges til alt fra

sammenligning af et ansigtsbillede én til én til sammen-

ligning af et ansigtsbillede med en større mængde data

(såkaldt én til mange-sammenligning) til sammenligning

i realtid op i mod flere databaser.

Teknologien bruges f.eks. med henblik på verifikation,

når et ansigtsbillede matches med oplysninger, der er lag-

Side 5/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/11-23 om ansigtsgenkendelse

ret som biometrisk data, f.eks. i en telefon eller et pas

(såkaldt én til én-sammenligning).

Ved sammenligning af et ansigtsbillede med en større

mængde fotos bruges teknologien derimod med henblik

på identifikation (såkaldt én til mange-sammenligning).

I forhold til de retlige rammer, er der i lovgivningen for-

skel på, hvilke offentlige myndigheder vi har med at

gøre.

Når det angår offentlige myndigheder i almindelighed er

behandlingen af personoplysninger reguleret af databe-

skyttelsesforordningen og -loven.

Når det angår de retshåndhævende myndigheder – altså:

bl.a. politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og

domstolene – er myndighedernes behandling af perso-

noplysninger med henblik på at forebygge og efterforske

strafbare handlinger reguleret af retshåndhævelsesloven.

[Regeringens politiske holdning]

Jeg opfatter generelt spørgsmålene sådan, at spørgerens

interesse primært vedrører politiets brug af ansigtsgen-

kendelse. Og jeg vil derfor fokusere på det.

Side 6/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/11-23 om ansigtsgenkendelse

Jeg mener, at politiet – ligesom resten af samfundet – ge-

nerelt skal følge med udviklingen. Og at ansigtsgenken-

delsesteknologi kan være et fornuftigt redskab, hvis det

kan bidrage til at effektivisere og lette politiets arbejde.

Teknologien kan således være politiets øjne og f.eks. er-

statte den ressourcekrævende manuelle gennemgang af

digitalt bevismateriale i f.eks. sager om seksuelle over-

greb mod børn.

Kriminaliteten bliver til stadighed mere digital og mere

kompleks. Den udvikling skal vores myndigheder kunne

matche og håndtere. Derfor mener jeg, at det er en bun-

den opgave for politiet løbende at undersøge, om der er

behov for nye metoder eller redskaber til at slå krimina-

liteten ned.

Derfor er det også min principielle holdning, at politiet

skal kunne bruge ansigtsgenkendelsesteknologi i kon-

krete sager inden for de juridiske rammer, jeg lige har

nævnt.

Men jeg vil samtidig gerne understrege vigtigheden af, at

Danmark ikke går hen og bliver et overvågningssam-

fund. Der skal altså findes den rette balance. Og lovgiv-

Side 7/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/11-23 om ansigtsgenkendelse

ningen er netop udtryk for en balanceret tilgang, hvor der

bl.a. lægges vægt på, hvad formålet med brugen af an-

sigtsgenkendelse er.

[Politiets brug af ansigtsgenkendelse]

Med

samrådsspørgsmål D

spørges der til, hvorfor Rigs-

politiet i besvarelsen af spørgsmål nr. 1222 fra Folketin-

gets Retsudvalg ikke kunne oplyse, i hvilket omfang po-

litiet anvender ansigtsgenkendelsesteknologi.

Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet ikke kunne levere

et bidrag inden for fristen, da en høring af alle politi-

kredse var nødvendig for at give et fyldestgørende svar.

Jeg kan oplyse, at Justitsministeriet den 21. november

2023 har oversendt Rigspolitiets bidrag til besvarelsen til

Folketingets Retsudvalg.

Rigspolitiet har oplyst, at politiet på nuværende tidspunkt

ikke anvender ansigtsgenkendelsesteknologi til verifice-

ring af en rejsendes identitet i forbindelse med grænse-

kontrollen.

Ansigtsgenkendelsesteknologi har dog tidligere været

anvendt i forbindelse med den automatiske ind- og udrej-

Side 8/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/11-23 om ansigtsgenkendelse

sekontrol i Københavns Lufthavn. Her har man benyttet

de såkaldte ABC-e-gates [Automatic Border Control].

Der er opstillet nye ABC-e-gates i Københavns Lufthavn

og i Billund Lufthavn, som endnu ikke er taget i brug. I

begge lufthavne forventes de opstillede ABC-e-gates ta-

get i brug i første kvartal af 2024.

Derudover har Nationalt Cyber Crime Center (NC3),

som led i den politiske aftale om en digital tryghedspakke

fra 2022, iværksat et pilotprojekt om digitaliseret offer-

genkendelse, der også omfatter brug af ansigtsgenken-

delsesteknologi. Teknologien vil under pilotprojektet

blive testet som hjælpeværktøj til at søge i billed- og vi-

deomateriale på et antal afsluttede efterforskninger og på

NC3’s database med billedmateriale vedrørende seksuelt

misbrug af børn.

Herudover har Københavns Vestegns Politi i 2022 ind-

købt et it-program, der bl.a. indeholder en ansigtsgenken-

delsesfunktion. It-programmet har siden 2022 været an-

vendt i to konkrete sager til at finde specifikke børn udsat

for overgreb.

Rigspolitiet – og i sagens natur Justitsministeriet – var

ikke bekendt med dette, og Københavns Vestegns Politi

Side 9/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/11-23 om ansigtsgenkendelse

har indstillet brugen af programmet i forbindelse med

Rigspolitiets høring til brug for besvarelsen af spørgsmål

nr. 1222 fra Retsudvalget. Rigspolitiet har anmodet poli-

tikredsen om at redegøre for anskaffelsen og ibrugtag-

ningen af det omhandlede it-program. Det sker, fordi

Rigspolitiet i 2018 udsendte en instruks til samtlige poli-

tikredse om, at kredsene skal kontakte Rigspolitiet, hvis

kredsene identificerer et behov for brug af ansigtsgen-

kendelsesteknologi.

Landets øvrige politikredse har oplyst, at kredsene i øv-

rigt ikke anvender ansigtsgenkendelsesteknologi.

[Samrådsspørgsmål E]

Med

samrådsspørgsmål E

spørges der til, om Folketin-

get vil blive inddraget i en eventuel beslutning om at ud-

vide brugen af ansigtsgenkendelse.

Som jeg tidligere har nævnt, har jeg ikke en principiel

modstand mod ansigtsgenkendelsesteknologi, men an-

vendelsen skal selvfølgelig ske inden for de juridiske

rammer.

Hvis politiet ud fra en politifaglig vurdering finder, at

teknologien er nyttig og anvendelsen respekterer de da-

Side 10/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/11-23 om ansigtsgenkendelse

tabeskyttelsesretlige rammer, så mener jeg også, at det er

et værktøj, som politiet skal benytte.

Skulle der vise sig behov for at justere den retlige ramme

for politiets brug af ansigtsgenkendelse, vil det naturlig-

vis også ske under sædvanlig inddragelse af Folketinget,

ligesom det er naturligt, at vi her i Folketinget løbende

drøfter anvendelse af nye teknologier. Jeg vil naturligvis

orientere Folketinget, hvis der er anledning til det. Som

jeg har nævnt, spænder anvendelsen af ansigtsgenken-

delse vidt, og jeg mener derfor ikke, at myndighederne

af egen drift skal orientere Folketinget om enhver mindre

anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi. Men som

altid besvarer jeg meget gerne spørgsmål fra Folketinget

herom.

[Afslutning]

Afslutningsvist vil jeg gerne understrege, at selvom an-

sigtsgenkendelse

kan

anvendes inden for rammerne af

den gældende lovgivning, så anvender myndighederne

på Justitsministeriets område aktuelt teknologien i et me-

get begrænset omfang.

Og det er min holdning, at en mere systematisk eller om-

fattende anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi

Side 11/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/11-23 om ansigtsgenkendelse

alene skal ske, når og hvis myndighederne har gjort sig

relevante juridiske, praktiske og principielle overvejel-

ser.

Tak for ordet.

Side 12/12