DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt

Danmarks nationale strategiske køreplan for

EU's digitale årti

September 2023

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v. DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Danmarks nationale strategiske køreplan for

det digitale årti

September 2023

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Indhold

Status for digital omstilling i Danmark ..................................................................................... 8

1.1 Status over den digitale omstilling ............................................................................... 8

1.2 Udfordringer ................................................................................................................ 9

1.3 Styrker og aktiver der kan udnyttes ........................................................................... 10

Nationale spor og måleværdier for at bidrage til EU's digitale årti ......................................... 12

2.1 Spor for digitale færdigheder ..................................................................................... 12

2.2 Spor for sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer ................................................ 13

2.3 Spor for digital omstilling af virksomheder ................................................................. 15

2.4 Spor for digitalisering af offentlige tjenester ............................................................... 16

Policy, initiativer og handlinger der bidrager til at nå de digitale mål...................................... 18

3.1 Digitale færdigheder .................................................................................................. 18

3.2 Sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer ............................................................. 22

3.3 Digital omstilling af virksomheder .............................................................................. 33

3.4 Digitalisering af offentlige tjenester ............................................................................ 47

Policy, initiativer og handlinger der bidrager til de overordnede mål ...................................... 61

4.1 Digitalt borgerskab .................................................................................................... 61

4.2 Fremme af lederskab og suverænitet ........................................................................ 62

4.3 Bidrag til den grønne omstilling ................................................................................. 67

Samarbejde på EU-plan ........................................................................................................ 69

5.1 Digitale færdigheder .................................................................................................. 69

5.2 Sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer ............................................................. 72

5.3 Digital omstilling af virksomheder .............................................................................. 76

5.4 Offentlige digitale services......................................................................................... 79

5.5 Flerlandeprojekter under de overordnede mål ........................................................... 85

Inddragelse af interessenter .................................................................................................. 88

Samlet virkning og konklusion ............................................................................................... 90

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Indhold

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Indledning

Med Europaparlamentets og Rådets afgørelse om etablering af politikprogram-

met for det digitale årti 2030 blev der opstillet en række specifikke digitale mål

og generelle målsætninger for EU frem mod 2030. I afgørelsen står det beskre-

vet, at hver medlemsstat skal udarbejde egne nationale strategiske køreplaner,

som bidrager til det europæiske politikprogram. I køreplanerne skal der opstil-

les nationale mål og det skal beskrives hvordan medlemsstaterne bidrager til

både de digitale mål samt de generelle målsætninger i politikprogrammet for

det digitale årti 2030.

Denne rapport indeholder Danmarks nationale strategiske køreplan for det di-

gitale årti. Rapporten følger i videst muligt omfang vejledningen fra EU

, der

skal sikre sammenhæng i medlemsstaternes afrapportering.

Kapitel 1 giver en status over den aktuelle situation for den digitale omstilling i

Danmark. I kapitlet identificeres udfordringer og styrker og aktiver der kan ud-

nyttes i forhold til hvor Danmark særligt kan bidrage i EU's politikprogram. Ka-

pitlet tager udgangspunkt i den årlige redegørelse om Danmarks digitale vækst.

I kapitel 2 opstilles nationale måleværdier i forlængelse af EU's digitale mål for

2030 inden for de fire spor: Digitale færdigheder, sikre og bæredygtige digitale

infrastrukturer, digital omstilling af virksomheder og offentlige digitale tjene-

ster.

Kapitel 3 indeholder alle de initiativer og handlinger på nationalt plan, der vur-

deres at understøtte de digitale mål for 2030. I kapitlet beskrives 30 foranstalt-

ninger.

Kapitel 4 indeholder alle de initiativer og handlinger der vurderes at under-

støtte de overordnede målsætninger og at den digitale udvikling formes efter

europæiske værdier. I kapitlet beskrives 28 foranstaltninger.

I kapitel 5 beskrives de flerlandeprojekter Danmark indgår i, og som er med til

både at understøtte de digitale mål og de overordnede mål i EU's politikpro-

gram. Danmark deltager i 23 flerlandeprojekter.

Europa-Kommissionen 2023: Vejledning til medlemsstaterne om udarbejdelse af de nationale

strategiske køreplaner for det digitale årti.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Indledning

Kapitel 6 redegør for interessentinddragelsen både i forhold til digitaliserings-

politikken i Danmark, samt ved udarbejdelsen af den nationale køreplan.

I Kapitel 7 opsummeres afrapporteringen, og der præsenteres et samlet over-

blik over de forskellige foranstaltninger på tværs af kapitlerne i relation til de

digitale mål.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 1

Status for digital omstilling i Danmark

1.1 Status over den digitale omstilling

Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023 giver en samlet status på den

digitale omstilling i Danmark med udgangspunkt i de internationale målinger.

Redegørelsen viser, at Danmark ligger højt placeret på de fleste af målepunk-

terne for digitalisering og ligger nr. 2 i EU's indeks (DESI) for landes digitalise-

ring. Årsagen til den høje placering skyldes især, at Danmark er helt med i front,

når det kommer til virksomhedernes brug af digitale teknologier og den digitale

infrastruktur i Danmark. Hvis Danmark skal genindtage sin førsteplads i DESI-

målingen, skal der sættes ind for at styrke kompetenceniveauet i befolkningen,

hvor Danmark halter efter Finland som i 2022 ligger på en europæisk første-

plads. Redegørelsen peger også på, at Danmark skal arbejde for at bevare mo-

mentum på de områder, hvor Danmark er stærke, herunder digital infrastruktur,

digital omstilling af virksomheder og i den offentlige sektor.

Danmarks udgangspunkt i de DESI-indikatorer, som hører under det digitale

årti afspejler, at Danmark er langt fremme på digitaliseringsdagsorden sammen-

lignet med andre lande i EU og Norden. Danmark er fx langt fremme på 5G-

dækning, SMV’ers digitaliseringsgrad, anvendelse af cloud computing, kunstig

intelligens og big data. Dog er der også områder, hvor andre lande er længere

fremme end Danmark, fx når det kommer til antallet af It-specialister.

Digitaliserings – og Ligestillingsministeriet (2023): Redegørelse om Danmarks Digi-

tale Vækst 2023.

link

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 1

Figur 1

Nøgletalsindikatorer i EU’s digitale årti, 2022

Anm.: Værdierne for ”DNK” og ”EU” er skaleret i forhold til det femte bedste EU-land og det dårligst

placerede EU-land, hvor det bedste EU-land er sat til indeks 100 og det dårligst placerede EU-

land er sat til indeks 0. Dermed angiver indikatoren den relative afvigelse fra henholdsvis det

femte bedste EU-land og det dårligst placerede EU-land. Skalaen i figuren går fra indeks 0 til in-

deks 110. Nord er et simpelt gennemsnit af de nordeuropæiske lande Nederlandene, Tyskland,

Finland og Sverige. EU er et simpelt gennemsnit for EU-landene.

Kilde: Eurostat, DESI 2022. Europa-Kommissionen 2021, Proposal for a Decision of the European Parlia-

ment and of the Council establishing the 2030 Policy Programme ”path to the Digital Decade”.

1.2 Udfordringer

Redegørelsen om Danmarks Digitale Vækst 2023 peger på særligt to fokusom-

råder, hvor Danmark kan forbedre sig i den digitale omstilling:

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 1

1) Digitale færdigheder

Redegørelsen peger på, at selvom Danmark er med i front på målingerne af be-

folkningens basale og avancerede digitale færdigheder, så er det et af de områ-

der, hvor andre lande er længere fremme, og hvor der kan opnås forbedringer.

Særligt når det kommer til EU's målsætning om at 80 pct. af befolkningen skal

have basale digitale færdigheder, og at der skal være 20 millioner It-specialister

i beskæftigelse i EU i 2030.

2) Digitalisering i danske SMV'er

Selvom danske SMV'er er med helt i front i et europæisk perspektiv på flere

måleparametre, er det digitaliseringen i SMV'erne, som er nøglen til, at leve op

til EU-målsætningerne om digital omstilling i virksomhederne. Danske SMV’er

halter efter de store virksomheder når det kommer til digitalisering, og derfor

vil den digitale omstilling i danske SMV'er være et vigtigt fokuspunkt.

1.3 Styrker og aktiver der kan udnyttes

Redegørelsen om Danmarks Digitale Vækst 2023 peger på en række danske

styrker, hvor Danmark kan spille ind med vigtige aktiver i politikprogrammet

for det digitale årti. Herunder fremhæves en række styrker.

1) National strategi for digitalisering i hele Danmark

I 2022 blev der lanceret en samlet national strategi for digitalisering, hvilket

skete i tæt samarbejde med aktører i den offentlige sektor, erhvervslivet, ar-

bejdsmarkedet og interesseorganisationer. I strategien sættes bl.a. fokus på be-

varing og styrkelse af den danske styrkeposition inden for digitalisering gen-

nem kompetenceopbygning, tiltrækning af viden, investeringer og talenter samt

understøttelse af eksport af danske digitale løsninger. Strategien er i gang med

at blive opdateret og en række initiativer igangsættes, som vil bidrage til den di-

gitale omstilling under både de digitale mål og de generelle målsætninger. Det

videre arbejde med digitalisering blev i december 2022 samlet i et nyoprettet

ministerium for Digitalisering og Ligestilling (Digitaliserings- og Ligestillings-

ministeriet), der har ansvaret for den videre strategiske retning for digitalise-

ring i det offentlige og erhvervslivet.

2) Omstillingsparat erhvervsliv og offentlig sektor

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 1

Digitaliseringsdagsordenen er højt prioriteret i dansk erhvervsliv og på tværs af

den offentlige sektor. Danmark er således et foregangsland inden for digitalise-

ring som følge af investeringer i offentlig digitalisering, offentlige-private sam-

arbejder og dansk erhvervslivs kontinuerlige fokus på digitalisering. Danske

virksomheder er langt fremme på digitalisering, og sammen med den offentlige

sektors digitalisering er de med til at gøre Danmark til et foregangsland for di-

gital omstilling ved at være ambitiøse, samarbejdsvillige og stille krav til hinan-

den.

3) Stærk digital infrastruktur

Danmark har et stærkt fundament, når det kommer til digital infrastruktur,

herunder særligt på udbygningen og udbredelsen af hurtige internetforbindel-

ser. Dette er centralt for den fortsatte digitale udvikling både i Danmark og i

forhold til at være forbundet med resten af Europa.

4) Stærkt miljø inden for udvikling af kvanteteknologi

I Danmark er der et spirende økosystem for kvanteteknologi. Dansk kvante-

forskning vurderes på en række områder at være i verdensklasse og nyder stor

international anerkendelse.

Det danske landskab inden for kvanteteknologi er

i udvikling, og der har i de seneste år været en række store investeringer, lige-

som at regeringen i 2023 er kommet med en national strategi for kvantetekno-

logi.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2022): Forskning på kvanteområdet

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 2

Nationale spor og måleværdier for at

bidrage til EU's digitale årti

I dette kapitel beskrives EU’s digitale mål i politikprogrammet for det digitale

årti (artikel 4), nationale 2030-mål, samt status for Danmark inden for hvert

mål. I bilag 1 findes en fremskrivning af årligt forløb frem mod 2030 på de mål-

sætninger, hvor det har været muligt og relevant.

2.1 Spor for digitale færdigheder

For digitale færdigheder har EU opstillet målsætninger inden for befolkningens

digitale færdigheder, antallet af It-specialister og at kønsubalancen i digitale

færdigheder mindskes. I boks 1 beskrives EU's målsætninger, Danmarks natio-

nale 2030-mål og det nuværende niveau i Danmark.

Boks 1

EU's 2030 mål i det digitale politikprogram

1) en befolkning med gode digitale færdigheder og

højtuddannede fagfolk på det digitale område med

henblik på at opnå en ligelig kønsfordeling, hvor:

a) mindst 80 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år

har mindst grundlæggende digitale færdigheder

b) mindst 20 mio. It-specialister er ansat i Unionen,

idet kvinders adgang til dette område fremmes og

antallet af It-uddannede øges

Nationale 2030-mål

a) Mindst 80 pct. af

befolkningen i alde-

ren 16-74 år har ba-

sale digitale færdig-

heder

b) 220.000 It-specia-

lister i beskæftigel-

sen, idet bl.a. kvin-

ders adgang til dette

område fremmes

Nuværende niveau

a) 69 pct. i alderen

16-74 år har basale

digitale færdigheder.

66 pct. for kvinder /

72 pct. for mænd

(2021)

b) 171.000 It-specia-

lister (23 pct. kvin-

der) (2022)

Bemærkninger

Mål

er beregnet på baggrund af den historiske udvikling fra 2014-2022. EU's

mål er, at løfte antallet af beskæftigede It-specialister fra 8,9 millioner i 2022 til

20 millioner i 2030, hvilket svarer til ca. 10 pct. af den samlede beskæftigelse i

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 2

EU. Den danske andel heraf vil være 220.000, hvilket svarer til ca. 8 pct. af be-

skæftigelsen i Danmark, og en stigning på i alt 50.000 it-specialister frem mod

2030. Dette betyder, at Danmark har en ambition om at fortsætte den udvik-

ling i antallet af it-specialister, som er observeret i den tilsvarende periode frem

mod 2022. Uddannelse og uddannet arbejdskraft spiller i denne sammenhæng

en rolle, men indfrielsen af målsætningen afhænger også af dynamikker på ar-

bejdsmarkedet og de jobfunktioner, der efterspørges. Fra et dansk perspektiv

vurderes det derfor samlet set ambitiøst med en målsætning om 50.000 flere it-

specialister i 2030.

2.2 Spor for sikre og bæredygtige digitale infrastruk-

turer

For

sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer

har EU opstillet målsætnin-

ger inden for internetforbindelse, produktion af avancerede halvledere, opstil-

ling af meget sikre edge-knudepunkter og kvanteteknologi. I boks 2 beskrives

EU's målsætninger, Danmarks nationale 2030 mål og det nuværende niveau i

Danmark.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 2

Boks 2

EU's 2030 mål i det digitale politikprogram

2) sikre, modstandsdygtige, velfungerende og bæ-

redygtige digitale infrastrukturer, hvor:

a) alle slutbrugere på et fast sted er forbundet til et

gigabitnetværk frem til nettermineringspunktet, og

alle befolkede områder er dækket af næste genera-

tion af trådløse højhastighedsnet med en ydeevne,

der mindst svarer til 5G, i overensstemmelse med

princippet om teknologineutralitet

b) produktionen i overensstemmelse med EU-retten

om miljømæssig bæredygtighed af avancerede

halvledere i Unionen udgør mindst 20 pct. af ver-

densproduktionen i værdi

c) mindst 10.000 klimaneutrale meget sikre edge-

knudepunkter anvendes i Unionen, idet de er distri-

bueret på en måde, der sikrer adgang til datatjene-

ster med lav latenstid (dvs. få millisekunder), uanset

hvor virksomhederne befinder sig.

d) Unionen senest i 2025 har sin første computer

med kvanteacceleration, der kan bane vejen for, at

Unionen kan være på forkant med udviklingen med

hensyn til kvantekapacitet senest i 2030

Nationale 2030-mål

a) Alle boliger og

virksomheder skal

have adgang til min

100/30 Mbit/s i 2025

og 98 pct. af alle bo-

liger og virksomhe-

der skal være dæk-

ket med en infra-

struktur, der kan le-

vere 1 Gbit/s down-

loadhastighed

b) Ingen national

måleværdi udover

EU's.

c) Ingen national

måleværdi udover

EU's.

d) Udvikle og fast-

holde Danmarks po-

sition inden for kvan-

teteknologi og der-

med bidrage til, at

EU er på forkant

med udviklingen.

Nuværende niveau

a) 98 pct. af beboede

områder har adgang

til 5G og 96 pct. af

alle boliger har ad-

gang til gigabit-ha-

stigheder målt ved

udbredelsen af Very

High Capacity Net-

works (VHCN, 2022).

Bemærkninger

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) estimerer i den seneste

fremskrivning af bredbåndsdækningen, at 98-99 pct. af alle boliger og virksom-

heder vil have adgang til 1 Gbit/s download i 2025 som følge af den kommerci-

elle bredbåndsudrulning.

Danmark vil dermed allerede i 2025 være tæt på at

opfylde EUs målsætning for 2030.

For målsætning

er der ikke opstillet nogen national måleværdi ud over

EU’s. Danmark vil afsøge mulighederne for at finde en relevant måleværdi for

fremadrettet og frem mod næste revidering af den nationale køreplan.

https://sdfi.dk/Media/638110268213072025/Fremskrivning%20af%20restgrup-

pen%202022.pdf

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 2

2.3 Spor for digital omstilling af virksomheder

For digital omstilling af virksomheder har EU opstillet målsætninger inden for

virksomhedernes brug af henholdsvis cloud, big data og kunstig intelligens,

SMV'ernes digitale omstilling, samt for højvækstvirksomheder Unicorns. I boks

3 beskrives EU's målsætninger, Danmarks nationale 2030 mål og det nuvæ-

rende niveau i Danmark.

Boks 3

EU's 2030 mål i det digitale politikprogram

3) digital omstilling af virksomheder, hvor:

a) mindst 75 pct. af EU-virksomheder har taget én

eller flere af følgende i brug i overensstemmelse

med deres forretningsaktiviteter: i) Cloud-compu-

ting-tjenester, ii) big data, iii) kunstig intelligens

b) mere end 90 pct. af SMV’er i Unionen når mindst

op på et grundlæggende niveau af digital intensitet

c) Unionen letter dens innovative højvækstvirksom-

heders vækst og forbedrer deres adgang til finan-

siering, hvilket vil føre til mindst en fordobling af an-

tallet af Unicorns.

Nationale 2030-mål

a) mindst 75 pct. af

danske virksomhe-

der har taget én eller

flere af følgende i

brug i overensstem-

melse med deres

forretningsaktivite-

ter: i) Cloud-compu-

ting-tjenester, ii) big

data, iii) kunstig in-

telligens

b) 95 pct. af danske

SMV’er når mindst

op på et grundlæg-

gende niveau af digi-

tal intensitet.

c) Ingen national

måleværdi udover

EU’s.

Nuværende niveau

a) 69 pct. benytter

cloud (2023), 24 pct.

benytter big data

(2020), 17 pct. benyt-

ter kunstig intelligens

(2022).

b) 89 pct. danske

SMV’er har et grund-

læggende niveau af

digital

intensitet

(2022).

Bemærkninger

For mål

er Danmark tæt på at indfri målsætningen i dag, da 69 pct. af danske

virksomheder i dag benytter sig af cloud-teknologi (2023). De senest målte ni-

veauer for kunstig intelligens er 15 pct. (2023) og 24 pct. for big data (2020).

For mål

sættes et nationalt mål om at 95 pct. af danske SMV'er har et grund-

læggende niveau i 2030. At den nationale målsætning sættes højere, skyldes at

Danmark i dag er tæt på EU's måleværdi.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 2

For mål

er der ikke opstillet en national måleværdi ud over EU's målsætning.

Udover eksisterende indsatser for højvækstvirksomheder, udkommer Regerin-

gen i efteråret 2023 med en iværksætterstrategi som bl.a. vil adressere vilkå-

rene for højvækstvirksomheder.

2.4 Spor for digitalisering af offentlige tjenester

For digitalisering af offentlige tjenester har EU opstillet målsætninger inden for

offentlige digitale tjenester for borger og virksomheder, sundhedsdata og elek-

tronisk identifkationsmiddel (eID).

Boks 4

EU's 2030 mål i det digitale politikprogram

4) digitalisering af offentlige tjenester, hvor:

a) der er 100 pct. tilgængelig onlineudbud af alle

centrale offentlige tjenester og, hvor det er relevant,

det er muligt for borgere og virksomheder i Unionen

at interagere online med offentlige forvaltninger

b) 100 pct. af unionsborgere har adgang til deres

elektroniske patientjournaler

c) 100 pct. af unionsborgere har adgang til et sikkert

elektronisk identifikationsmiddel (eID), som er aner-

kendt i hele Unionen, og som giver dem fuld kontrol

over identitetstransaktioner og delte personoplys-

ninger.

Nationale 2030-mål

a) der er 100 pct. til-

gængelig onlineud-

bud af alle centrale

offentlige tjenester

og, hvor det er rele-

vant, det er muligt for

borgere og virksom-

heder i Danmark at

interagere

online

med offentlige for-

valtninger.

b) 100 pct. af danske

borgere har adgang

til

sundhedsdata,

herunder elektroni-

ske patientjournaler.

c) 100 pct. af danske

borgere har adgang

til et sikkert elektro-

nisk identifikations-

middel (eID).

Nuværende niveau

a) 100 pct. af de vig-

tigste offentlige tje-

nester er online til-

gængelige for bor-

gere og virksomhe-

der (2023).

b) 100 pct. af danske

borgere har adgang

til

sundhedsdata,

herunder elektroni-

ske patientjournaler.

c) 100 pct. af danske

borgere har adgang

til et sikkert elektro-

nisk identifikations-

middel (eID).

Bemærkninger

For mål

er målegrundlaget indikatoren

online availability

i kommissionens

eGovernment benchmark. I benchmarken måles også andre indikatorer ud over

tilgængeligheden, såsom brugervenlighed, services for besøgende på tværs af

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 2

grænsen, transparens, mv. Mens Danmark har en score for onlinetilgængelig-

hed på 100 pct., er den samlede score i benchmarken for digitale offentlige ser-

vices på 85 pct.

For mål

vurderes det at målsætningen er opnået, idet alle borgere har mulig-

hed for at tilgå en række af deres sundhedsdata digitalt på enten hjemmesiden

sundhed.dk eller i apps som fx MinLæge, Medicinkortet eller MinSundhed.

Alle borgere har adgang til en række oplysninger om fx medicin, vaccinationer

og deres journal på sygehuset, og borgere får løbende adgang til endnu flere

sundhedsdata om dem selv på de digitale løsninger.

For mål

har Danmark anmeldt en national eID-ordning i overensstemmelse

med forordning (EU) nr. 910/2014 og arbejder med andre lande omkring en

ID-tegnebog i overensstemmelse med forslaget til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014,

se kapitel 5.

Ak-

tuelt har 5,2 mio. personer MitID. Heraf er ca. 4,9 mio. bosiddende i Dan-

mark. Dette er ca. 98 pct. af den danske befolkning, som kan få udstedt et Mi-

tID, og som er 15 år eller ældre.

EU-kommissionen 2023: eGovernment Benchmark 2023

I Digital Decade Country Report 2023, som er udkommet efter redaktionens afslutning, opnår

Danmark en score på 96 i indikatoren

acces to E-health.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Policy, initiativer og handlinger der bi-

drager til at nå de digitale mål

Herunder beskrives de politikker, initiativer og tiltag under samlebetegnelsen

foranstaltninger, som vurderes at bidrage til de digitale mål i politikprogrammet

for det digitale årti artikel 4.

3.1 Digitale færdigheder

a) mindst 80 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år har mindst

grundlæggende digitale færdigheder

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Foranstaltninger, der bidrager til målet

Foranstaltning 1

Styrket indsats for

digital dannelse af

børn og unge

Kort beskrivelse af hvordan foranstaltninger bidrager til mål:

Foranstaltning 1 har en indirekte forbindelse til målet om at øge befolkningens

digitale evner. Foranstaltningen er rettet mod løft af børn og unges digital

dannelse, hvilket er en forudsætning for at kunne begå sig i en mere digital

verden og tilegne sig digitale færdigheder.

Anslået investeringsunderskud og mulige foranstaltninger til at nå

de nationale målværdier.



For at nå målet frem mod 2030, vil der være behov for supplerende

foranstaltninger, som endnu ikke er vedtaget politisk. I den kommende

digitaliseringsstrategi er der udover de 268 mio. EUR, der er tildelt til

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3



digitaliseringsintiativer, afsat 107 mio. EUR. Heraf forventes det at, der vil

være flere initativer målrettet elever i folkeskolen, efteruddannelses- og

opkvalificeringstiltag og tiltag målrettet den del af befolkningen, som har et

lavt niveau for digitale færdigheder.

Danmark deltager desuden i flerlandeprojekter, som har fokus på at øge de

digitale færdigheder hos befolkningen (se kapitel 5).

Beskrivelse af foranstaltningerne:

Foranstaltning 1 - Styrket indsats for digital dannelse af børn og

unge

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Nej

Foranstaltningens indhold:

Børne og Undervisningsministeriet oprettede en pulje, der

skulle styrket digital dannelse hos børn og unge. Orga-

nisationer og vidensinstitutioner, der har indgående kendskab

til digital dannelse hos børn og unge har fra 2022 kunne søge

om midlerne.

Af puljematerialet fremgik, at indsatsen skal bestå af fire

sammenhængende initiativer, som har til hensigt at bidrage til

et væsentligt løft af børn og unges digitale dannelse, herunder

deres forudsætninger for at agere ansvarligt, sikkert og

respektfuldt på internettet:



Den Digitale Trafikklub for Børn og Unge

Udarbejdelse af undervisningsmaterialer og –forløb

Skolepatruljer for digital færdselssikkerhed

Kommunikationsindsats om krænkende adfærd på

internettet.

Puljen er udmøntet som tilskud til ét projekt, hvori der skal

gennemføres én samlet national indsats.

Puljen til styrket indsats for digital dannelse af børn og unge i

2022-2025 er udmøntet i projektet ”Danmarks digitale

dannelsesmål”. Projektet gennemføres af aktørerne Red Barnet,

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge samt Center for

Digital Pædagogik.

Forbindelse til målet:

Tiltaget fokusere på, at styrke den digitale dannelse hos børn og

unge, hvorved deres digitale kompetencer i forhold til

sikkerhed og tilgåelse af information også styrkes.

Foreløbig tidsplan:

Puljen blev oprettet i 2022 og kan søges frem mod 2025. Selve

projektet løber frem mod 30. juni 2023.

Der er i alt afsat 6,5 mio. EUR. nationalt til at styrke digital

dannelse hos børn og unge. Puljen er fordelt med 1,9 mio. EUR.

i 2022, 1,4 mio. EUR. i 2023, 1,6 mio. EUR. i 2024 og 1,7 mio.

EUR i 2025.

Tiltaget forventes at have en virkning i forhold til målsætningen

om at øge befolkningens digitale færdigheder, men vil også

have en virkning i forhold til de overordnede mål om beskyt-

telse og styrkelse af børn og unge i det digitale miljø.

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

b) 220.000 It-specialister i beskæftigelsen, idet bl.a. kvinders ad-

gang til dette område fremmes

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Foranstaltninger, der bidrager til målet

Foranstaltning 1

Danish Data Sci-

ences Academy

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Foranstaltning 1

Danish Data Sciences Academy

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

nej

Foranstaltningens indhold:

Novo Nordisk Fonden og VILLUM FONDEN uddeler samlet en

bevilling på i alt 24,7 mio. EUR til Danish Data Science

Academy, som vil støtte og igangsætte nye initiativer for danske

forskningsinstitutioner og teknologivirksomheder. Primært

inden for uddannelse af eksperter og tværfagligt samarbejde

inden for data science.

https://ddsa.dk/about/background-objectives/

Forbindelse til målet:

Tiltaget fokusere på, at fremme antallet af digitale eksperter og

øge det digitale vidensniveau.

Foreløbig tidsplan:

Fondsmidlerne blev etableret i 2022 og løber frem til 2026

Private fondsmidler: 24,7 mio. EUR.

Finansierer årligt 10 PhD stillinger i perioden 2022-2026 og 6

postdoc i perioden 2023-2026. Derudover gives tilskud til

rejselegater, kursus, o.a.

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

Selvom antallet af It-specialister i beskæftigelse har været stigende i de senere

år, vil det kræve en række nye tiltag, og indsatser, at nå målsætningen.

Ved udarbejdelsen af køreplanen er der flere indsatser på vej, herunder:



Reform af kandidatuddannelser.

I juni 2023 blev der indgået en aftale

om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Refor-

men skal både tilbyde de studerende nye veje til en kandidatgrad, løfte ud-

dannelseskvaliteten på universiteterne og forbedre mulighederne for livs-

lang læring. Reformen skal skabe bedre balance i det samlede uddannelses-

system, for at møde arbejdsmarkedets og samfundets behov for uddannet

arbejdskraft.

Digitaliseringsstrategi.

I den kommende digitaliseringsstrategi er der

udover de 268 mio. EUR der er tildelt til digitaliseringsintiativer afsat 107

mio. EUR. Heraf vil flere initativer være målrettet It-specialister.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3



Partnerskab om det kønsopdelte arbejdsmarked.

I efteråret 2022

blev der etableret et partnerskab om det kønsopdelte arbejdsmarked

mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, KL, Danske Regioner, DA

og FH. Partnerskabet præsenterer i efteråret anbefalinger til, hvordan der

kan arbejdes med bedre kønsbalancer i uddannelser.

Udover ovenstående indsatser henvises til fire flerlandeprojekter, som er

beskrevet i kapitel 5.

Anslået investeringsunderskud og mulige foranstaltninger til at nå

de nationale målværdier.



Det er for tidligt at vurdere indvirkningen af ovenstående indsatser i

forhold til, om der kan være behov for supplerende foranstaltninger frem

mod 2030.

3.2 Sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer

a) Alle husholdninger skal have adgang til gigabit-hastigheder og

alle befolkede områder skal have 5G-dækning.

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Foranstaltninger, der bidrager til målet

Tiltag 1 — Teleaftale

(dec. 2021) der

fremmer

kommmerciel

udrulning.

Tiltag 2 —

Bredbåndspulje til

dækning i områder

med dårlig dækning

Korte beskrivelser af hvordan tiltag bidrager til målet:

I tiltag 1 (teleaftalen) er der en række initiativer, der skal understøtte den kom-

mercielle udrulning af bredbånd i hele landet. Tiltag 2 er målrettet dækning i

områder med dårlig dækning og understøtter målsætningen om 100 pct. dæk-

ning med 100/30 Mbit/s i 2025.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Anslået investeringsunderskud og mulige foranstaltninger til at nå

de nationale målværdier:



Danmark har stort fokus på at understøtte den kommercielle udrulning ved

at mindske de administrative byrder for selskaberne samt understøtte efter-

spørgslen efter hurtigt bredbånd.

Netværksoperatørerne investerer fortsat massivt i teleinfrastrukturen.

Investeringerne har været stigende siden 2018, og i 2022 var branchens

samlede investeringer på ca. 1,5 mia. EUR. Investeringerne understøtter

fortsat udrulning og god dækning med både mobilt og fastnetbredbånd på

tværs af hele landet.

Gennem Bredbåndspuljen er der i begrænset omfang anvendt statsstøtte til

adresser, hvor der ikke har været udsigt til, at markedet ville sørge for god

bredbåndsdækning.

Efterspørgslen efter hurtigt bredbånd blandt forbrugerne er stigende. Fra

2021 til 2022 steg andelen af fastnetbredbåndsabonnementer på min. 100

Mbit/s download fra ca. 62 pct. til ca. 72 pct., og andelen på min. 1 Gbit/s

download steg fra ca. 12 til 19 pct.



Beskrivelse af foranstaltningerne:

Foranstaltning 1 – Teleaftale (dec 2021) der fremmer kommerciel

udrulning

Ny foranstaltning

Nej

Foranstaltningens indhold:

Det fremgår af teleaftalen af dec. 2021, at opfyldelsen af

bredbåndsmålsætningen først og fremmest skal ske gennem

den markedsbaserede udrulning, suppleret med de initiativer,

som er indeholdt i aftalen.

I teleaftalen er en række initiativer, der skal understøtte den

kommercielle udrulning af bredbånd.

Der skal sikres fortsat gode rammevilkår for telebranchen, bl.a.

via bedre adgang til data for bredbåndsselskaberne, nemmere

adgang til gravearbejder, kortere sagsbehandlingstider ifm.

opsætning af master og antenner og udarbejdelse af en metode,

der fastsætter lejepriser for udlejning af offentlige

myndigheders arealer til brug for mobilmaster og -antenner.

Desuden understøttes efterspørgslen efter hurtigt bredbånd via

informationskampagner om fordelene ved bredbåndsdækning

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

ift. huspriser samt ved at etablere en efterspørgselsplatform,

hvor borgere uden adgang til hurtigt bredbånd kan tilkendegive

interesse for dette.

Forbindelse til målet:

Teleaftalen understøtter både de nationale

bredbåndsmålsætninger samt EU-målsætningerne.

Foreløbig tidsplan:

Teleaftalen løber frem mod 2025

Initiativerne skal håndteres inden for de eksisterende

økonomiske rammer.

SDFI estimerer i den seneste fremskrivning af bredbåndsdæk-

ningen, at 98-99 pct. af alle boliger og virksomheder vil have

adgang til 1 Gbit/s download i 2025.

Danmark vil dermed alle-

rede i 2025 være tæt på at opfylde EUs målsætning for 2030.

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

Tiltag 2 – Bredbåndspulje til dækning i ydre områder

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Nej

Foranstaltningens indhold:

Bredbåndspuljen understøtter udrulning af hurtigt bredbånd til

adresser, der ikke forventes at få kunne blive dækket via den

kommercielle udrulning. Puljen giver mulighed for at søge

tilskud til adresser med dårlig bredbåndsdækning, og hvor der

ikke foreligger konkrete planer for bedre dækning for de

kommende år.

Puljen giver et afgrænset, men vigtigt bidrag til bredbåndsdæk-

ningen i Danmark. I perioden 2016-2022 er der samlet givet til-

sagn om tilskud til hurtigt bredbånd for godt 96 mio. EUR. Til-

skuddene omfatter godt 27.000 adresser (boliger, virksomhe-

der og sommerhuse).

https://sdfi.dk/Media/638110268213072025/Fremskrivning%20af%20restgrup-

pen%202022.pdf

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Der blev afsat 13 mio. EUR. til Bredbåndspuljen i 2021 i forbin-

delse med Den Danske Genopretningsplan. I de øvrige år har

der været tale om national finansiering.

Forbindelse til målet:

Bredbåndspuljen blev oprettet i 2016 og løber forløbigt frem til

udgangen af 2023. Regeringen har i sit forslag til finanslov for

2024 foreslået at forlænge Bredbåndspuljen med i alt 20,1 mi0.

EUR. frem mod 2027.

Foreløbig tidsplan:

Bredbåndspuljen blev oprettet i 2016 og løber forløbigt frem til

2027.

Nationalt: Der blev afsat 13 mio. EUR. i 2023. Regeringen har i

sit forslag til finanslov for 2024 foreslået at forlænge

Bredbåndspuljen med i alt 20,1 mio. EUR. frem mod 2027.

Bredbåndspuljen har udløb i 2023. Der tages stilling til om

denne skal videreføres. Regeringen har i sit forslag til finanslov

for 2024 foreslået at forlænge Bredbåndspuljen med i alt 20,1

mio. EUR. frem mod 2027.

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

b) produktionen i overensstemmelse med EU-retten om miljømæs-

sig bæredygtighed af avancerede halvledere i Unionen udgør

mindst 20 pct. af verdensproduktionen i værdi

2023

Tiltag, der bidrager til målet

Foranstaltning 1 —

Udvidelse af

renrumsfaciliteter til

produktion af mikrochips

på DTU

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Korte beskrivelser af hvordan tiltag bidrager til målet:

Øget tilgængelighed til cleanroom faciliteter på DTU vil øge virksomheders mu-

lighed for at producere avancerede halvledere og dermed understøtte EU’s mål-

sætning frem mod 2030.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Anslået investeringsunderskud og mulige foranstaltninger til at nå

de nationale målværdier

Ud over foranstaltning 1 opridses herunder en række kommende initiativer som

kan have relation til målet:



Globaliseringsstrategi.

Regeringen er i gang med at udarbejde en

globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv, som skal understøtte en

fortsat god konkurrenceevne for danske virksomheder frem mod 2030.

Globaliseringsstartegien udarbejdes med input fra erhvervslivet gen-

nem blandt andet Virksomhedsforum for globale risici, som er præsen-

teret i august 2023. Forummet består af topchefer fra erhvervslivet og

eksperter, som skal rådgive regeringen om rammevilkår og afhængig-

heder, der er særligt kritiske for dansk erhvervsliv og danske styrkepo-

sitioner. Forummet skal levere konkrete anbefalinger til at nedbringe

virksomhedernes sårbarhed over for globale risici, som kan give input

til regeringens kommende globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv.

European Chips Act.

Mikrochips er grundstenen i den digitale om-

stilling af vores samfund og indgår i en lang række af produkter. EU

har afsat 3,3 mia. EUR. til at øge europæisk forskning og udvikling in-

den for mikrochipsområdet og øge virksomheders kapacitet i forhold til

at producere mikrochips på kontinentet. Regeringen ønsker at under-

bygge danske styrkepositioner på området – og samtidig øge mulighe-

den for hjemtag af europæiske midler.



Tiltag 1. Udvidelse af cleanroom facilities på DTU

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Foranstaltningens indhold:

DTU har i øjeblikket 1.350 m² renrumfaciliteter med en meget

bred vifte af maskiner til produktion af sensorer og mikrochips,

hvoraf 30 virksomhder benytter faciliteterne.

DTU påbegynder udbygningen med et nyt renrum. Det nye

renrum vil blive opført på DTU Lyngby Campus og omfatter en

bygning med to etager på cirka 5.600 m² samt en kælder.

Forbindelse til målet

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

DTU’s renrumsfaciliteter understøtter produktionen af

avancerede halvledere.

Tildelt eller planlagt budget:

Bygningen, som finansieres af DTU, er budgetteret til 46 mio.

EUR., og forventes at være færdig i 2026.

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

Tiltaget forventes at have virkning fra 2026 udover de

eksisterende faciliteter. Udvidelsen af DTU's renrumfaciliteter

vil have en positiv virkning på det europæiske økosystem for

mikrochips.

Link

c) Mindst 10.000 klimaneutrale meget sikre edgeknudepunkter an-

vendes i Unionen, idet de er distribueret på en måde, der sikrer

adgang til datatjenester med lav latenstid (dvs. få millisekunder),

uanset hvor virksomhederne befinder sig

Ingen foranstaltninger. Danmark afventer en udspecificering fra EU.

d) Udvikle og fastholde Danmarks position inden for kvantetekno-

logi og dermed bidrage til, at EU er på forkant med udviklingen

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Foranstaltninger, der bidrager til målet

Foranstaltning 1 —

Fordeling af

forskningsreserven

Foranstaltning 2 —

NATO’s DIANA-initiativ, en

innovationsaccelerator og et

testcenter, etableres på Niels

Bohr Instituttet i København

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Foranstaltning 3 – Strategi for

kvanteteknologi del 1 med

indsatsområder indenfor

forsning og innovation,

internationalt samarbejde og

digital forskningsinfrastruktur

Foranstaltning 4 —

Udvikling af en

kvantecomputer på Niels Bohr

Instituttet

Foranstaltning 5 - National

Strategi for Kvanteteknologi

del 2 med fokus på

kommercialisering af

kvanteteknologi, sikkerhed og

internationalt samarbejde.

Korte beskrivelser af hvordan tiltag bidrager til målet:

Foranstaltning 1-5 er øget investeringer i kvanteforskning og udviklingen inden

for kvanteteknologi og har dermed en forbindelse til målet om, at EU skal være

på forkant med udviklingen inden for kvanteteknologi frem mod 2030 og udvikle

en computer med kvanteacceleration.

Anslået investeringsunderskud og mulige foranstaltninger til at nå

de nationale målværdier.



I forbindelse med National Strategi for Kvanteteknologi forventes

investeringer for 134 mio. EUR. i perioden 2023-2027.

I kapitel 5 er beskrevet en række tværgående landesamarbejder herunder

LUMI-Q, hvor Danmark også bidrager indenfor udviklingen af

kvanteteknologi.

Del 2 af National Strategi for Kvanteteknologi vil understøtte udviklingen af

kvanteteknologi i Danmark igennem tiltag, der styrker kommercialisering,

sikkerhed og internationalt samarbejde inden for kvanteteknologi.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Beskrivelse af foranstaltningerne:

Foranstaltning 1 - Fordeling af forskningsreserven

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Nej

Foranstaltningens indhold:

I februar 2023 indgik regeringen en bred aftale om fordeling af

forskningsreserven for 2023, hvor der prioriteres en øremærket

satsning på forskning og videnbaseret innovation på

kvanteområdet. Midlerne anvendes til et nyt strategisk

forskningsprogram for kvanteteknologi og til at styrke den

digital forskningsinfrastruktur - herunder bedre adgang til

kvantecomputere og en national kompetenceopbyggende

indsats i anvendelse af kvanteteknologi, samt til

kvantekommunikationsprojektet, QCI.dk.

Forbindelse til målet:

Den øremærket prioritering af midler til forskning og

videnbaseret innovation på kvanteområdet fra den politiske

aftale om fordeling af forskningsreserven for 2023 skal bidrage

til, at styrke Danmarks forskningsmiljø i kvanteteknologi.

Foreløbig tidsplan:

Midlerne er afsat i 2023

Der er nationalt afsat 28,5 mio. EUR. i finansloven 2023 til

forskning og videnbaseret innovation på kvanteområdet.

Regeringens målsætning er, at 2023-niveauet holdes over de

næste 4 år, således at der i alt afsættes 134 mio. EUR fra 2023-

2027.

https://ufm.dk/lovstof/politiske-aftaler/fordeling-af-

forskningsreserven-2023

Strategi for Kvanteteknologi: Del 1 - Forskning og innovation i

verdensklasse — Uddannelses- og Forskningsministeriet

(ufm.dk)

Strategi for Kvanteteknologi: Del 1 - Forskning og innovation i

verdensklasse — Uddannelses- og Forskningsministeriet

(ufm.dk)

Et styrket forskningsmiljø for kvanteteknologi gennem

investeringer i perioden 2023-2027.

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Foranstaltning 2 – NATO’s DIANA intiativ

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Foranstaltningens indhold:

NATO’s DIANA-initiativ, en innovationsaccelerator og et test-

center, etableres på Niels Bohr Instituttet i København. Cente-

ret består af hhv. en accelerator (inkubator), der er et uddan-

nelses- og mentorforløb, der skal gøre virksomheders nye tek-

nologiske løsninger modne til det kommercielle marked samt et

testcenter og fabrikationsenhed, der består af fysiske laborato-

rier og testfaciliteter, hvor nye innovative idéer og forskningsre-

sultater kan udvikles og testes.

New Danish NATO Center for Quantum Technology (in-

vestindk.com)

Forbindelse til målet:

Foranstaltningen skal bidrage til, at styrke udviklingen

indenfor kvanteteknologi ved at modne virksomheders

teknologiske løsninger.

Foreløbig tidsplan:

Projektet løber over en 15-årig periode.

Foranstaltningen skal bidrage til, at styrke udviklingen

indenfor kvanteteknologi ved at modne virksomheders

teknologiske løsninger over en 15-årig periode.

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

Foranstaltning 3 – National Strategi for Kvanteteknologi del 1

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

’National Strategi for Kvanteteknologi – Del 1: Forskning og in-

novation i verdensklasse’ indeholder 3 indsatsområder med i alt

9 initiativer. De tre indsatsområder dækker over 1) Langsigtede

og strategiske investeringer i forskning og innovation, 2) Inter-

nationalt forsknings- og innovationssamarbejde til gavn for

Danmark samt 3) Bedre adgang til digital forskningsinfrastruk-

tur. Målsætningen for del 1 af strategien er, at Danmark skal

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

have et af verdens førende kvanteforskningsmiljøer og effektivt

kunne omsætte forskningen til ny, anvendelig viden.

https://ufm.dk/publikationer/2023/strategi-for-kvantetekno-

logi-del-1-forskning-og-innovation-i-verdensklasse

Forbindelse til målet:

Foranstaltningen skal bidrage til, at styrke Danmarks

forskningsmiljø i kvanteteknologi.

Foreløbig tidsplan:

Strategien løber i perioden 2023-2027.

Målsætningen er, at der i perioden 2023-2027 i alt afsættes 134

mio. EUR.

https://ufm.dk/publikationer/2023/strategi-for-kvantetekno-

logi-del-1-forskning-og-innovation-i-verdensklasse

Der er tale om en langsigtet og ambitiøs indsats, som skal

bidrage til, at Danmark også i fremtiden har et af verdens

førerende kvanteforskningsmiljøer og effektivt kan omsætte

forskning til ny, anvendelig teknologi.

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

Foranstaltning 4 – Kvanteprogram samarbejdet mellem KU og Novo

Nordisk Fonden

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Foranstaltningens indhold:

Københavns Universitet og Novo Nordisk Fonden har indgået et

samarbejde om et kvanteprogram med base på Niels Bohr

Instituttet. Missionen med programmet er at udvikle og bygge

kvantehardware og algoritmer til en kvantecomputer, således at

Danmarks første fuldt funktionelle kvantecomputer skal se

dagens lys i 2034, og bidrage til løsninger af væsentlige

problemer inden for bl.a. life science og den grønne omstilling.

https://novonordiskfonden.dk/nyheder/milliardinvestering-

skal-udvikle-danmarks-foerste-fuldt-funktionelle-

kvantecomputer/

Forbindelse til målet:

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Foranstaltningen skal bidrage til, at styrke Danmarks

forskningsmiljø i kvanteteknologi.

Foreløbig tidsplan:

Programmet skal løbe fra 2023 frem til og med 2034.

I de første syv år skal programmet fokusere på at udvikle

materialer og hardware til at bygge kvantebits. Samtidig bliver

forskellige kvanteplatforme udforsket, og den bedst egnede

kvanteplatform findes. Parallelt hermed vil der være

samarbejde med forskere fra life science-området, som vil

guide udviklingen af teknologien.

De sidste fem år skal teknologien skaleres op, så man til slut

har en kvantecomputer, der kan løse relevante problemer inden

for life science-området, som vores computere i dag ikke kan.

Novo Nordisk har afsat 201 mio. EUR. over perioden 2023 til

og med 2034.

At uvikle Danmarks første fuld fuktionelle kvantecomputer

frem mod 2034.

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

Foranstaltning 5 - National Strategi for kvanteteknologi del 2

Først udkommet efter redaktionens afslutning.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

3.3 Digital omstilling af virksomheder

a) 75 pct. af danske virksomheder benytter enten cloud, big data

eller kunstig intelligens

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Foranstaltninger, der bidrager til målet

Foranstaltning 1 —

Smart Cities and

Communities

(CitCom.AI) og

Manufacuting

(AIMatters)

Foranstaltning 2.

AI Denmark

(Industriens fond)

Foranstaltning 3.

Datavejviser

Foranstaltning 4.

Regulering der skal

fremme brug af ny

teknologi for

virksomheder

Foranstaltning 5.

Energinets datahub

Foranstaltning 6.

DIREC – Danish

Resarch Centre

Korte beskrivelser af hvordan tiltag bidrager til målet:

Foranstaltningerne understøtter danske virksomheders anvendelse af mindst

én teknologi indenfor cloud, big data og kunstig intelligens. Foranstaltning 1

skal skabe et test miljø, hvor danske virksomheder kan teste deres AI produkter

i ”real world conditions”, så det der igennem bliver bedre muligheder for dan-

ske virksomheder at udvikle AI-løsninger. Foranstaltning 2 understøtter 120

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

SMV’er med at anvende og udnytte AI-teknologier. Foranstaltning 3 gør det

enklere for virksomheder at finde, vurdere og tilgå offentlige data, hvilket kan

understøtte, at flere virksomheder genbruger den offentlige sektors data til at

udvikle nye databaserede løsninger. Foranstaltning 4 følger op på om dansk

lovgivning er forældet og dermed forhindrer danske virksomheder i at bruge el-

ler udvikle teknologier. Foranstaltning 5 stiller data til rådighed, som elkun-

derne kan benytte til at optimere deres energiforbrug. Foranstaltning 6 styrker

forskning og innovation inden for anvancerede digitale teknologier gennem

samarbejde mellem danske universiteter og industrien.

Anslået investeringsunderskud og mulige foranstaltninger til at nå

de nationale målværdier:



Danmark er tæt på målsætningen grundet en stor udbredelse af cloud

teknologi i danske virksomheder.

Målet har stor sammenhæng med indsatserne overfor små og

mellemstore virksomheder (SMV:Digital), som er beskrevet under mål

SMV’erne ansøger i SMV:Digital blandt andet tilskud til at adoptere

teknologier som fx kunstig intelligens og foranstaltningen bidrager

dermed også til teknololigudbredelsen i danske virksomheder.

Jf. kapitel 5 deltager Danmark i en række flerlandeprojekter, som også

bidrager til målet, herunder brug af cloud-løsninger og kunstig

intelligens.



DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Beskrivelse af foranstaltningerne:

Foranstaltning 1 – Smart Cities and Communities (CitCom.AI) og

Manufacuting (AIMatters)

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Nej

Foranstaltningens indhold:

Danmark deltager i Smart Cities and Communities (CitCom.ai)

og Manufacturing (AI-MATTERS) under ”The European net-

works of testing and experimentation facilities for AI (TEF)”.

CitCom.ai tilbyder virksomheder muligheden for at teste AI-

produkter i ”real-world conditions,” inden produkterne

lanceres på markedet. Denne gennemtestning af AI-produkter

inden lancering på markedet skal sikre en etisk og forsvarlig

implementering af kunstig intelligens og fordre en høj tillid til

produkterne hos brugerne.

Sectorial AI Testing and Experimentation Facilities under the

Digital Europe Programme | Shaping Europe’s digital future

(europa.eu)

AI-MATTERS-projektet opbygger et netværk af fysiske og

digitale faciliteter i Europa, hvor innovative aktører i

fremstillingsindustrien har mulighed for at afprøve deres

løsninger.

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/activities/testing-and-

experimentation-facilities#tab_4

https://ai-matters.eu/

Forbindelse til målet:

CitCom.ai og AI-MATTERS-projektet bidrager til, at

europæiske virksomheder, byer og samfund bliver grønnere og

mere digitale og dermed fastholder deres konkurrenceevne og

modstandsdygtighed.

Foreløbig tidsplan:

Både AI-MATTERS-projektet og CitCom.ai løber over en

femårig periode fra 1. januar 2023 til 31. december 2027.

Funding & tenders (europa.eu) - AI-MATTERS

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Tildelt eller planlagt budget:

Funding & tenders (europa.eu) - CitCom.ai

De fire TEFs har et samlet budget på 220 millioner euro, hvoraf

halvdelen kommer fra Digital Europe Programme of the

European Commission og den anden halvdel er finansieret af

EU-medlemsstater, lokale offentlige institutioner, private

virksomheder og andre investorer.

CitCom.ai har et samlet særskilt budget på 40 millioner euro.

AI-MATTERS-projektet har et samlet særskilt budget på 60

millioner euro.

https://citcom.ai/news/we-have-lift-off-220-million-eur-1-65-

billion-dkk-ai-testing-facilities-are-officially-launched

Sectorial AI Testing and Experimentation Facilities under the

Digital Europe Programme | Shaping Europe’s digital future

(europa.eu)

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

TEFs skal understøtte udviklingen af kunstig intelligens-

løsninger i EU og derigennem også øge anvendelsen af kunstig

intelligens. TEFs er blevet lanceret i 2023 og services vil

løbende blive udviklet i årene frem mod 2027.

Foranstaltning 2 - AI Denmark

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Nej

Foranstaltningens indhold:

Industriens Fond – AI Danmark skal hjælpe SMV’ers arbejde

kunstig intelligens og datadrevet forretningsudvikling.

Projektet har 3 proriteter. Fremme udviklingen og udnyttelsen

af AI blandt danske SMV’er, styrke AI-baseret iværksætteri

samt gøre Danmarks til frontløber inden for kommerciel

udnyttelse af AI.

Omdrejningspunktet i projektet er skræddersyede og

virksomhedsrettede AI-pilotprojekter i kombination med

workshops med fokus på udnyttelse af konkrete AI-teknologier

og organisatoriske forandringsprocesser ved implementering af

AI.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

AI Denmark forventer, at hjælpe 120 SMV’er med at bruge data

til at få et konkurrencemæssigt forspring.

https://industriensfond.dk/projekt/ai-denmark/

https://aidenmark.dk/om-ai-denmark

Forbindelse til målet:

Projektet skal bidrage til danske virksomheders brug af kunstig

intelligens.

Foreløbig tidsplan:

Projektet løber over perioden 2020 – 2023 og tager hvert år 40

virksomheder med på et 6 månders udviklingsforløb.

Privat: Projektet er støttet med 4,6 mio. EUR. fra Industriens

Fond.

I 2023 har op mod 120 SMV’er opnået støtte til deres brug af

kunstig intelligens.

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

Foranstaltning 3 – Datavejviser

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Foranstaltningens indhold:

Nemmere adgang til offentlige data for borgere, virksomheder,

forskere og offentlige myndigheder skal styrke innovationen i

samfundet. Analyser viste, at en væsentlig barriere for virksom-

heder var, at data var svære at finde på tværs af de mange di-

stributionsplatforme i den offentlige sektor.

Derfor har vi udviklet Datavejviser.dk – den danske dataportal

med beskrivelser af tilgængelige data fra den offentlige sektor.

Løsningen blev lanceret i september 2022 og udvides løbende

med beskrivelser af stadigt flere tilgængelige data. Det videre

arbejde med at kortlægge tilgængelige data og videreudvikle

løsningen prioriteres ud fra anvendernes efterspørgsel.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Indsatsen investerer også i tiltag, der kan føre til tilgængeliggø-

relse af flere data, som fx virksomheder ikke kan få adgang til i

dag

Derudover videreføres Open Data DK som en dataudstillings-

løsning og –indsats der gør flere offentlige data tilgængelige,

ikke mindst data fra danske kommuner og regioner samt IoT-

data.

Forbindelse til målet:

Ved at gøre det enklere for virksomheder at finde, vurdere og

tilgå offentlige data, kan flere virksomheder genbruge den of-

fentlige sektors data til at udvikle nye databaserede løsninger.

Foreløbig tidsplan:

2022: Lancering af Datavejviser.dk – den danske dataportal

2022-25: Videreudvikling af it-løsningen og dens katalog, dia-

log- og udbredelsesindsats bl.a. rettet mod virksomheder og

analyse af mulige forslag til imødekommelse af virksomheders

databehov.

2022-25: Finansiering af OpenDataDK-organisation og –plat-

form der skal tilvejebringe data, ikke mindst fra kommuner og

regioner samt IoT-data

Tildelt eller planlagt budget:

Nationalt: 1,1 mio. EUR. i den fælles offentlige digitali-

seringsstrategi (FODS)



EU: 7,3 mio. EUR. fra FL22

September 2022: Lancering af Datavejviser.dk

Til og med 2025: Videreudvikling og drift af Datavejviser-ind-

satsen, herunder

Tilvejebringelse af stadigt flere og bedre beskrivelser af

tilgængelige offentlige data, så virksomheder kan finde

og genbruge data

Dialog- og udbredelsesindsats rettet mod virksomheder

m.fl. med henblik på så vidt muligt at kunne imøde-

komme anvenderefterspørgsel efter data



Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Analyse- og udviklingsaktiviteter der gør efterspurgte

og pt. utilgængelige offentlige data tilgængelige til an-

vendelse i virksomheder

Foranstaltning 4 - Regulering, der fremmer brugen af ny teknologi i

erhvervslivet

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Nej

Foranstaltningens indhold:

Med indsatsen ”Én indgang for nye forretningsmodeller” er der

etableret en tværministeriel myndighedsindgang i Erhvervssty-

relsen, hvor virksomheder kan få en hurtig afklaring af, om de

kan anvende nye teknologier og forretningsmodeller inden for

rammerne af eksisterende regulering Virksomhederne får såle-

des ét samlet svar som er koordineret på tværs af relevante

myndigheder.

I regi af indsatsen udarbejdes løbende nabotjek af, hvordan re-

gulering, der fremmer ny teknologi og digitale løsninger inden

for udvalgte sektorer eller styrkepositioner, bliver implemente-

ret og håndhævet i sammenlignelige lande mhp. inspiration til,

hvordan reguleringen evt. kan tilpasses.

Forbindelse til målet:

Indsatsen vil understøtte virksomhedernes brug af nye

teknologier, ved at fjerne eventuelle barrierer i lovgivningen

som er unødige barrierer for virksomhederns

teknologiadoption

Foreløbig tidsplan:

2022-2025

EU: 1,3 mio. EUR.

Indsatsen blev igangsat i 2018 (med tillægsbevilling til FL18) og

har siden hjulpet danske iværksættere og SMV’er på tværs af

brancher. Formålet er at gøre det let for virksomhederne at na-

vigere i eksisterende regler og samtidig som myndigheder at

blive klogere på, hvordan fremtidig regulering, standarder mv.

kan indrettes.

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Foranstaltning 5 – Energinets datahub

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Nej

Foranstaltningens indhold:

DataHub har til formål at sikre ensartet kommunikation og

standardiserede processer for de professionelle aktører, der

agerer på elmarkedet – alt sammen med henblik på at skabe

bedre konkurrence og forbedre vilkårene for elkunderne.

Forbindelse til målet:

Aktørerne på det danske elmarked er de primære brugere af

DataHub giver kunderne mulighed for at kommunikere med

hinanden om danskernes elforbrug og sikrer, at de har den

nødvendige information til at afregne kunderne.

Aktørerne kan kommunikere med DataHub gennem deres egne

IT-systemer eller via DataHub Markedsportal, som er en

webbaseret adgang til DataHub.

De danske elkunder har mulighed for at se egne data i DataHub

via deres elleverandørs hjemmeside eller eloverblik.dk.

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

Drift af DataHub er finansieret via Energinets systemtarif

DataHub samler måledata og forretningsprocesser for alle ca.

3,3 mio. danske elforbrugere. DataHub er en teknisk

forudsætning for de politiske beslutninger om øget

konkurrence på elmarkedet.

Foreløbig tidsplan:

Datahub åbnede i 2013 og er siden blevet udviklet løbende.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Foranstaltning 6 – DIREC (Digital Research Centre Denmark)

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Nej

Foranstaltningens indhold:

Danmarks nationale forskningscenter inden for digitale

teknologier er et samarbejde mellem de otte danske

universiteter og Alexandra Instituttet støttet af

Innovationsfonden.

https://direc.dk/da/om-direc/

Forbindelse til målet:

Formålet er styrke forskning og innovation inden for

anvancerede digitale teknologier gennem samarbejde.

Nationalt: 13,4 mio. EUR. fra Innovationsfonden.

Siden centret startede i oktober 2020, er der blevet søsat ca. 20

projekter og uddelt cirka 10,3 mio. EUR. Der er stor interesse

fra industrien for at være med og indtil videre er godt 50

virksomheder med i et eller flere DIREC-projekter og har

forpligtet sig til at investere ca. 9,4 mio. EUR i de digitale

forskningsprojekter. Se link:

https://innovationsfonden.dk/da/nyhed/forskere-og-industri-

arbejder-sammen-om

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

b) 95 pct. af danske SMV'er når mindst op på et grundlæggende ni-

veau af digital intensitet

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Foranstaltninger, der bidrager til målet

Foranstaltning 1 —

SMV:Digital

Foranstaltning 2 – Ny

bogføringslov – krav om

digital bofgøring i

virksomheder

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Foranstaltning 3 -

European Digital

Innovation Hubs (EDIH)

Foranstaltning 4 –

Finansiering af digital

omstilling hos danske

SMV’er

SMV:Digital fremmer SMV’ernes brug af digitale teknologier så de bliver en in-

tegreret del af deres forretningsmodeler. Tiltaget understøtter, at flere virksom-

heder opnår et grundlæggende digitalt niveau. SMV:Digital har oplevet en stor

efterspørgsel fra virksomheder, og i perioden 2018 – 2021 har SMV:Digitals

modtaget 6000 ansøgninger, mens der er givet 2.884 tilsagn. SMV:Digital fort-

sætter frem mod 2025 og der vil blive taget stilling til om foranstaltningen skal

fortsætte.

Anslået investeringsunderskud og mulige foranstaltninger til at nå

de nationale målværdier.



Danmark er ét procentpoint fra at nå EU’s målsætning for 2030 om

digital omstilling hos SMV’erne.

Danmark har øget sin nationale målsætning til 95 pct., da det blandt

andet forventes at den kommende digitaliseringsstrategi vil indeholde

initativer målrettet den digitale omstilling i SMV’er.

Beskrivelse af foranstaltningerne:

Foranstaltning 1 – SMV:Digital

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Nej

Foranstaltningens indhold:

SMV:Digital er et national program, der uderstøtter danske

SMV’ers digitale omstilling gennem en række tilbud.

Programmet yder tilskud til indkøb af privat rådgivning og

investeringer, hjælp til kompetenceudvikling samt viden og

vejledninger om digital udvikling. Tilbuddene vil give

virksomhederne mulighed for at forny deres forretning,

produktivitet og konkurrenceevne.

Strategi for Danmarks digitale vækst – Januar 2018 (em.dk)

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

https://fm.dk/media/25912/danmarks-digitaliseringsstra-

tegi_sammen-om-den-digitale-udvikling_web_a.pdf

SMV:Digital blev etableret i 2018 og har i perioden 2018-2022

støttet knap 6.000 digitale projekter i SMV’er i hele landet.

Forbindelse til målet:

Regeringen vil med programmet bidrage til SMV’ernes

digitalisering og styrke dem kompetencemæssigt og

organisatorisk til at drive en fortsat digital udvikling. Det

forventes, at ca. 1700 virksomheder kan modtage et tilskud i

2023-2025.

Foreløbig tidsplan:

Indtil videre er der finansering til og med 2025.

SMV:Digital har fået tildelt midler fra genopretningsplanen,

hvor der er afsat samlet 13,8 mio. EUR. i 2023-2025, hvoraf

11,3 mio. EUR. består af tilskud til SMVerne, mens 2,4 mio.

EUR. anvendes til administration af programmet. Derudover fi-

nansieres programmet i 2023-2025 med 9,4 mio. EUR. fra EU’s

Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Programmet forventes at bidrage til digitalisering i ca. 1700

virksomheder i 2023-2025.

Indtil videre er der finansering til og med 2025.

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

Foranstaltning 2 – Ny bogføringslov – Krav om digital bogføring i

virksomheder

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Foranstaltningens indhold:

Vedtagelse af bogføringsloven den 24. maj 2022 er et vigtigt af-

sæt for at løfte digitaliseringen af virksomhedernes bogføring

og automatisering af deres rapporteringer til myndighederne.

Med kravet om digital bogføring og minimumskrav til digitale

bogføringssystemer, tilbydes en række digitale muligheder for

virksomheder, der gør det lettere at bogføre deres køb- og salg,

afstemme bogføringen med banken og indberette årsregnskab

og moms. Eksempelvis vil virksomheder få mulighed for at

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

sende og modtage e-fakturaer, som er et af minimumskravene

til digitale bogføringssystemer.

Ifølge en business case udarbejdet for Erhvervsstyrelsen er po-

tentialet årlige administrative lettelser på forventeligt 389 mio.

EUR. for danske virksomheder. Det er den største enkeltstå-

ende byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde målt.

Ud over effektiviseringsgevinster i virksomhederne, bidrager

bogføringsloven til at skabe større sikkerhed for opbevaring af

regnskabsmateriale, hvis fx en virksomhed udsættes for IT-

kriminalitet.

Forbindelse til målet:

Tiltaget stiller krav om digital bogføring for en lang række

virksomheder i Danmark, hvilket sikrer et grundlæggende

digitalt forretningsgrundlag for bl.a. SMV’er, der skaber afsæt

for automatisering af virksomhedernes administrative

processer.

Foreløbig tidsplan:

1. januar 2024:

Registrerede standard bogføringssystemer

offentliggøres.

1. juli 2024:

Virksomheder med pligt til at indsende

årsrapport, og som bruger et standard bogføringssystem, skal

bogføre digitalt.

1. januar 2025:

Virksomheder med pligt til at indsende

årsrapport, og som bruger et specialudviklet system, skal

bogføre digitalt.

2026:

Personligt ejede og finansielle virksomheder skal

bogføre digitalt. (Tidligst forventet)

Det samlede initiativ – Automatisk Erhvervsrapportering,

herunder udmøntning af bogføringsloven - forventes at

medføre udgifter for i alt 22,3 mio. EUR. frem til år 2032. Heraf

finansieres i alt 3,3 mio. EUR. frem mod 2027 af tilskud fra

Regionalfonden på § 08.35.01. Regionaludvikling mv.

Tildelt eller planlagt budget:

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

At virksomhedernes digitale niveau løftes som følge af kravet

om digital bogføring og at dette vil ske gradvis fra 1. juli 2024

og frem mod 2026.

Foranstaltning 3. European Digital Innovation Hubs (EDIH)

Ny foranstaltning

Nej

Kort beskrivelse af

Foranstaltningens indhold:

foranstaltningen

De forskellige EDIHs skal fremme brugen af digitale

teknologier i de forskellige regioner. Dette kan være anvendelse

af data, roboter eller andre teknologier.

Der er etableret 5 EDIHs i Danmark:

Greater Copenhagen Digital Innovation Hub

Central Denmark European Digital Innovation Hub

The European Digital Innovation Hub of North

Denmark

Smart Energy Digital Innovation Hub Odense

Smart Energy Digital Innovation Hub

Forbindelse til målet:

De forskellige Digital Hub bidrager til at øge SMV’ers digitale

niveau igennem støtte og rådgivning om forskellige teknologier

herunder robotter, samt arbejde med at udvikle digitale evner

hos SMV’er.

Foreløbig tidsplan:

De forskellige programmer løber primært over en 3-årig

periode.

Greater Copenhagen Digital Innovation Hub har et

samlet budget på 3,1 mio. EUR, der af er der afsat

ca. 1,5 mio EUR fra EU og 1,7 mio. EUR nationalt.

Central Denmark European Digital Innovation Hub

er medfinanseriet af EU, hvor EU's bidrag er på ca.

1,35 mio. EU.

The European Digital Innovation Hub of North

Denmark har et samlet budget på ca. 3,12 mio.

EUR, hvoraf 1,088 mio. EUR kommer fra Digital

Europe programmet, 0,946 mio. er afsat nationalt

Tildelt eller planlagt budget:

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

og 1,088 mio. EUR er bidrag fra private

virksomheder og fonde.

Smart Energy Digital Innovation Hub er

medfinansieret af Digital Europe programmet, som

bidrager med 1,13 mio. EUR.

EDIH Odense er medfinansieret af Digital Europe

programmet, som bidrager med 1,07 mio. EUR.

De forskellige programmer løber primært over en 3-årig

periode.

Foranstaltning 4 – Finansiering af digital omstilling hos danske

SMV’er

Ny foranstaltning

Nej

Kort beskrivelse af

Foranstaltningens indhold:

foranstaltningen

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds (EIFO) formål er at

skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast ved at fremme

vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv. Dette gøre det ved at

stille risikovillig statslig finansering til rådighed for danske

virksomheder. Målgruppen er virksomheder med

vækstpotenitale, hvor virksomheder har aktiviteter indenfor

eksport og internationalisering eller virksomheder der bidrager

til den grønne omstilling

Forbindelse til målet:

EIFO faciliterer blandt andet lån til SMV’er der kan accelerere

den digitale omstilling i virksomhederne.

Tildelt eller planlagt budget:

42,7 mio. EUR. til facilitering af lån gennem EIFO.

https://eifo.dk/viden/nyheder/millioner-paa-vej-til-

digitalisering-af-smv-er/

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

Den danske Eksport- og Investeringsfond forventer at

finansiere omkring 130 forskellige investeringer med lån på

omkring 336.000 EUR.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

c) Unionen letter dens innovative vækstvirksomheders vækst og

forbedrer deres adgang til finansiering, hvilket vil føre til mindst

en fordobling af antallet af højvækstvirksomheder (Unicorns)

Der er ikke opstillet en national måleværdi ud over EU's målsætning. Udover

eksisterende indsatser for højvækstvirksomheder, udkommer Regeringen i ef-

teråret 2023 med en iværksætterstrategi som bl.a. vil adressere vilkårene for

højvækstvirksomheder.

3.4 Digitalisering af offentlige tjenester

a) 100 pct. online adgang til vigtigste offentlige tjenester for bor-

gere

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Foranstaltning, der bidrager til målet

Foranstaltning 1 —

Initiativ om digitale

fuldmagter

Foranstaltning 2 —

Initiativ om brug af

digitale samtykker

Foranstaltning 3 —

Videre udvikling af

Mit Overblik

(borger.dk)

Foranstaltning 4 –

10 års plan for ny

teknologi og

automatisering af

den offentlige sektor

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Foranstaltning 5 —

Semi-automatic

Identity Matching

system

Kort beskrivelse af hvordan tiltag bidrager til målet

Videreudviklingen af borger.dk (foranstaltning 3) skal være med til at sikre, at

flest mulige livsbegivenheder fuldt ud kan administreres online og at det skal

være mere overskueligt for borgerne at anvende borger.dk til at få et overblik

over deres livsbegivenheder. Foranstaltning 1 og 2, initiativer om digital fuld-

magt og digital samtykke, gør det muligt, at flest mulige borger, kan tilgå og ud-

fylde administrative skridt i forbindelse med livsbegivenheder online. Foran-

staltning 5 vil bidrage til at øge borgerenes tilgængelighed og adgang til

offentlige tjenester på tværs af grænser (i EU/EEA).

Anslået investeringsunderskud og mulige foranstaltninger til at nå

de nationale målværdier.



Ikke for nuværende.

Beskrivelse af foranstaltningerne:

Foranstaltning 1 – Initiativ om digitale fuldmagter

Ny foranstaltning

nej

Foranstaltningens indhold:

Initiativ om digitale fuldmagter skal bidrage til , at detskal være

lettere at få hjælp af familiemedlemmer og andre

støttepersoner i kontakten med det offentlige, således at det

bl.a. bliver muligt for borgerne at tilgå sine livbegivenheder

online. Digitale fuldmagter skal derfor udvikles og udbredes i

den offentlige sektor for at gøre det enkelt for borgere at afgive

og modtage fuldmagter og at få et samlet overblik over afgivne

fuldmagter på tværs af den offentlige sektor

Forbindelse til målet:

Målet med initiativet er offentlige digitale services, herunder

at borgere får et bedre møde med det offentlige, og det bliver

hjælpere at få hjæp.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Foreløbig tidsplan:

Inititativet er i 2023 i analysefasen. Det er forventningen, at

udviklingsfasen vil løbe i 2024 og 2025. Samtidigt er der

behov for at aftale yderligere i forhold til gennemførelsesfase

(udbredelse).

Tildelt eller planlagt budget:



Nationalt:

Heraf tildelt i fællesoffentlig finansiering

(FODS): 4,8 mio. EUR (Øvrig

drift og lønsum

for 2022-2025. Afskrivninger og renter for

2023-2030.)

Der udestår finansiering af drift og

vedligeholdelse i perioden 2026-2030

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

Projektet skal bidrage til at realisere, at digitale fuldmagter

udbredes og der skabes en bedre sammenhæng på tværs af

offentlige selvbetjeningsløsninger.

Foranstaltning 2 – Initiativ om brug af digitale samtykker

Ny foranstaltning

Foranstaltningens indhold:

Initiativet om let og tryg brug af digitale samtykker skal bidrage

til, at borgerne nemmere kan forstå og styre, hvilke

personoplysninger offentlige myndigheder deler. Der etableres

derfor en digital infrastruktur for samtykker på tværs af den

offentlige sektor, så borgerne ét samlet sted får mulighed for at

give eller fjerne tilladelser til, hvordan myndighederne må

bruge deres personlige data. Indsatsen skal bidrage til at

fastholde tilliden til, at myndigheder behandler data ansvarligt

og skabe en mere gennemsigtig og effektiv offentlig

opgaveløsning.

Forbindelse til målet:

Initiativet understøtter målet om, at de vigtigste offentlige

tjeneste kan tilgås online af borgere.

Foreløbig tidsplan:

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Initiativet er i august 2023 overgået til gennemførelsesfase,

hvor der i samarbejde med tre første anvendere skal udvikles

en første version af en digital samtykkeløsning. Der sigtes efter

at sætte løsningen i drift inden udgangen af 2024.

Tildelt eller planlagt budget:



Nationalt:

Planlagt: 12,0 mio. EUR

Heraf tildelt i fællesoffentlig finansiering

(FODS): 7,5 mio. EUR (Øvrig drift og lønsum

for 2022-2025. Afskrivninger og renter for

2023-2030.)

Der udestår finansiering af drift og

vedligeholdelse i perioden 2026-2032

Foranstaltning 3 – Videreudvikling af Mit Overblik (borger.dk)

Ny foranstaltning

Nej

Foranstaltningens indhold:

Initiativet om videreudvikling af Mit Overblik på borger.dk skal

styrke borgernes samlede og målrettede overblik over deres

væsentligste oplysninger og gøremål på tværs af den offentlige

sektor. Det skal sikre information og vejledning tilpasset

borgerens konkrete situation og samtidig bidrage til at gøre

borgerne mere selvhjulpne og bedre klædt på til at indgå i

dialog med offentlige myndigheder.

Forbindelse til målet:

Initiativet understøtter målet om, at de vigtigste offentlige

tjeneste kan tilgås online af borgere.

Foreløbig tidsplan:

Hvert år kommer der nye data på Mit Overblik fra

myndighederne, og nye funktionaliteter udvikles. I 2023 er der

igangsat et arbejde om at tilslutte data om navngivningssager,

patientklagesager, gælds- og betalingsdata, ydelser og

sundhedsdata. I 2024 og 2025 forventes en tilslutning og

visning af data indenfor blandt andet beviser, fuldmagter,

samtykker, aftaler, socialsager og børns data. Sideløbende

arbejdes der på at udvikle nye fællesoffentlige visioner for

fremtidige datatilslutninger og myndighedssamarbejder. De

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

konkrete databidrag modnes og udvælges i samarbejde med de

ansvarlige myndigheder.

Tildelt eller planlagt budget:

Nationalt: 7 mio. EUR

Heraf tildelt i FODS22-25: 2,4 mio. EUR

(omkostningsbaseret inkl. afskrivninger og

renter i perioden 2022-2030)

Heraf tildelt i Digitaliseringspagten: 4,6 mio.

EUR (omkostningsbaseret inkl. renter og

afskrivninger i perioden 2019-2026)

Initiativet skal bidrage til at realisere, at borgere får et styrket

overblik over egne data på tværs af den offentlige sektor, så de

klædes bedre på i mødet med det offentlige.



Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

Foranstaltning 4: 10 års plan for ny teknologi og automatisering i den

offentlige sektor

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

nej

Foranstaltningens indhold:

10-årsplanen skal accelerere anvendelsen af ny teknologi i den

offentlige sektor ved at understøtte udbredelse og implemente-

ring af de allerede gode løsninger samt øge fokus på kommende

teknologier. 10-årsplanen har som et fællesoffentligt politisk

mål at ny teknologi og automatisering af den offentlige sektor,

skal bidrage til at afhjælpe den forventede mangel på arbejds-

kraft til bl.a. den borgernære velfærd. Parterne har som fælles

ambition at frigøre ressourcer svarende til 10.000 årsværk over

10 år. 10-årsplanen udgør en samlet ramme for aktiviteter og

indsatser, der igangsættes med henblik på at øge en ansvarlig

anvendelse af nye teknologier i den offentlige sektor, der bl.a.

skal bidrage til at imødekomme udfordringer med mangel på

arbejdskraft.

Forbindelse til målet:

Det er besluttet, at der arbejdes efter en politisk målsætning om

at frigøre 10.000 årsværk i det offentlige over 10 år. Frigørelsen

af årsværk opgøres ved dokumentering af forventede

potentialer for både direkte og indirekte indsatser igangsat som

led i 10-årsplanen.

Igangsatte indsater forløber i tre spor:

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Prioriterede indsatser på kort sigt

Kommende teknologier og mulige indsatsområder

på mellemlang og lang sigt

Forudsætningsskabende indsatser

Foreløbig tidsplan:

Der er afsat midler i 2023-2025 til aktiviteter i 10-årsplanen –

heraf følger løbende prioritering af indsatser under de tre spor.

Der er d. 23/5 prioriteret midler for 2023.

Næste prioritering af midler er planlagt til marts 2024.

Tidspunkt for prioritering af midler for 2025 er endnu ikke

fastlagt, men forventes i primo 2025.

Tildelt eller planlagt budget:



Nationalt:

Kommuner og regioner, der modtager til-

skud fra puljen, bidrager med egne midler svarende det

tilskud de modtager. Styregruppen kan aftale at afvige

princippet om delt medfinansiering i særlige tilfælde.

EU:

Der er tildelt en økonomisk ramme på 13,4 mio.

EUR. til at understøtte den digitale omstilling i stat,

kommuner og regioner i perioden 2023-2025. Disse

midler anvendes til at understøtte målene i 10-årspla-

nen.



Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

I 2023 er der taget beslutning om udmøntning af4,5 mio. EUR.

til udbredelse af løsninger om dosispakket medicin, digital

hudkræftsdiagnostik, og automatisering af manuelle processer i

klinikken. Det er endvidere aftalt bruge 0,26 mio. EUR. til, at

igangsætte to analyser af hhv. datadrevet planlægning i

hjemmeplejen samt it-brugerstyring, mhp. at forberede evt.

indsatser, der kan igangsættes i 2024, samt at der afsættes 0,23

mio. EUR. til analyseaktiviteter under spor 2 og spor 3.

Forventete virkninger:

De tre løsninger vedr. dosispakket

medicin, digital hudkræftsdiagnostik, og automatisering af

manuelle processer i klinikken forventes at kunne frigøre ca.

1.100 årsværk i kommuner og regioner, hvis de bliver fuld ud

implementeret.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Foranstaltning 5 – Semi-automatic Identity Matching system

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

nej

Foranstaltningens indhold:

Digitaliseringsstyrelsen startede i 2022 udviklingen af deres

”semi-automatic Identity Matching system”, som skal afhjælpe

den nuværende manuelle arbejdsgang. Den automatiske

identitetssammenkoblingen bygger videre på den manuelle

løsning, der blev introduceret som pilotprojekt i 2018.

Funktionaliteten tillader borgere med et udenlandsk (ikke-

dansk) eID at sammenkoble dette med deres danske CPR-

nummer, hvilket giver adgang til danske, offentlige

selvbetjeningsløsninger, der er koblet til den danske eID-

gateway. Sammenkoblingen foregår, hvis muligt, automatisk og

sammenligner borgerens attributter fra deres nationale eID

med de registrerede danske attributter i CPR-registeret.

Forbindelse til målet:

Løsningen vil bidrage til øget borgerens tilgængelighed og

adgang til offentlige tjenester på tværs af grænser (i EU/EEA),

der mulliggør, at udenlandske borgere kan autentificere sig hos

danske selvbetjeningsløsninger med eget udenlandske eID, jf.

EU’s målsætning.

Foreløbig tidsplan:

Den planlagte idriftsættelse af løsningen er i oktober 2023.

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:



Nationalt: Tildelt 143.623,19 EUR

Der forventes at ca. 30 pct. af de indkomne

sammenkolbingsforespørgsler kan behandles automatisk.

Løsningen er planlagt idriftsat i oktober 2023. Videreudvikling

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

b) 100 pct. online adgang til vigtigste offentlige tjenester for virk-

somheder

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Foranstaltninger, der bidrager til målet

Foranstaltning 1 –

Standardisering og

strukturering af

grønne data i e-

handel

Foranstaltning 2 -

MitUdbud

Kort beskrivelse af hvordan tiltag bidrager til målet

Foranstaltning 1 understøtter virksomhedernes rapportering inden for bære-

dygtighed blandt andet gennem digitale redskaber, så danske virksomheders

rapporteringsbyrde reduceres. Foranstaltning 2 understøtter en simplere ud-

budsproces for fx små og mellemstore virksomheder.

Anslået investeringsunderskud og mulige foranstaltninger til at nå

de nationale målværdier.



Den digitale bogføringslov som er beskrevet under SMV’ernes digitale

omstilling vil også øge den offentlige digitale services for virksomheder

ved at stille en række digitale muligheder til rådighed for virksomheder,

der gør det lettere at bogføre deres køb- og salg, afstemme bogføringen

med banken og indberette årsregnskab og moms.

Eventuelle yderligere foranstaltninger vil blive annonceret i forbindelse

med den kommende digitaliseringsstrategi.



Foranstaltning 1 – Standardisering og strukturering af grønne data i

e-handel

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Nej

Foranstaltningens indhold:

Standardiserede produktdata på mærker (miljø, socialt mv.) er

blevet implementeret i elektronisk indkøb (e-faktura) siden

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

2022. Derved kan leverandører informere om deres mærkede

produkter og tjenester på en digitalt struktureret måde, når de

sender e-fakturaer til offentlige og private indkøbere. Samtidig

kan offentlige og private indkøbere gennem deres kontrakter

med leverandører kræve, at leverandører informerer om deres

mærkede produkter og tjenester.

Målet er at øge kvaliteten af data om mærkede produkter og

tjenester i indkøb og dermed støtte ambitionen om at måle og

fastsætte mål for mærket indkøb i både den offentlige og

private sektor.

Forbindelse til målet:

Tiltaget mindsker de administrative procedurer for

virksomheder ved fx afrapporteringskrav til det offentlige.

Tidsplan:

2021-2024

Tildelt eller planlagt budget:

Nationalt: I alt 0,6 mio. EUR.

Foranstaltning 2 –MitUdbud

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Foranstaltningens indhold:

MitUdbud har til formål at gøre det nemmere for

virksomheder, herunder især SMV’er, at byde på offentlige

opgaver.

MitUdbud udvikles som en fleksibel komponentbaseret model.

Den fleksible komponentbaserede model indebærer at bygge og

udvikle komponenter, som systemudbyderne i markedet

integrerer til via snitflader, som udstilles af Erhvervsstyrelsen.

Der er til en start identificeret tre komponenter: et overblik

over offentlige udbud og en datahub-komponent samt en

ESPD-komponent, som understøtter, at ordregivere kan oprette

deres ESPD og tilbudsgivere kan besvare ESPD’ere.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

MitUdbud leverer statslige komponenter, der understøtter

markedets løsninger og sikrer datagenbrug og større

ensartethed. Dette vil reducere virksomhedernes

transaktionsomkostninger og barrierer i forbindelse med

tilbudsafgivelse.

Forbindelse til målet:

MitUdbud har til hensigt at gøre det nemmere at indgå i

offentligt-privat samarbejde. MitUdbud har til hensigt at fjerne

byrder for virksomheder, herunder især SMV’er, når de byder

på offentlige opgaver.

Foreløbig tidsplan:

Projektet har planlagt to leverancer, hvor den første,

indeholdende Overblik, søgning og datagenbrug, idriftsættes

medio 2024 og den anden, indeholdende ESPD-løsningen,

idriftsættes ultimo 2025.

Nationalt: Finansudvalget har Q2 2023 tiltrådt søgende

aktstykke for MitUdbud, omhandlende samlede udgifter ved

MitUdbud på 17,4 mio. EUR. inkl. renter.

EU: I forbindelse med udviklingen af Mitudbud vil 4,7 mio.

EUR frem mod 2027 blive finansieret af tilskud fra

Regionalfonden.

Fra medio 2024 vil dele af projektet være gennemført, mens

selve ESPDløsningen idriftsættes ultimo 2025.

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

c) 100 pct. af danske borgere har adgang til sundhedsdata, herun-

der elektroniske patientjournaler

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Foranstaltninger, der bidrager til målet

Foranstaltning 1 —

Styrke udviklingen af

et samlet patientover-

blik

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Foranstaltning 2 -

Bedre adgang til sund-

hedsdata for borgere

og sundhedspersonale

Kort beskrivelse af hvordan tiltag bidrager til målsætning

Foranstaltning 1 sikrer at patienter får adgang til et samlet oveblik over sit pati-

entforløb, mens foranstaltning 2 øger adgangen til sundhedsdata som borgeren

kan tilgå. I kapitel 5 er der desuden beskrevet en række flerlandeprojekter som

Danmark indgår i inden for sundhedsdata.

Anslået investeringsunderskud og mulige foranstaltninger til at nå

de nationale målværdier.



Ikke for nuværende.

Beskrivelse af foranstaltningerne:

Foranstaltning 1 – Styrke udviklingen af et samlet patient-overblik

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Nej

Foranstaltningens indhold:

Den digitale løsning

Et Samlet Patientoverblik

giver patienter

og sundhedspersonale et bedre overblik over patientens be-

handlingsforløb. Der er allerede implementeret løsninger for

deling af stamkort som fx kontaktinformationer og oplysninger

om borgerens aftaler i sundhedsvæsen. Der er nu planlagt en

videreudvikling af løsningen, så der deles flere oplysninger om

borgeren fx behandlingsplaner og diagnoser.

Forbindelse til målet:

Med videreudviklingen af løsningen Et Samlet Patientoverblik

får sundhedspersonale adgang til flere oplysninger på tværs af

sundhedsvæsenet og borgere adgang til flere sundhedsdata om

dem selv.

Foreløbig tidsplan:

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

I 2023 planlægges videreudviklingen af løsningen, og herefter

igangsættes pilotafprøvninger og udvikling af løsninger.

Nationalt: Der er med aftale om sundhedsreform fra maj 2022

afsat 10,2 mio. EUR. fra 2023 og frem til 2028 til

videreudvikling af Et Samlet Patientoverblik.

Løbende afprøvninger og udbygning frem mod 2028.

Foranstaltning 2 – Bedre adgang til sundhedsdata for borgere og

sundheds-personale

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af

foranstaltningen

Nej

Foranstaltningens indhold:

I sundhedsjournalen på sundhed.dk kan både borgere og

relevant sundhedspersonale se en række sundhedsdata

herunder journal fra sygehuset, prøvesvar, henvisninger,

medicin mv. Der er igangsat en videreudvikling af

sundhedsjournalen, så bl.a. flere data fra kommuner og almen

praksis vises både for borgeren selv og for relevant

sundhedspersonale for at sikre et mere fuldendt overblik over

sundhedsoplysninger på tværs af sundhedsvæsenet.

Forbindelse til målet:

Med projektet sikres det, at borgere får adgang til flere

sundhedsdata om dem selv.

Foreløbig tidsplan:

Videreudviklingen af sundhedsjournalen sker løbende i

perioden 2023-2025

Tildelt eller planlagt budget:

Forventede virkninger og

tilhørende tidsplan:

Nationalt: I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der

afsat 3,4 mio. EUR i perioden 2022-2025

Sundhedsjournalen bliver løbende udvidet med en række nye

sundhedsdata i perioden 2023-2025

d) 100 pct. af danske borgere har adgang til et sikkert elektronisk

identifikationsmiddel (eID).

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Foranstaltninger, der bidrager til målet

Foranstaltning 1 —

MitID

Kort beskrivelse af hvordan tiltag bidrager til målsætning

Foranstaltning 1 understøtter at alle danske borgere får adgang til eID. Dan-

mark arbejder sammen med andre lande omkring en ID-tegnebog i overens-

stemmelse med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EU) nr. 910/2014,

se kapitel 5.

Foranstaltning 1 – MitID

Ny foranstaltning

Kort beskrivelse af foranstalt-

ningen

Nej

Foranstaltningens indhold:

MitID er Danmarks nationale, digitale eID. MitID er ind-

meldt på eIDAS’ sikringsniveau ”betydelig” og ”høj”, og lever

op til disse standarder igennem den Nationale Standard for

Identiteters Sikringsniveauer (NSIS). Dette betyder, at MitID

brugere kan tilgå udenlandske selvbetjeningsløsninger, der

er koblet til den nationale grænseoverskridende infrastruk-

tur.

Danmark har derfor opnået første delmål af KPI 14.

MitID er tilgængeligt for alle danskere over 13 år, og er også

tilgængeligt for udenlandske borgere, der har behov for Mi-

tID, fx hvis de tidligere har arbejdet eller boet i Danmark.

Det er ikke obligatorisk for borgere at have MitID, men det

er obligatorisk for myndigheder at tilbyde login med MitID

på offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Borgere, der

ønsker at få MitID, kan oprette det på niveau betydelig ved

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 3

hjælp af både dansk og udenlandsk pas, eller ved fysisk frem-

møde i Borgerservice. MitID kan også oprettes på sikringsni-

veau høj.

Aktuelt har 5,2 mio. personer MitID. Heraf er ca. 4,9 mio.

bosiddende i Danmark. Dette er ca. 98 pct. af den danske

befolkning som kan få udstedt et MitID, og som er 15 år eller

ældre.

I forhold til grænseoverskridende autentifikation af borgere

samarbejder Danmark med myndighederne i Norden og Bal-

tikum om digitale grænsehindringer for at forbedre mulighe-

derne for at betjene sig på tværs af regionen med sit danske

eID. Arbejdet er formaliseret i den danske deltagelse i det

nordiske-baltiske eID-projekt (NOBID), som er oprettet i

regi af Nordisk Ministerråd.

Forbindelse til målet:

Formålet med tiltaget er at sikre danske borgere adgang til et

digitalt ID.

Foreløbig tidsplan:

MitID projektet overgik til realiseringsfasen efter den for-

melle afslutning på MitID Driftsprøven den 25. maj 2023.

MitID er dermed under regulær drift.

Tildelt eller planlagt budget:

Det samlede budget for MitID inkl. drift, udvikling udgør ca.

99,6 mio. EUR. fra dags dato frem mod 2030. MitID kon-

trakten løber til 2030.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 4

Policy, initiativer og handlinger der bi-

drager til de overordnede mål

I nedenstående afsnit opridses de vigtigste planlagte eller gennemførte tiltag, po-

litikker og foranstaltninger der forventes at bidrage til de generelle målsætninger

under hensynstaget til erklæringen om digitale rettigheder og principper artikel

3 i politikprogrammet om det digitale årti.

4.1 Digitalt borgerskab

Der henvises til de målsætninger, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, litra a), b) og g)

Tilgængelighedslovgivning

Tilgængelighedslovgivning som handler om at alle borgere uanset handicap og

funktionsnedsættelse kan benytte myndigheders og offentligretlige organers

websteder og mobilapplikationer. Lov om tilgængelighed af offentlige organers

websteder og mobilapplikationer ((lov

nr 692 af 08/06/2018),

trådte i kraft d.

23. september 2018 (se § 7).

Lov om digital fritagelse

På en række områder som fx flytning og boligstøtte er det obligatorisk for

borgerne at anvende digitale selvbetjeningsløsninger. Med vedtagelsen af den

nye lov har borgere, der er fritaget fra Digital Post, automatisk ret til et

alternativ til digital selvbetjeningsløsning. Lovændringen skal løse en central

udfordring for borgere, der er fritaget fra Digital Post, da den gør op med den

gældende praksis om, at de skal begrunde deres behov for et alternativ til

selvbetjening hver gang, de har et ærinde med det offentlige, hvor selvbetjening

er obligatorisk. Fra den 1. juni skal disse borgere blot fortælle, at de er fritaget

for Digital Post, når de henvender sig til en myndighed med et ærinde.

Fremme af databaseret etik

I 2019 besluttede den danske regering at fremme databaseret etik i Danmark

med 8 initiativer (8 nye initiativer skal styrke den digitale ansvarlighed -

em.dk). Disse initiativer har blandt andet ført til:

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 4



Disse initiativer har blandt andet ført til:

Igangværende bevidstheds- og vejledningsaktiviteter rettet mod

danske virksomheder om, hvorfor og hvordan de bør øge deres

fokus på databaseret etik (Dataetik

| Virksomhedsguiden),

Et juridisk krav for de største danske virksomheder om at

rapportere om deres arbejde med databaseret etik i deres

årsrapporter

Et dansk mærkningsprogram for IT-sikkerhed og ansvarlig brug af

data kaldet D-mærket (Hjemmeside

| D-Mærket),

Et uafhængigt Dataetisk Råd, der overvåger og debatterer

teknologiske udviklinger og etiske spørgsmål og dilemmaer, der

følger af brugen af data

både i den private og offentlige sektor

(Dataetisk

Råd | Nationalt Center for Etik).

Dataetisk råd

Arbejdet i det uafhængige sekretariat for dataetik (Dataetisk Råd) fortsætter

med en samlet tildeling på 3 mio. EUR for perioden 2022-2025 for at give rådet

mulighed for at komme med uafhængige anbefalinger til håndtering af etiske

spørgsmål og dilemmaer samt for at støtte en bred offentlig debat om dataetik i

samfundet.

4.2 Fremme af lederskab og suverænitet

Der henvises til de målsætninger, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, litra c), d), e),

f), i), og k)

Digitaliseringsklar lovgivning

I 2018 blev alle partier i Folketinget enige om, at al ny lovgivning skal være di-

gitaliseringsklar. Indsatsen er med Finansloven for 2022 optaget som en varig

aktivitet. En rapport blev offentliggjort i maj 2021, der fremhævede de vigtigste

resultater af en gennemgang af initiativet. Gennemgangen viste, at digitalise-

ringsklar lovgivning har gjort en forskel i at realisere det politiske mål om at

sikre hurtige og sammenhængende digitale tjenester ved at genbruge data sam-

tidig med at beskytte borgernes rettigheder. Gennemgangen identificerede også

behovet for en mere systematisk revision af eksisterende lovgivning med det

formål at gøre den digitaliseringsklar. Derfor blev der i 2022 initieret et projekt

med det formål at udvikle en metode til potentielt at understøtte fagministeri-

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 4

ernes arbejde med at revidere eksisterende lovgivning for at gøre den digitalise-

ringsklar. Metoden finansieres gennem EU's Strukturreformstøtte og udvikles i

samarbejde med OECD.

Link til mere information:

EU-bevilling giver Danmark

mulighed for at udvikle metode til yderligere digital-klar lovgivning (digst.dk)

I Q3 2022 blev der udviklet et andet værktøj, der understøtter arbejdet med di-

gitaliseringsklar lovgivning. Værktøjet er et spørgeskema, der sigter mod at

hjælpe lovgivningsskribenter med at vurdere, om deres nye lovforslag er digita-

liseringsklart eller ej. Tilbagemeldinger fra sagsbehandlerne i fagministerierne

vidner om, at værktøjet skaber stor værdi i arbejdet med at sikre digitaliserings-

klar lovgivning, fordi det giver skræddersyede anbefalinger baseret på indhol-

det af det specifikke lovforslag. Et link til værktøjet kan findes her (kun tilgæn-

gelig på dansk): Digitaliseringsstyrelsen (documentdrafter.com).

Den seneste årsrapport for digitaliseringsklar lovgivning, offentliggjort i sep-

tember 2022, konstaterer, at de danske ministerier i stigende grad følger anbe-

falingerne fra Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning for et givet lov-

forslag.

National strategi for cyber- og informationssikerhed

Med denne strategi allokerer regeringen i alt 36,4 mio. EUR til 34 nye

nøgleinitiativer med det formål at holde truslen fra cyberangreb i skak og

hjælpe Danmark med at være digitalt sikkert. Strategien indeholder en række

politikker og krav til offentlige myndigheder. Som en del af strategien og for at

sikre et højt fælles sikkerhedsniveau i den nationale regering skal alle

regeringsmyndigheder overholde en række tekniske minimumssikkerhedskrav,

og siden 2016 har de også været forpligtet til at vedtage den risikobaserede ISO

27001-standard for sikkerhedsstyring. Derudover indeholder en national

hjemmeside (sikkerdigital.dk) information og retningslinjer om cybersikkerhed

og informations-sikkerhed for borgere, private virksomheder og offentlige

myndigheder for at sikre bevidsthed og viden om cybersikkerhed og

informations-sikkerhed. IT-sikkerheden i kritiske sektorer (sundhed, finans,

telekommunikation, transport, energi) koordineres gennem såkaldte decentrale

enheder for cyber- og informations-sikkerhed og sektorspecifikke

sikkerhedsstrategier udviklet af centrale aktører i hver sektor.

Nationalt cybersikkersikkerhedsråd

Regeringen har udpeget et Nationalt Cybersikkerhedsråd, bestående af

eksperter fra både den offentlige og private sektor, der rådgiver om

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 4

cybersikkerhedsspørgsmål. Yderligere information findes på

https://digst.dk/sikkerhed/udvalg-og-fora/cybersikkerhedsraadet/

Cybersikkerhedspagten

Ministeriet for Digitalisering og Ligestilling har sammen med organisationer,

der repræsenterer forskellige brancher, etableret et offentligt/privat

samarbejde kaldet Cybersikkerhedspagten. Formålet med

Cybersikkerhedspagten er at iværksætte en række konkrete projekter, der sigter

mod at gøre danske små- og mellemstore virksomheder til de mest cybersikre i

Europa.

Sikkerdigital.dk

Nationalt etableret hjemmeside der indeholder information og retningslinjer

om cybersikkerhed og informationssikkerhed for borgere, private virksomheder

og offentlige myndigheder for at sikre bevidsthed og viden om cybersikkerhed

og informationssikkerhed. IT-sikkerhed i kritiske sektorer (sundhed, finans,

telekommunikation, transport, energi) koordineres gennem såkaldte

decentraliserede enheder for cybersikkerhed og informationsikkerhed samt

sektorspecifikke sikkerhedsstrategier udviklet af centrale aktører inden for hver

sektor.

Styrke kompetencer for cybersikkerhed hos undervisere og

studerende

Inden for videregående uddannelse finansieres tre projekter med i alt ca. 0,8

mio. EUR i 2022 inden for kapacitetsopbygning inden for cyber- og

informations-sikkerhed. Projekterne sigter mod at øge fokus på

risikobevidsthed og styrke kompetencer inden for cybersikkerhed blandt

undervisere og studerende på tværs af forskellige studieretninger. Desuden

involverer de videregående uddannelsesinstitutioner både offentlige og private

sektorspartnere i projekterne for at øge opmærksomheden på risici og behovet

for at prioritere cybersikkerhed blandt beslutningstagere i branchen. Dette

initiativ er en del af Den Danske Nationale Strategi for Cyber- og

Informations-sikkerhed. Link til strategien:

https://digst.dk/media/27024

Styrkelse af Datatilsynet

Med finansloven 2022 blev det aftalt at styrke aktiviteterne i Datatilsynet med

2,3 mio. EUR. i perioden 2022-2025. Datatilsynet fører tilsyn med myndighe-

der og virksomheders behandling af borgernes data. De ekstra midler styrker

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 4

den udadrettede rådgivning og guide af myndigheder og virksomheders om sik-

ker behandling af borgernes data.

Implementering af anbefalinger fra ekspertgruppe om tech-giganter

I juni 2023 præsenterede regeringens tech-ekspertgruppe 13 anbefalinger til

bedre håndtering af de problemstilligner, der er forbundet med tech-giganter-

nes forretningsmodeller. Regeringen er ved at implementere de anbefalinger

der kan ske nationalt, men langt størstedelen kræver europæisk lovgivning,

som regeringen vil arbejde for. Ekspertgruppen om tech-giganter fortsætter sit

arbejde med at fokusere på tech-giganternes brug af kunstig intelligens i for-

hold til en række etiske spørgsmål ift. anvendelsen af teknologien i virksomhe-

der, blandt medier og generelt ift. demokrati, forbrugerforhold og desinforma-

tion.

Ekspertgruppe om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler

Børne- og undervisningsministeren har i maj 2023 nedsat en ekspertgruppen

som skal udarbejde anbefalinger til håndtering af ChatGPT og andre digitale

hjælpemidlers konsekvenser for prøver og eksamen samt afledte konsekvenser

for den daglige undervisning. Ekspertgruppen dækker grundskoler samt ung-

doms- og voksenuddannelser. Det forventes, at ekspertgruppen afrapporterer

til børne- og undervisningsministeren i marts 2024.

Initiativer fra Medieaftale for 2023-2026

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folke-

parti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti indgik i juni 2023 en

ny medieaftale for 2023-2026, hvori der bl.a. indgår følgende initiativer:

Årlig bevilling til faktatjekmediet TjekDet i 2023-2026 mhp. at

styrke indsatsen for at imødegå mis- og desinformation på digitale

platforme.

Årlig bevilling i 2023-2026 til etablere et center for sociale medier,

tech og demokrati på Kulturministeriets område mhp. at afsøge

muligheder for ny regulering på tech-området, bidrage til politik-

udvikling og se på, hvordan man kan skærpe kontrollen med socia-

le medier.

Årlig bevilling til Medierådet for Børn og Unge i 2023-2026 mhp. at

styrke arbejdet med at fremme børn og unges digitale dannelse og

trivsel med et særligt fokus på samspillet mellem trivsel samt bru-

gen af adfærdsdesign, fastholdelsesmekanismer og kunstig intelli-

gens i onlinespil, på sociale medier mv.

Årlig bevilling til Digitalt Ansvar i 2023-2026 mhp. at fremme

ansvarlige digitale løsninger

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 4

Indførsel af kulturbidragsordning, som forpligter udbydere af on

demand-streamingtjenester til at bidrage til dansk

indholdsproduktion, og som samtidig tilgodeser de

tjenesteudbydere, der investerer i dansk indhold.

Støttekriterierne for at modtage innovationsstøtte på medieområdet

gøres platforms- og teknologineutrale, så støtten kan ydes på lige

fod til nyhedsformidling via skrift, video, radio, podcast, animation

mv.

Nedsættelse af udvalg, der skal danne grundlag for politiske

overvejelser om den fremtidige indretning af den offentlige

mediestøtte, så denne kan favne den digitale udvikling, nye

formater, mere mediepluralisme og innovation hos de danske

medier.

Undersøgelse af, hvordan børn og unge kan beskyttes bedre mod

skadeligt indhold og skadelige funktioner på sociale medier og

andre digitale tjenester.

Etablering af et lydunivers med indhold til børn og unge, med

differentierede tilbud til de forskellige alderstrin inden for lyd,

herunder nyheder, reportage, debat, satire, lydbøger,

musikprogrammer mv. Universet skal være gratis for brugerne og

der må ikke være reklamer på platformen eller i forbindelse med de

enkelte programmer.

Trivselskommission

Regeringen har 11. august 20213 nedsat Trivselskommissionen, der skal

foreslå anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og

afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndig-gørelse styrkes. Kommissionen

skal også se på indflydelsen fra sociale medier og andre større

samfundstendenser.

Kommende EU-forordninger

Implementering af den europæiske mediefrihedslov (European

Media Free-dom Act). Forordningsforslaget forhandles fortsat.

Implementering af EU-forordningen om gennemsigtighed og

målretning i forbindelse med politisk reklame. Forordningsforslaget

forhandles fortsat.

Implementering af forordningen om kunstig intelligens.

Forordningsforslaget forhandles fortsat.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 4

4.3 Bidrag til den grønne omstilling

Der henvises til de målsætninger, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, litra h) og j).

Center Denmarks Digital Energy Hub

Center Denmark driver en dataplatform for intelligent energiforbrug og pro-

duktion. Platformen samler data for energi på tværs af energisektoren og kan fx

vise forbrugeradfærd i vandforbrug, varme og elektricitet. Denne data kan ana-

lyseres i forhold til, at virksomheder kan udvikle og teste nye forretningsmodel-

ler og produkter. Initiativet finansieres af Europa-Kommissionen gennem

Smart Systems Energy ERA-NET og deltager også i Smart Energy Digital Inno-

vation Hub, finansieret af Digital Europe-programmet. Projektet modtager

også finansiering fra Industriens Fond og de regionale udviklingsfonde.

Link:

https://www.centerdenmark.com/da/

Klimatilpasning – bedre data om vand

Dette initiativ sigter mod at sikre en mere helhedsorienteret datadrevet tilgang

til klimatilpasning, der informerer beslutningstagere om rettidige og socioøko-

nomisk optimale investeringer, der minimerer skader, støtter grøn omstilling

og digital transformation af vandsektoren. Initiativet består af seks delinitiati-

ver, der styrker hydrologiske databaser og bidrager til samfundsøkonomisk

hensigtsmæssig klimatilpasning og risikoreduktion.

Klimakompasset

Klimakompasset, der er udviklet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med

Energistyrelsen, skal i 2023 og fremadrettet bruges i flere SMV-rettede

initiativer for at hjælpe danske virksomheder med at komme i gang med at

udregne deres klimaaftryk, fremskrive deres klimaaftryk mod 2030 samt med

at sætte Science Based Targets i overensstemmelse med Paris-aftalens

målsætninger. Dansk Industris projekt KlimaKlar Produktionsvirksomhed har

som målsætning, at op til 8.500 virksomheder skal igennem forløbet inden

2026, hvor de lærer at lave et klimaregnskab med udgangspunkt i

Klimakompasset. Formålet er at understøtte deltagernes grønne omstilling ud

fra devisen om, at en klimaklar produktionsvirksomhed er en

konkurrencedygtig produktionsvirksomhed.

https://erhvervsstyrelsen.dk/nyt-klimakompas-skal-hjaelpe-virksomheder-

med-beregne-klimaaftryk

Vejledning til opgørelse og dokumentation af ESG data og

bæredygtighed

Der vil blive etableret en digital vejledningsplatform med vejledning,

hjælpeværktøjer og skabeloner til at opgøre og dokumentere ESG-data og

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 4

arbejde mere generelt med bæredygtig omstilling, herunder også due diligence

og ansvarlig virksomhedsadfærd mm. Derudover får virksomhederne hjælp til

at beregne deres e-nøgletal via Klimakompasset. Med større fokus på

dokumentation af bæredygtighed og opgørelse af standardiserede ESG-data

kan virksomheder vise deres arbejde og præstationer i forhold til

bæredygtighed. Løsningen forventes at bidrage til SMV’ernes digitale og

bæredygtige omstilling. Foranstaltningen er finansieret med 4,1 mio EUR. fra

EU-genopretningspakken. Den første version af vejledningen blev lanceret april

2023, men vil løbende blive udbygget og opdateret samtidig med, at nye

digitale værktøjer vil blive tilføjet.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5

Samarbejde på EU-plan

Danmark indgår i 28 flerlandeprojekter på EU-plan inden for digitalisering,

samt i andre sammenhænge fx gennem Nordisk Ministerråd. Herunder beskri-

ves de projekter Danmark deltager i. Flerlandeprojekterne er placeret i forhold

til hvilke mål de vurderes at bidrage til.

5.1 Digitale færdigheder

a) mindst 80 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år har mindst

grundlæggende digitale færdigheder

Safer

Internet

Centre

Denmark

VII (SIC

DK)

Kort beskrivelse :



Konsortiet har skabt en omfattende ramme for fremme af børn og unges

digitale kompetencer og trivsel i det digitale samfund. SIC DK arbejder

for at gøre internettet til en sikker og pålidelig miljø, give stemme til

børn og unge og hjælpe dem med at håndtere online risici. SIC DK

lægger vægt på medie- og digital kompetence i udviklingen af

uddannelse, medborgerskab, kulturel udveksling og innovation. Arbejdet

og tilgangen i SIC DK ligger sig tæt op af målene for SIC'er under det

digital Europe programmet med fokus på de vigtigste aspekter af de

aktuelle udfordringer og muligheder, som børn og unge kan støde på

inden for digitale miljøer.

De danske partnere har et samlet budget på 0,8 mio. EUR.

Der er kun Danske aktører der indgår i projektet.

Projektet løber fra primo 2022 til primo 2024.

Link:

https://www.betterinternetforkids.eu/sic/denmark



DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5

b) 220.000 It-specialister i beskæftigelsen, idet bl.a. kvinders ad-

gang til dette område fremmes

DigiQ: Digital Enhanced

Quantum Technology

Master

Kort beskrivelse :



Aarhus Universitet koordinerer projektet ”DigiQ:

Digital Enhanced Quantum Technology Master”, som

er medfinancieret af Digital Europe-programmet.

DigiQ sigter mod at tilbyde korte kurser inden for

kvanteteknologi, bygge på eksisterende kvantekurser,

lette samarbejdet mellem partneruniversiteter og

lancere praktikophold med mindst 100 industrielle

partnere. Projektet er tilknyttet Quantum Flagship-

initiativet.

Det samlede budget er 17,33 mio. EUR, hvoraf

halvdelen er fra Digital Europe-programmet. De

danske partnere har et samlet budget på 5,3 mio.

EUR.

Projektet involverer Aarhus Universitet, Danmarks

Tekniske Universitet, Københavns Universitet og den

danske SMV Science Melting Pot. Det involverer

desuden partnere i Tjekkiet, Finland, Frankrig,

Tyskland, Italien, Portugal, Rumænien og Spanien.

Projektet løber fra ultimo 2022 til ultimo 2026.



Collaborative, Multi-modal

and Agile Professional

Cybersecurity Training

Program for A Skilled

Workforce In the European

Digital Single Market and

Industries (CyberSecPro)

Kort beskrivelse :



EU's videregående uddannelsesinstitutioner (HEIs)

skal på baggrund af den digitale transformation at

styrke deres rolle i forberedelsen af den nye

generation af arbejdsstyrken og opkvalificeringen af

den eksisterende for at imødegå de udfordrende og

stadigt voksende cybersecurity-udfordringer. Da de

akademiske programmer til deres 128 cybersecurity-

uddannelser ikke giver de dynamiske kompetencer

og nye færdigheder, der er nødvendige på markedet.

CyberSecPro sigter mod at udfylde gapet mellem

uddannelser, arbejdsliv og de markedsgørlige

cybersecurity færdighedssæt, der er nødvendige i

digitaliseringsindsatsen, og blive bedste praksis for

alle cybersecurity træningsprogrammer.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5



Leading European Advanced

Digital Skills (LeADS)

EU's bidrag på Danmarks vegne er ca. 0,16 mio.

EUR.

I projektet indgår 16 EU-lande, Frankrig, Finland,

Estland, Grækenland, Cypern, Spanien, Østrig,

Italien, Portugal, Norge, Belgien, Irland, Holland,

samt Tyskland som koordinere projektet.

Projektet løber fra ultimo 2022 til 2025.

Kort beskrivelse :



Det overordnede mål med leADS er at give indsigt i

ændringerne i efterspørgslen efter avancerede

digitale færdigheder (ADS) inden for en dynamisk

teknologisk udviklingskontekst og den nuværende

digitale transformation for at ruste

færdighedsleverandører (uddannelse og træning)

med viden, vejledning og bedste praksis til at forme

fremtiden for europæisk ADS-talent og støtte den

effektive implementering og samarbejdssucces af

ADS-programmet.

EU's bidrag på Danmarks vegne er ca. 0,18 mio.

EUR.

I projektet indgår Italien, Holland, Irland, Belgien,

samt Spanien der koordinerer projektet.

Projektet løber fra ultimo 2022 til primo 2024.

QTIndu-projektet opretter et træningsprogram med

flere kurser på forskellige niveauer. Kurserne er

designet med bredt samarbejde mellem akademiske

og industripartnere for at sikre, at behovene i

forskellige sektorer imødekommes, og de tilbyder et

brobygningsprogram for at transformere ikke-

specialister til specialiserede personer i

overensstemmelse med kvanteteknologi-

arbejdsstyrkens behov.

EU's bidrag på Danmarks vegne er ca.0,63 mio. EUR.

Projektet har deltagere fra 7 EU-lande. Af EU-lande

indgår udover Danmark, Tyskland, Holland, Finland,

Frankrig, Holland samt Spanien som koordinator.

Projektet kører fra 2023 til 2025.



Quantum Technologies

courses for Industry

(QTIndu)



DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5

5.2 Sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer

b) produktionen i overensstemmelse med EU-retten om miljømæssig

bæredygtighed af avancerede halvledere i Unionen udgør mindst 20

pct. af verdensproduktionen i værdi

Joint Education for Advanced

Chip Design in Europe

(Edu4Chip)

Kort beskrivelse:



Projektet "Joint Education for Advanced Chip

Design in Europe" (Edu4Chip) styrker

chipdesignkapaciteten i Europa ved at designe og

implementere harmoniserede studieprogrammer på

universiteter i Europa og på denne måde øge

antallet af chipdesigneksperter. Edu4Chip sigter

mod at uddanne mere end 150 europæiske og 100

ikke-europæiske studerende om året til en karriere

inden for den europæiske chipdesignindustri.

EU's bidrag på Danmarks vegne er ca. 0,8 mio

EUR.

Udover Danmark indgår 6 øvrige EU-lande. Af

øvrige EU-lande indgår Finland, Sverige, Tyskland,

Bulgarien, Frankrig samt Tyskland som

koordinator.

Projektet løber fra ultimo 2023 til medio 2027.



DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5

d) Udvikle og fastholde Danmarks position inden for kvanteteknologi og

dermed bidrage til, at EU er på forkant med udviklingen.

Dansk deltagelse i LUMI-Q

Kort beskrivelse:



Danmark deltager i LUMI-Q-konsortiet,

som skal tilbyde et europæisk

kvantecomputer miljø, som er integreret til

supercomputere. Den nye kvantecomputer

vil til en begyndelse være direkte koblet

sammen med EuroHPC supercomputeren

KAROLINA i Tjekkiet. Det er planen også

at etablere forbindelse til andre

supercomputere, som f.eks. Europas

kraftigste computer LUMI i Finland.

Danmark deltager i både LUMI og LUMI-Q

via DeiC (Danish e-infrastructure

Consortium), som er et samarbejde mellem

alle otte danske universiteter og Styrelsen

for Forskning og Uddannelse. Den danske

bidrag via DeiC til LUMI-Q beløber sig til

500.000 EUR.

Danmark deltager i konsortiet med Finland

Sverige, Polen, Norge, Belgien, Tjekkiet,

Holland og Tyskland.

Projektet startede i 2023.



Dansk Quantum

Communication Infrastructure

- QCI.dk

Kort beskrivelse:



Danmark deltager i projektet 'Dansk

Quantum Communication Infrastructure -

QCI.dk' under initiativet EuroQCI, hvor

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er

projektfører. QCI.dk-projektet vil etablere

et kvantesikret storbynetværk mellem 5

danske offentlige myndigheder og 2

tilknyttede datacentre i

Københavnsområdet. Derudover vil

infrastrukturen omfatte en 200 km lang-

distance forbindelse, der forbinder tre

deltagende universitetspartnere via det

storbybaserede netværk. QCI.dk vil

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5



kombinere tre forskellige QKD-teknologier

i ét netværk og dermed muliggøre en bred

vifte af tests og anvendelser.

QCI.dk har et samlet budget på cirka 6 mio.

EUR, hvoraf halvdelen stammer fra Digital

Europe-programmet.

I projektet deltager Erhvervsministeret,

Uddannelses og Forskningsministeret,

Forsvarsministeret og Udenrigsministeret

samt flere forskellige danske universiter.

Projektet vil løbe fra primo 2023 til medio

2025.

National Competence Centres

in the framework of EuroHPC

Phase 2 (EuroCC 2)



Missionen for EuroCC 2 er at fortsætte

etableringen af et netværk af nationale

kompetencecentre (NCC) på den mest

effektive måde, samtidig med at man

fortsat adresserer forskellene i

modenheden af HPC-implementering i

Europa. Derfor er hovedopgaven for den

overordnede aktivitet ud over højniveau-

ledelse at støtte de nationale centre i at

opbygge deres individuelle operationelle

rammer, samtidig med at de får adgang til

og drager fordel af den erfaring og

ekspertise, der i øjeblikket er tilgængelig på

nationalt og europæisk niveau.

Projektet er med financeriet af Digital

Europe. Danmark indgår i projektet

igennem DTU, hvor EU's bidrag på

Danmarks vegne med ca. 0,76 mio. EUR.

I projektet deltager DTU fra Danmark,

derudover indgår medlemslandene Østrig,

Belgien, Bulgarien, Kroatien, Cypern,

Tjekkiet, Estland, Finland, Frankrig,

Grækenland, Ungarn, Island, Irland,

Italien, Litauen, Luxemborg, Holland,

Norge, Polen, Protugal, Romanien,

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5



European QUantum

ecOsystems (EQUO)



Slovenien, Spanien, Sverige, Slovakiet og

Letland, derudover indgår Tyskland, som

koordinere projektet.

Projektet løber fra 2023 til 2025.

EQUO's hovedformål er at designe, udvikle

og teste modne

kvantenedbrydningsnøglefordeling (QKD)-

knudepunkter med høj teknologi- og

maturitetsniveau (TRL 8-9) med

banebrydende teknologi udviklet i Europa,

klar til integration i

telekommunikationsnetværk både for by-

og langdistance-scenarier. I to

hovedanvendelsescenarier vil QKD-

knudepunkterne blive integreret i virkelige

operationelle kontekster og levere

kvantecybersecurity-tjenester til

datatrafikforbindelser, der krydser

metropolområderne i Tel Aviv (Israel) og

Torino (Italien). Kort sagt vil EQUO

forberede industrialiseringen og

implementeringen af den europæiske

kvantekommunikationsinfrastruktur

(Euro-QCI), der er afgørende for at sikre

europæisk cybersikkerhed. Derudover vil

EQUO's indsats være rettet mod at bidrage

til en bæredygtig udvikling af et europæisk

industrielt økosystem for

kvantekommunikation, herunder SMV'er.

Projektet er med financeriet af Digital

Europe. EU's bidrag på Danmarks vegne er

ca. 0,95 mio. EUR.,

Udover Danmark indgår medlemslandene

Italien, Irland, Belgien, Tjekkiet og Malta.

Projektet løber fra 2023 til medio 2025.



DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5

5.3 Digital omstilling af virksomheder

a) 75 pct. af danske virksomheder benytter enten cloud, big data eller

kunstig intelligens.

The European networks of

testing and experimentation

facilities for AI

A Distributed Open

Marketplace for Europe

Cloud and Edge Services

(DOME)

Kort beskrivelse:



Se beskrivelse i kapitel 3.3.

DOME vil virkeliggøre det forestillede online marked

og give midlerne til at få adgang til betroede

tjenester, især sky- og edge-tjenester, byggeblokke

implementeret under en fælles tjenesteplatform og

mere generelt enhver software og datatjeneste, der er

udviklet under EU-programmer som Digital Europe

Programme, Horizon 2020 eller Horizon Europe. Det

vil blive det eneste punkt, hvor kunder og

tjenesteudbydere møder hinanden på en tillidsfuld

måde. DOME bliver en fødereret samling af

markedspladser, der er forbundet til en fælles digital

katalog over sky- og kant-tjenester. Hver af de

føderale markedspladser vil være uafhængige eller

forbundet til tilbuddet fra en given skyudbyder.

DOME vil basere sig på vedtagelsen af fælles åbne

standarder for beskrivelsen af sky- og kant-tjenester

samt serviceudbud samt deres adgang via en fælles

katalog.

EU's bidrag på Danmarks vegne er ca. 0,22 mio EUR.

I projektet indgår medlemslandene Italien,

Luxemborg, Tyskland, Belgien, Spanien, Polen,

Østrig, Slovenien, Romanien, Ungarn, Holland,

Frankrig, Portugal, samt Danmark.

Projektet løber fra 2023 til 2025



The EBSI compliance SSI and

Blockchain solution for

‘SMEs Financing EBP’s Use

Case (OnePass)

Kort beskrivelse:



OnePass bidrager til "EBSI SME Financing Use Case"

ved at fremme SMV'ers evne til at kontrollere,

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5



hvordan de håndterer, gemmer og deler deres

legitimationsoplysninger med

finansieringsinstitutioner (offentlige, semi-offentlige

eller private). Dette vil blive opnået ved at køre et

pilotprojekt, "SME-fincancing - Acceleration of

innovative SME'er", hvor der oprettes en troværdig

accelerationsramme for at forbinde investerbare

SMV'er fra beskedne innovationsøkosystemer (som

f.eks. Bulgarien) med private finansieringskilder fra

førende lande inden for investering og kapital.

EU's bidrager på Danmarks vegne ca. 0,17 mio. EUR

til projektet.

Danmark deltager i projektet sammen med Spanien,

Østrig, Bulgarien samt Polen som kordinerer

projektet.

Projektet løber fra ultimo 2023 til primo 2025

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5

c) 95 pct. af danske SMV'er når mindst op på et grundlæggende ni-

veau af digital intensitet

Nordic Smart

Government and

Business (NSG&B)

Kort beskrivelse:



Initiativet "Nordic Smart Government and Business"

(NSG&B) er et nordisk samarbejde og en fælles indsats

mellem 14 nordiske organisationer, ledet af de fem

erhvervsregistre i Danmark, Sverige, Finland, Norge og

Island, med det formål at dele ERP-data mellem

organisationer og myndigheder med henblik på en enkel

rapporteringsramme. Arbejdet er centreret om at afstemme

semantik, rapporteringstaxonomier og datastyring og vil

potentielt også omfatte grønne data. Målet er således ikke at

implementere et centraliseret IT-system, men at muliggøre

og lette en transformation af økosystemet og

forretningsprocesserne og følger dermed samme koncept som

de europæiske dataspaces.

NSG&B finansieres af Nordic Innovation, en organisation

under Nordisk Ministerråd.

Der er budgeteret 3,6 mio. EUR. til perioden 2021-2024.

Projektet løber fra 2021 til 2027.



DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5

CloudCamp4SMEs

(CC4SMEs)

Kort beskrivelse :



CloudCamp4SMEs (CC4SMEs) har til formål at styrke den

digitale transformation af EU's SMV'er ved at lette adgangen

til høj kvalitet, omkostningseffektive træningskurser

fokuseret på efterspurgte digitale færdigheder inden for

Cloud-teknologier. Kurserne er baseret på cloudbaserede

løsninger og træningsindhold udviklet af globale ledere inden

for cloud-teknologi. CC4SMEs vil levere et unikt

skytræningsprogram, skræddersyet til behovene hos SMV'er,

der er udvalgt til at dække alle typer af

innovationspræstationer på EU-niveau. Dette sikrer, at

træningen imødekommer de specifikke behov hos SMV'er i

ethvert land, uafhængigt af deres innovationsstatus.

CC4SMEs sigter mod at levere træningen til omkring 400

SMV'er og mere end 1000 deltagere i starten.

I pilotprojekterne indgår Danmark, som koordinater,

Tyskland, Italien, Spanien og Polen. Først vil pilotprojekterne

blive gennemført i Danmark, Tyskland og Italien, derefter

Spanien og Polen og til sidst skal programmet skaleres på

tværs af Europa.

EU's bidrag på Danmarks vegne er ca. 13.423 EUR.

Projektet løber fra 2023 til 2025.



5.4 Offentlige digitale services

a) 100 pct. online adgang til vigtigste offentlige tjenester for borgere

Cross Border Digital

Services Programme

Kort beskrivelse:



Som medlem af Nordisk Ministerråd deltager

Danmark i det tværnationale program for digitale

tjenester på tværs af grænser, der gennem digitale

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5



initiativer sigter mod at øge mobilitet og integration i

regionen, især med hensyn til studier, arbejde og

forretningsaktiviteter i udlandet.

Projektet blev startet op af Nordisk Ministerråd i 2020

og støtter op om visionen om at gøre den nordisk-

baltiske region til den mest integrerede region i verden

i 2030.

Blandt andet søger programmet at styrke

interoperabiliteten af elektroniske identiteter for

dermed at øge borgeres adgang til digitale services i

andre lande i regionen.

b) 100 pct. online adgang til vigtigste offentlige tjenester for virksomhe-

der

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5

Collaborative Initiative for

a Standards-based Digital

Product Passport for

Stakeholder-Specific

Sharing of Product Data

for a Circular Economy

(CIRPASS)

Kort beskrivelse:



Digital Product Passport (DPP) er en struktureret

digital samling af produktrelateret information,

herunder data om bæredygtighed og cirkularitet,

hvis mål er at lette cirkulær værdibevaring og

udvindingsaktiviteter som genbrug, ombygning og

genanvendelse. Målet med CIRPASS er at forberede

grundlaget for en gradvis implementering af DPP'er.

CIRPASS's metode består i at forene repræsentanter

fra en stor del af disse tidlige DPP-pilotprojekter for

at opbygge et afbalanceret, åbent og gennemsigtigt

samfund dedikeret til design og implementering af

den kommende europæiske DPP.

EU's bidrag på Danmarks vegne til projektet er ca.

0,09 mio. EUR.

Udover Danmark indgår Irland, Tyskland, Sverige,

Luxemborg, Belgien, Italien, Holland, Estland samt

Frankrig som koordinator.

Projektet løber fra ultimo 2022 til primo 2024



Nordisk-Baltisk proof og

concept-pilot projekt af

”Once-Only-Technical-

System (OOTS)”

Kort beskrivelse:



Forordning (EU) 2018/1724 om én digital indgang

pålægger EU-medlemsstaterne at etablere et "Once-

Only-Technical-System" (OOTS). Systemet er

designet til at muliggøre udveksling af

dokumentation mellem kompetente myndigheder,

hvis det anmodes om af en bruger, der fuldfører en

digital procedure. Succesen af OOTS afhænger af tæt

samarbejde mellem kompetente myndigheder og

medlemsstater på tværs af EU. Derfor deltager

Danmark i et nordisk-baltisk OOTS "proof of

concept"-pilotprojekt, der sigter mod at vurdere og

teste OOTS-arkitekturen før implementering.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5

c) 100 pct. af danske borgere har adgang til sundhedsdata, herunder elek-

troniske patientjournaler

Genomic Data Infrastructure

Kort beskrivelse:



Det Danske Nationale Genomcenter deltager aktivt i

projektet "Genomic Data Infrastructure", der er

finansieret af Digital Europe-programmet, samt

deltager i initiativet "1+ Million Genomes

Initiative".

Projektet er finansieret af deltagerlandene og EU,

hvor EU's halvdelen stammer fra Digital Europe-

programmet. Budgettet for de danske partnere er

cirka 0,8 mio. EUR

Danmark deltager sammen med 21 andre lande fra

EU, hvor Tyskland er koordinator på projektet.

Projektet startede ultimo 2022 og løber frem til

ultimo 2026.



Towards the European Health

Data Space (TEHDAS)",

Kort beskrivelse:



Danmark deltager i fællesaktionen "Towards the

European Health Data Space (TEHDAS)", som

sigter mod at hjælpe EU-medlemsstaterne og

Europa-Kommissionen med at udvikle og fremme

koncepter for den sekundære anvendelse af

sundhedsdata til gavn for folkesundheden samt

sundhedsforskning og innovation i Europa.

25 Europæiske lande deltager i projektet herunder

Danmark og koordineret af Finland.

Initiativet er finansieret af de deltagende lande og

det europæiske sundhedsprogram (EU4Health).

Projektet løber fra primo 2021 til medio 2023.



DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5

HealthData@EU

Kort beskrivelse:



Danmark deltager aktivt i pilotprojektet for det

europæiske sundhedsdatarum (EHDS2), som sigter

mod at designe, udvikle, implementere og drive en

IT-infrastruktur for HealthData@EU under

European Health Data Space (EHDS).

Initiativet er finansieret af de deltagende lande og

det europæiske sundhedsprogram (EU4Health).

Danmark deltager i projektet sammen med 16 andre

partnere og med Frankrig som koordinator.



Etablering af en national

kontaktflade for e-sundhed

Kort beskrivelse:



Danmark for nylig begyndt på projektet med at

etablere en national kontaktflade for e-sundhed i

relation til MyHealth@EU Digital Service

Infrastructure (eHDSI), med det formål at kunne

dele e-recepter og patientoversigter uden for

Danmarks grænser (projektets omfang indebærer

ikke modtagelse af data fra andre lande).

Projektet finansieres gennem den direkte

bevillingsopfordring DI-g-25.3.1, hvori der er krav

om 40 pct. national medfinasiering.

Projektet forventes at løbe fra 2023 til udgangen af

2026.



d) 100 pct. af danske borgere har adgang til et sikkert elektronisk iden-

tifikationsmiddel (eID).

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5

Nordisk-baltiske

eID-projekt

(NOBID)

Kort beskrivelse:



Som medlem af Nordisk Ministerråd deltager Danmark i det nordisk-

baltiske eID-projekt (NOBID). NOBID overvåger og faciliterer den

regionale implementering af eIDAS-interoperabilitetsnetværket, der

gør det muligt for borgere i de nordiske og baltiske lande at få adgang til

sikre elektroniske identifikationsmidler (eID), der er anerkendt i hele

Unionen.

I de store skala-pilotprojekter fra 2023-2024 om eIDAS 2.0 Digital

Identity Wallet deltager Danmark sammen med de nordiske og baltiske

lande i NOBID-konsortiet, som fokuserer på betalinger. Vores

hovedfokus er på kernefunktioner såsom godkendelse, tilmelding med

eID og identitetsmatchning, blandt andre.

EU's bidrag på Danmarks vegne er ca. 0,9 mio. EUR.

Udover Danmark indgår Holland, Tjekkiet, Island, Letland, Tyskland,

Italien samt Norge der koordinerer projektet.

Projektet løber fra primo 2023 til primo 2025.



EU Digital

Identity Wallet

Consortium

(EWC)

Kort beskrivelse:



EU Digital Wallet Consortium (EWC) har til hensigt at bygge videre på

Reference Wallet Application for at muliggøre en brugssag, der

fokuserer på digitale rejselegitimationer.

EU's bidrag på Danmarks vegne til projektet er 0,18 mio. EUR.

Danmark indgår i projektet sammen med Tyskland, Frankrig, Tjekkiet,

Spanien, Holland, Grækenland, Norge, Ungarn, Italien, Finland,

Luxemborg, Polen, Ukraine samt Sverige som koordinator på projektet.

Projektet løber fra primo 2023 til primo 2025.



DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5

Digital

Credentials for

Europe (DC4EU)

Kort beskrivelse:



Projektet Digital Credentials for Europe (DC4EU) fokusere på at

identificere og anvende alle disse aspekter inden for uddannelses- (Ed)

og socialsikringsområdet (SS). Specifikt udstedelse af

uddannelsesmæssige legitimationsoplysninger og

erhvervskvalifikationer inden for uddannelsessektoren samt udstedelse

af det bærbare dokument A1 (PDA1) og det europæiske sygesikringskort

(EHIC) inden for socialsikringssektoren.

EU's bidrag på Danmarks vegne til projektet er ca. 0,65 mio. EUR.

I projektet deltager Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Irland,

Luxemborg, Finland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Lithauen,

Malta, Holland, Norge, Romanien, Sverige, Portugal, Polen samt

Spanien som koordinerer projektet.

Projektet løber fra primo 2023 til primo 2025.



5.5 Flerlandeprojekter under de overordnede mål



Fremme af lederskab og suverænitet

Kort beskrivelse:



Målet med EBSI-NE-konsortiet er at støtte udviklingen

og vedtagelsen af EBSI-netværket på europæisk niveau

ved at øge antallet af validator-noder i

produktionsnetværket og yde supporttjenester til alle

relevante EBSI-interessenter. Etableringen,

implementeringen og drift af de nye noder på en

ensartet og koordineret måde vil forbedre

produktionsnetværkets præstation, robusthed,

modstandsdygtighed, sikkerhed og bæredygtighed ved

at udnytte bedste praksis og teknisk viden.

EU's bidrag på Danmarks vegne til budget er ca. 0,33

mio. EUR.

Proposal for the

deployment of EBSI

production nodes and

provision of support

services to EBSI network

at the european level

(EBSI-NE)



DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5



EBSI enabled VErifiable

Credentials & Trusted

Organisations Registries

(EBSI-VECTOR)

Danmark deltager i projektet sammen Lithauen,

Grækenland, Belgien, Portugal, Koratien, Polen,

Romanien, Holland, Norge, Bulgarien, Slovakiet samt

Spanien som koordinarer projektet.

Projektet løber fra medio 2023 til medio 2025.

Kort beskrivelse:



EBSI-VECTOR (EBSI enabled Verifiable credentials and

Trusted Organisations Registries) projektet bringer

kraften fra det selvbestemmende identitetsparadigme

ind i uddannelses- og socialsikringskonteksten.

Konsortiet vil transformere den digitale interaktion for

studerende og arbejdstagere i Europa og forenkle nogle

af de komplekse verifikationsprocesser for

organisationer på en decentraliseret måde.

EU's bidrag på Danmarks vegne er ca. 0,2 mio. EUR.

I projektet indgår Belgien, Danmark, Spanien,

Slovenien, Grækenland, Luxemborg, Tyskland, Østrig,

Frankrig, Cypren, Polen, Romanien, Lithauen, Sverige,

Holland, Slovakiet, Norge, Ungarn, Portugal samt

Italien som kordinator.

Projektet løber fra medio 2023 til medio 2025.



DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 5



Bidrage til den grønne omstilling

Kort beskrivelse:



Projektet "Provision of Open Access to Public

Meteorological Data and Development of Shared

Federated Data Infrastructure for the Development

of Information Products and Services" (RODEO) er

et fælles intiativ, der vil gøre meteorologiske ’high-

value’ datasæt nemt tilgængelige for forskellige

anvendelser ved at generere API'er og assistere

udbydere i udbredelsen af data til brugere.

EU's bidrag på Danmarks vegne er på ca. 0,05 mio.

EUR.

I projektet indgår Danmark sammen med, Ungarn,

Østrig, Holland, Letland, Belgien, Norge, Romanien,

Island, Polen samt Finland som koordinerer

projektet. Desuden deltager to europæiske

meteorologiske

organisationer,

ECMWF

EUMETNET, som projektpartnere.

Projektet løber fra 2023 til 2025.

The Provision of Open Access to

Public Meteorological Data and

Development of Shared

Federated Data Infrastructure

for the Development of

Information Products and

Services (RODEO)



DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 6

Inddragelse af interessenter

Med lancering af regeringens digitaliseringsstrategi i maj 2022 besluttede rege-

ringen at nedsætte et digitaliseringsråd for strategiens løbetid i 2022-2026. Rå-

det skal blandt andet bidrage med perspektiver på offentlig digitalisering, er-

hvervslivets digitale omstilling, Danmarks digitale eksportpotentiale og grøn

omstilling.

Digitaliseringsrådet har til opgave at:



Følge implementeringen af initiativerne i regeringens digitaliseringsstra-

tegi.

Rådgive om perspektiverne for den brede digitaliseringsdagsorden, herun-

der indhente ny viden fra både ind- og udland og kvalificere nye tendenser

inden for digitalisering.

Komme med anbefalinger til nye muligheder, potentialer og opmærksom-

hedspunkter for den videre digitale udvikling af Danmark.

Evaluere initiativerne i digitaliseringsstrategien samt give input til forbere-

delsen af en ny strategi for digitalisering.

Rådets arbejde ledes af forperson Nana Bule og består derudover af repræ-

sentanter fra den offentlige sektor, forskningsverdenen, erhvervslivet og ar-

bejdsmarkedets parter.

Udover at rådets perspektiver løbende inddrages og giver råd om digitaliserings-

politikken blev rådet d. 9. maj 2023 præsenteret for EU's målsætninger for det

digitale årti og kom med input til, hvad der skulle særligt fokus på af danske fo-

kusområder ved udarbejdelsen af den nationale køreplan. Rådet pegede på sær-

ligt tre fokusområder:



Flere It-specialister.

Rådet lagde særlig vægt på en prioritering af

målet om flere It-specialister på arbejdsmarkedet, grundet en stor efter-

spørgsel hos danske virksomheder og da It-specialister kan være en for-

udsætning for virksomhedernes digitale niveau.

Brug af digitale teknologier som kunstig intelligens/big

data/cloud.

Rådet lagde også vægt på at prioritere målet om digital



DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 6



omstilling af danske virksomheder, da det kan være vigtigt for virksom-

hedernes konkurrenceevne og da de digitale teknologier kan spille sam-

men med den grønne omstilling.

Understøtter EU's ambitioner inden for kvanteteknologi.

Rå-

det lagde vægt på at fastholde den særlige danske position inden for

kvanteteknologi og at Danmark dermed spiller ind i EU's ambitioner in-

den for kvanteteknologi.

Rådet vil fremadrettet blive inddraget ved opfølgningen på målsætningerne og i

de fremadrettede revideringer af den nationale strategiske køreplan.

Forud for etableringen af Digitaliseringsrådet var der nedsat Digitaliseringspart-

nerskabet som bestod af repræsenter fra dansk erhvervsliv, forskningsverdenen,

civilsamfund og arbejdsmarkedets parter, KL og Danske Regioner. Digitalise-

ringspartnerskabet kom i 2021 med 46 anbefalinger hvoraf 35 initiativer var en

del af regeringens digitaliseringsstrategi i 2022.

Med først Digitaliseringspartnerskabet og i dag Digitaliseringsrådet sikres en lø-

bende inddragelse af de relevante interessenter, herunder i forhold til udarbej-

delsen og opfølgningen på den nationale strategiske køreplan.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 7

Samlet virkning og konklusion

Samlet set er Danmark allerede langt fremme på det digitale område. Danmark

har dog også en række udfordringer, som vil kræve yderligere investeringer og

tiltag. Danmark har fortsat ambitioner om at give et væsentligt bidrag til opfyl-

delsen af de europæiske målsætninger og være blandt de lande, som går forrest i

udviklingen. Dette ses blandt andet ved at Danmark på flere måleparametre en-

ten er meget tæt på eller er nået i mål allerede i dag. Den kommende digitalise-

ringsstrategi forventes at bidrage bredt til målopfyldelsen, både i forhold til det

digitale årti, men også de generelle målsætninger under deklarationen om digi-

tale principper og rettigheder.

I nedenstående tabel gives en opsummering på den nationale køreplan. Her er

angivet EU-mål, Danmarks målsætning og hvilke tiltag, initiativer og flerlande-

projekter, der enten allerede er sat i værk eller er på tegnebrættet, som vil bi-

drage til de enkelte mål.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 7

Opsummering over EU's målsætninger, dansk målsæt-

ning og væsentlige tiltag

Digitale mål

1) Digitale fær-

digheder

EU-målsætning 2030

mindst 80 pct. af befolknin-

gen i alderen 16-74 år har

mindst grundlæggende digitale

færdigheder.

mindst 20 mio. It-specialister

er ansat i Unionen, idet kvin-

ders adgang til dette område

fremmes og antallet af It-uddan-

nede øges

2) Sikre og bæ-

redygtige digi-

tale infrastruk-

turer

alle slutbrugere på et fast

sted er forbundet til et gigabit-

netværk frem til nettermine-

ringspunktet, og alle befolkede

områder er dækket af næste

generation af trådløse højha-

stighedsnet med en ydeevne,

der mindst svarer til 5G, i over-

ensstemmelse med princippet

om teknologineutralitet.

produktionen i overensstem-

melse med EU-retten om miljø-

mæssig bæredygtighed af

avancerede halvledere i Unio-

nen udgør mindst 20 pct. af

verdensproduktionen i værdi

mindst 10.000 klimaneutrale

meget sikre edgeknudepunkter

anvendes i Unionen, idet de er

distribueret på en måde, der

sikrer adgang til datatjenester

med lav latenstid (dvs. få milli-

sekunder), uanset hvor virk-

somhederne befinder sig.

Nationale 2030-mål

mindst 80 pct. af befolkningen i

alderen 16-74 år har mindst grund-

læggende digitale færdigheder.

220.000 It-specialister i be-

skæftigelsen, idet bl.a. kvinders

adgang til dette område fremmes

Væsentlige tiltag



Styrket digital dannelse

Kommende tiltag i digitalise-

ringsstrategi

Rammeaftale om kandidatre-

form

Partnerskab om det kønsop-

delte arbejdsmarked

Flerlandeprojekter: 5



Alle boliger og virksomheder

skal have adgang til min 100/30

Mbit/s i 2025 og 98 pct. af alle bo-

liger skal være dækket med en in-

frastruktur, der kan levere 1 Gbit/s

download-hastighed.

Ingen national måleværdi ud-

over EU's.

Ingen national måleværdi ud-

over EU's.

Udvikle og fastholde Dan-

marks position inden for kvante-

teknologi og dermed bidrage til, at

EU er på forkant med udviklingen.

Teleaftalen (december 2021)

Videreførelse af bredbånds-

puljen

Udvidelse af cleanroom facili-

teter på DTU

Implementering af EU’s

Chips Act

Globaliseringsstrategi

NATO's Diana initiativ

Strategi for kvanteteknologi

del 1.

Strategi for kvanteteknologi

del 2.

Udvikling af kvantecomputer

(Novo Nordisk fonden)

Flerlandeprojekter: 5

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 7

Unionen senest i 2025 har

sin første computer med kvan-

teacceleration, der kan bane

vejen for, at Unionen kan være

på forkant med udviklingen

med hensyn til kvantekapacitet

senest i 2030

3) Digital om-

stilling af virk-

somheder

mindst 75 pct. af EU-

virksomheder har taget én eller

flere af følgende i brug i over-

ensstemmelse med deres for-

retningsaktiviteter: i) Cloud-

computing-tjenester, ii) big

data, iii) kunstig intelligens

mere end 90 pct. af SMV’er i

Unionen når mindst op på et

grundlæggende niveau af digi-

tal intensitet

Unionen letter dens innova-

tive vækstvirksomheders vækst

og forbedrer deres adgang til fi-

nansiering, hvilket vil føre til

mindst en fordobling af antallet

af højvækstvirksomheder (Uni-

corns).

4) Offentlige di-

gitale services

der er 100 pct. tilgængelig

onlineudbud af alle centrale of-

fentlige tjenester og, hvor det

er relevant, det er muligt for

borgere og virksomheder i Uni-

onen at interagere online med

offentlige forvaltninger

100 pct. af unionens borgere

har digital adgang til patient-

journaler.

100 pct. af unionsborgere

har adgang til et sikkert elektro-

nisk identifikationsmiddel (eID),

som er anerkendt i hele Unio-

nen, og som giver dem fuld

der er 100 pct. tilgængelig on-

lineudbud af alle centrale offent-

lige tjenester og, hvor det er re-

levant, det er muligt for borgere

og virksomheder i Danmark at

interagere online med offentlige

forvaltninger

100 pct. af danske borgere

har adgang til sundhedsdata,

herunder elektroniske patient-

journaler.

100 pct. af danske borgere

har adgang til et sikkert elektro-

nisk identifikationsmiddel (eID).

mindst 75 pct. af danske virk-

somheder har taget én eller flere

af følgende i brug i overensstem-

melse med deres forretningsakti-

viteter: i) Cloud-computing-tjene-

ster, ii) big data, iii) kunstig intelli-

gens.

95 pct. af danske SMV’er, når

mindst op på et grundlæggende

niveau af digital intensitet.

Ingen national måleværdi ud-

over EU’s.



CitCom.AI/AI Matters

AI Denmark

Datavejviser

Regulering der skal fremme

brug af ny teknologi for virk-

somheder

Energinets datahub

DIREC

SMV:Digital

Ny bogføringslov – krav om

digital bogføring i virksomhe-

der

EDIH

Finansiering af digital omstil-

ling hos danske SMV’er



Flerlandeprojekter: 5



Digitale fuldmagter

Digitale samtykker

Videre udvikling af Mit Over-

blik (borger.dk)

Semi automatic Identity

Matching system

MitUdbud

Styrke udviklingen af et sam-

let patientoverblik

Bedre adgang til sundheds-

data for borgere og sund-

hedspersonale

MitID

Flerlandeprojekter: 13

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 7

kontrol over identitets-transakti-

oner og delte personoplysnin-

ger.

For de generelle målsætninger har Danmark 28 tiltag og initiativer. Det er tiltag

og initiativer, som yder bidrag til, at den digitale omstilling er formet af euro-

pæiske værdier om digitalt borgerskab, fremme lederskab og suverænitet og bi-

drage til den grønne omstilling

Danmark deltager i 23 flerlandeprojekter og samarbejder om den digitale om-

stilling, hvilket bidrager til flere af målene i EU's politikprogram samt for de ge-

nerelle målsætninger. Gennem deltagelsen i flerlandeprojekterne yder Dan-

mark et væsentligt bidrag til den fælleseuropæiske digitaliseringsdagsorden.

I udformningen af digitale politikker er interessentinddragelsen en fast foran-

kret del og tager hovedsageligt udgangspunkt i Digitaliseringsrådet, som blev

etableret i 2022. Digitaliseringsrådet består af repræsentanter fra den offentlige

sektor, forskningsverdenen, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter og er ud

over den løbende inddragelse også blevet inddraget i udformningen af den nati-

onale køreplan.

Den danske regering ser frem det videre samarbejde med kommissionen om

opfølgningen på den nationale køreplan og arbejdet med den digitale omstilling

og de fælles mål i EU.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om Danmarks køreplan for opnåelse af målene i politikprogrammet for EU’s digitale årti m.v.

Kapitel 7