Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2796414_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023 - 3926
Doknr.
48507
Dato
08-12-2023
Svar på spørgsmål fra Mona Juul (KF) stillet den 9. november 2023.
Spørgsmål nr. 35:
”Hvordan
vil ministeren arbejde med at sikre data til udviklingen af danske AI-løsninger?”
Svar:
Offentlige myndigheder og institutioner producerer store mængder data som led i deres myn-
dighedsudøvelse, hvoraf mange er udstillet offentligt. Det spænder fra eksempelvis statistiske
data om dansk økonomi og andre aspekter af det danske samfund til andre typer data om
bygninger, veje, vandløb, søer og skove. Mange af disse data kan genbruges af forskere eller
erhvervslivet og bidrage til innovation, vækst og nye arbejdspladser. Der er således store sam-
fundsmæssige potentialer i tilgængeliggørelse af offentlige data. Derfor har regeringen i Dan-
marks digitaliseringsstrategi af november 2023 foreslået en fremtidssikring af grunddata og
etablering af et forsyningsdigitaliseringsprogram, som skal skabe ensartet og nem adgang til
data fra forsyningssektoren. Videreudvikling af Danmarks Datavindue indgår ligeledes i Dan-
marks digitaliseringsstrategi. I 2022 blev Danmarks Datavindue etableret med henblik på at
give forskere og analytikere hurtigere adgang til de unikke og kvalitetssikrede data fra de of-
fentlige registre, som Danmarks Statistik anvender til statistik.
Arbejdet med at sikre tilgængelige offentlige data er dog ikke nyt. Eksempelvis indeholder
Statistikbanken Danmarks største samling af åbne data. Derudover arbejder Digitaliseringssty-
relsen for at sikre, at de mest værdifulde data udstilles, ved at identificere og støtte udstilling
af offentlige data, som efterspørges af universiteter, erhvervsliv og offentlige myndigheder.
For at gøre det let og enkelt at finde offentlige data driver Digitaliseringsstyrelsen Datavejvi-
ser.dk, som gør det lettere at finde og bruge offentlige data til fx udvikling af danske kunstig
intelligens-løsninger.
Digitaliseringsstyrelsen har desuden etableret sprogteknologi.dk i samarbejde med KL og Dan-
ske Regioner. Siden henviser til danske sprogressourcer, og som led i indsatsen arbejdes der
parallelt med at tilvejebringe nye højkvalitetssprogressourcer, så udviklere får mulighed for at
bygge ovenpå eksisterende viden og skabe nye løsninger inden for fx talegenkendelse, tekst-
analyse og sprogforståelse. Disse er i mange sammenhænge centrale teknologier for udviklin-
gen af kunstig intelligens.
Jeg mener derfor, at vi i Danmark har rigtig gode forudsætninger for udvikling af danske kun-
stig intelligens-løsninger. Vi skal dog fra politiske side løbende sikre, at Danmark fortsat har de
rigtige forudsætninger for udvikling af kunstig intelligens i Danmark.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre