Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2023 - 3926
Doknr.
48507
Dato
08-12-2023
Svar på spørgsmål fra Mona Juul (KF) stillet den 9. november 2023.
Spørgsmål nr. 30:
”Hvilke
konkrete initiativer vil regeringen tage til at sikre, at Danmark er helt med i front i det
globale kapløb om udviklingen af kunstig intelligens?”
Svar:
Kunstig intelligens rummer store potentialer for vores virksomheder og samfund. Derfor har
regeringen, kommunerne og regionerne igangsat en 10-årsplan for ny teknologi og automati-
sering af den offentlige sektor, der skal bidrage til at afhjælpe den forventede mangel på ar-
bejdskraft til bl.a. den borgernære velfærd.
I forbindelse med aftale om fordeling af forskningsreserven for 2024 er der afsat 100 mio. kr. i
2024 til forskning i og udvikling af kunstig intelligens.
Derudover har regeringen med Danmarks digitaliseringsstrategi af november 2023 foreslået
at afsætte midler til en strategisk indsats for kunstig intelligens, som skal sætte retningen for
en ansvarlig og sikker udnyttelse af potentialerne i Danmark. Samtidig vil regeringen etablere
en regulatorisk sandkasse, hvor virksomheder og offentlige myndigheder kan modtage prak-
sisnær vejledning om de regler, der følger af den kommende forordning om kunstig intelligens
samt GDPR. Med digitaliseringsstrategien af november 2023 foreslår regeringen desuden at
afsætte midler til en tilskudsfond, som skal medfinansiere dansk deltagelse i EU-programmet
for et Digitalt Europa. Programmet har til formål at sikre kapacitetsopbygningen og imple-
menteringen af digitale teknologier, herunder kunstig intelligens, som et af programmets ho-
vedområder.
Regeringen har i forvejen afsat 22 mio. kr. til at medfinansiere oprettelse af tværeuropæiske
test- og forsøgsfaciliteter for kunstig intelligens under EU-programmet for et Digitalt Europa.
I regeringen arbejder vi derudover målrettet for at fastsætte fælles regler i EU igennem kun-
stig intelligens-forordningen, hvor vi stiller krav til udvikling og brug af kunstig intelligens. De
fælles regler i EU vil sætte en global standard for reguleringen af kunstig intelligens og sikre,
at der er ens konkurrencevilkår for virksomhederne på tværs af EU. Et indre marked for etisk
og sikker kunstig intelligens kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre