Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
ivSagsnr.
2023 - 3926
Doknr.
48507
Dato
08-12-2023
Svar på spørgsmål fra Mona Juul (KF) stillet den 9. november 2023.
Spørgsmål nr. 34:
”Hvad
vil ministeren gøre for, at flest muligt borgere i Danmark får glæde og gavn af kunstig
intelligens?”
Svar:
For det første er det vigtigt, at vi sætter ind i forhold til digital dannelse og teknologiforståelse
i takt med digitaliseringen af samfundet. I forhold til generativ kunstig intelligens er det vig-
tigt, at borgerne har indsigt i teknologien og eksempelvis ved, hvordan man beskytter sine
personoplysninger, og at chatbots som ChatGPT ikke nødvendigvis siger sandheden. Derfor er
vi også i gang med at udarbejde vejledning om kunstig intelligens til borgere, myndigheder og
virksomheder.
Derudover skal vi udbrede kunstig intelligens i samfundet, der hvor det giver størst værdi.
Kunstig intelligens kan eksempelvis nytænke velfærdsopgaver og understøtte behandling i
sundhedsvæsenet. Regeringen, kommunerne og regionerne har derfor igangsat en 10-årsplan
for ny teknologi og automatisering af den offentlige sektor, der skal bidrage til at afhjælpe
den forventede mangel på arbejdskraft til bl.a. den borgernære velfærd. Det vil komme alle
borgere til gavn. Men regeringen har ikke definereret hele løsningen på forhånd. I regeringens
udspil til en digitaliseringsstrategi har vi afsat en økonomisk ramme til et strategisk arbejde
med kunstig intelligens, hvor vi vil lytte til erfaringer og ønsker fra erhvervslivet, forsknings-
verdenen, offentlige myndigheder og andre relevante organisationer.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre