Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2793828_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023 - 3926
Doknr.
362680
Dato
24-11-2023
Svar på spørgsmål fra DIU stillet den 2. november 2023.
Spørgsmål nr. DIU alm. del. Spm. 16:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse og materiale fra Coding Pirates vedr. en ny Digitali-
seringsstrategi, jf. DIU alm. del -
bilag 15 og bilag 28?”
Svar:
Alle skal have muligheden for at være en del af vores digitale samfund. Vi har derfor en stor
opgave med at understøtte, at alle har de rette digitale kompetencer. Og det er særligt vig-
tigt, at vores børn bliver klædt ordentlig på til både at gribe mulighederne i digitalisering, og
forholde sig kritisk til den information de bliver mødt med.
Coding Pirates har i næsten 10 år udført et vigtigt arbejde for at vække børn og unges inte-
resse for digitalisering. Jeg har stor respekt og beundring for Coding Pirates og lignende orga-
nisationer, som bygger på en høj grad af frivillighed. Coding Pirates’ fokus på at få flere piger
og unge kvinder til at interessere sig for digitalisering er ligeledes en vigtig indsats.
Vigtigheden af digitale kompetencer hos børn og unge har ført til, at regeringen i udspillet til
Danmarks digitaliseringsstrategi har prioriteret at indføre teknologiforståelse i folkeskolen.
Teknologiforståelse vil indgå som faglighed for alle børn i hele folkeskolen. Og det bliver det
første nye selvstændige fag i 30 år. I forlængelse heraf er jeg enig med Coding Pirates i, at det
styrker teknologiforståelsen hos vores børn og unge, at der eksisterer frivillige tilbud, som kan
komplementere undervisningen i folkeskolen.
Med venlig hilsen
Mia Wagner