DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om kommentar til henvendelserne af 12. august og 17. september 2024 fra Dansk Blindesamfund vedr. digitale barrierer for blinde og svagsynede på arbejdsmarkedet, jf. DIU alm. del

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Udvalg for Digitalisering og It

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2024 - 2790

Doknr.

101166

Dato

15-10-2024

Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech Nielsen (SF) stillet den 18. september 2024.

Spørgsmål nr. 218:

”Vil

ministeren kommentere henvendelserne af 12. august og 17. september 2024 fra Dansk

Blindesamfund vedr. digitale barrierer for blinde og svagsynede på arbejdsmarkedet, jf. DIU

alm. del - bilag 154 og 173”.

Svar:

Det er for mig som digitaliseringsminister afgørende, at digitaliseringen ikke ekskluderer bor-

gere fra vores samfund. Digital inklusion

–

herunder at sikre tilgængelighed - er derfor en top-

prioritet for mig. Jeg vil gerne takke Dansk Blindesamfund for at skabe opmærksomhed om en

vigtig problemstilling. Blinde og svagsynede borgere skal kunne indgå i vores samfund og ar-

bejdspladser på lige fod med andre.

Vi har som myndigheder, virksomheder og arbejdsgivere et stort ansvar for at sikre, at it-løs-

ninger og produkter lever op til

EU’s tilgængelighedsdirektiv, der skal sikre,

at borgere med

forskellige typer handicap eller særlige behov også kan benytte digitale tjenester og produk-

ter. Det har afgørende betydning for de borgere, der har behov for hjælpemidler til at benytte

fx hjemmesider eller mobilapplikationer.

Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for at monitorere og føre tilsyn med myndigheder og of-

fentligretlige organers overholdelse af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder

og mobilapplikationer (webtilgængelighedsloven) og for at skabe viden om digital inklusion

generelt. Til brug for dette svar har jeg derfor indhentet bidrag fra Digitaliseringsstyrelsen,

som oplyser følgende:

”Udgangspunktet

i webtilgængelighedsloven er, at indhold på offentlige myndigheders og of-

fentligretlige organers websteder og mobilapplikationer skal gøres tilgængeligt i overensstem-

melse med lovens krav. Med tilgængelighed forstås de principper og teknikker, der skal tages

højde for i udformning, udvikling, vedligehold og opdatering af websteder og mobilapplikatio-

ner med henblik på at gøre disse mere tilgængelige for brugere, navnlig personer med handi-

cap.

Reglerne gælder også sags- og fagsystemer, når de udgør websteder eller mobilapplikationer i

lovens forstand.

I loven findes der en række undtagelsesbestemmelser, herunder om offentlige myndigheders

og offentligretlige organers ekstranet og intranet, der er offentliggjort inden den 23. septem-

ber 2019, indtil sådanne websteder undergår en væsentlig revision, jf. lovens § 1, stk. 5, nr. 7.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om kommentar til henvendelserne af 12. august og 17. september 2024 fra Dansk Blindesamfund vedr. digitale barrierer for blinde og svagsynede på arbejdsmarkedet, jf. DIU alm. del - bilag 154 og 173

Sags- og fagsystemer, der udgør et websted i lovens forstand, kategoriseres som ekstranet og

intranet, da de tilgås af en lukket gruppe og ikke af offentligheden som sådan. Reglerne bety-

der, at et sags- og fagsystem, der også udgør et websted,

skal

leve op til tilgængelighedskra-

vene. Undtagelser hertil er, hvis det er offentliggjort inden den 23. september 2019 og endnu

ikke har undergået en væsentlig revision.

Som en del af arbejdet med webtilgængelighed kommunikerer Digitaliseringsstyrelsen om

emnet i flere forskellige sammenhænge. På hjemmesiden digst.dk ligger blandt andet vejled-

ninger, Q&A og videoer. Herudover har Digitaliseringsstyrelsen et netværk om webtilgænge-

lighed med to årlige møder, ligesom styrelsen udsender 2-4 årlige nyhedsbreve om webtil-

gængelighed.

Endvidere indgår webtilgængelighed i styrelsens generelle arbejde med digital inklusion, fx i

de seks principper om digital inklusion, som blev offentliggjort

i februar i år”.

Erhvervsministeriet er ansvarlig for tilgængelighedsloven, der er en dansk implementering af

EU’s tilgængelighedsdirektiv, og udbudsloven, der implementerer reglerne i EU’s udbudsdirek-

tiv. Til besvarelse af dette spørgsmål har jeg derfor indhentet et bidrag fra Erhvervsministeriet:

”Bidrag

indhentet fra Sikkerhedsstyrelsen vedr. tilgængelighed for produkter og tjenester:

Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (tilgængelighedsloven) fra 2022 har til

formål at sikre, at personer med handicap i videst muligt omfang kan deltage i samfundet på

lige fod med andre. På den baggrund er der indført krav til de produkter og tjenester, som er

omfattet af EU’s tilgængelighedsdirektiv fra 2019. Disse produkter og tjenester er i høj grad

karakteriseret ved, at de er nødvendige for, at borgere kan interagere i samfundet på egen

hånd. Smartphones, tablets, e-handelstjenester og forbrugerrettede banktjenester er eksem-

pler herpå.

Der er tale om en minimumsimplementering af direktivet, da loven på den ene side skal balan-

cere hensynet til tilgængeligheden af produkter og tjenester, og på den anden side hensynet til

de virksomheder, som skal bære omkostningerne for de nye tilgængelighedskrav. Samme af-

vejning af hensyn er årsag til, at yderligere produkter og tjenester på nuværende tidspunkt ikke

omfattes af loven.

Bidrag indhentet fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vedr. udbudskrav om tilgængelighed:

Udbudsloven giver mulighed for, at ordregivende myndigheder kan tage sociale hensyn i ud-

budsaftaler. For eksempel fastslår § 40, stk. 3 i udbudsloven,

at: ”Ved alle indkøb, der er bereg-

net til anvendelse af fysiske personer, skal de tekniske specifikationer undtagen i behørigt be-

grundede tilfælde fastsættes under hensyntagen til adgangsmuligheder for handicappede eller

design for samtlige brugere.

Det er dermed op til den enkelte ordregivende myndighed at beslutte, hvorvidt det er hensigts-

mæssigt at stille krav til tilgængelighed, som ligger ud over kravene i lov om tilgængelighed, jf.

ovenfor.”

Angående Dansk Blindesamfunds forslag 3 i bilag 154 om undervisning i inklusion på it-ret-

tede uddannelser, har jeg videreformidlet bilaget til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Jeg kommer derudover til at række ud og fortsætte dialogen med Dansk Blindesamfund om,

hvilke udfordringer blinde og svagsynede borgere oplever i mødet med offentlige digitale løs-

ninger.

Med venlig hilsen

Caroline Stage