DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvad status er på arbejdet med en strategisk indsats for kunstig intelligens, som fremgår af digitaliseringsstrategiens side 17 (Danmarks digitaliseringsstrategi – Ansvar for den digitale udvikling (digmin.dk))

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24

DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 201

Offentligt

Aftale mellem regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti,

Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne,

Det Konservative Folkeparti,

Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk

Folkeparti og Alternativet om en ambitiøs

og ansvarlig strategi for Danmarks

digitale udvikling

(8. februar 2024)

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvad status er på arbejdet med en strategisk indsats for kunstig intelligens, som fremgår af digitaliseringsstrategiens side 17 (Danmarks digitaliseringsstrategi – Ansvar for den digitale udvikling (digmin.dk))

Side 2 af 11

Aftale om ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks

digitale udvikling

Digitalisering rummer store potentialer og kan hjælpe os med flere af de store

samfundsudfordringer, vi står overfor i Danmark i de kommende år. Vi er med

denne aftale klar til at sætte retning på udviklingen af en bedre digital fremtid for

både borgere og virksomheder. Effektiv anvendelse af data og ny teknologi kan

blandt andet understøtte den grønne omstilling, modvirke manglen på

arbejdskraft, sikre vækst og eksport i danske virksomheder og bidrage til at løfte

kvaliteten af den offentlige sektors service til gavn for borgere og virksomheder.

Den digitale udvikling sker i et hastigt tempo – særligt eksemplificeret ved

udviklingen og udbredelsen af kunstig intelligens-løsninger. Det åbner for store

muligheder, som vi skal have modet til at forfølge med de rette investeringer.

Danmark har stor gavn af digitalisering, hvor nye innovative løsninger er med at

drive udviklingen i den offentlig sektor og skabe vækst- og konkurrencegrundlaget

for danske virksomheder. Høje ambitioner for anvendelse af nye teknologier er

udgangspunktet i denne aftale om Danmarks digitaliseringsstrategi.

Digitaliseringsstrategiens initiativer skal bidrage til at nå danske målsætninger for

2030 i forbindelse med EU's politikprogram for det digitale årti, som fremgår af

boks 1.

Boks 1

Udvalgte danske målsætninger i EU's digitale politikprogram for det digitale årti



Mindst 80 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år har basale digitale færdigheder

220.000 it-specialister i beskæftigelse

Mindst 75 pct. af danske virksomheder har taget én eller flere avancerede teknologier i brug i

overensstemmelse med deres forretningsaktiviteter

95 pct. af danske SMV’er når mindst op på et grundlæggende niveau af digital intensitet

Danmarks nationale strategiske køreplan for EU's digitale årti, september 2023.



Kilde:

Digitale kompetencer er en forudsætning for at drage nytte af digitaliseringens

muligheder, og for at tackle de udfordringer, der følger med digital udvikling. På

arbejdsmarkedet er digitale og tekniske kompetencer stærkt efterspurgte, herunder

kompetencer inden for cyber- og informationssikkerhed. Det stiller krav til

måden, vi uddanner og efteruddanner os på i fremtiden. Samtidig er det vigtigt, at

særligt børn og unge klædes godt på til at kunne forholde sig til digitale

teknologier på en både reflekteret og kritisk måde.

Aftalepartierne er enige om, at de digitale og teknologiske muligheder skal

udnyttes, og der skal udstikkes en ambitiøs og ansvarlig retning for den digitale

udvikling i Danmark.

Udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i Danmark skal accelereres.

Aftalepartierne er enige om, at der i Danmark skal sættes en ambitiøs og ansvarlig

retning for udviklingen af kunstig intelligens. Det skal blandt andet bidrage til at

øge produktiviteten og frigøre ressourcer til borgernær velfærd. Samtidig skal der

Side 3 af 11

skabes klare rammebetingelser for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens-

løsninger. Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 61 mio. kr. i perioden 2024-

2027 og senere i 2024 drøfte udmøntningen af rammen hertil.

Data og digitalisering skal i videst muligt omfang anvendes til at sikre en effektiv

og sammenhængende grøn omstilling. Flere relevante offentlige data skal derfor

stilles til rådighed for innovative grønne løsninger, mens fokus på

klimabelastningen fra den data, vi opbevarer og behandler, samtidig skal øges.

Virksomheder har brug for den rette hjælp og vejledning, når der kommer ny

lovgivning eller rapporteringskrav, som skal efterleves. Virksomhederne foretager

i dag mange indberetninger til forskellige myndigheder, der opleves som

byrdefulde, og hvor virksomhederne ofte kan være i tvivl om, hvorvidt de

indberetter den rigtige data. Aftalepartierne er enige om at arbejde for, at digitale

værktøjer i højere grad benyttes til at gøre det lettere for virksomhederne, især de

mindre virksomheder, at indberette til det offentlige.

Digitaliseringsstrategiens ambitioner om at styrke Danmarks digitale udvikling skal

understøttes af en høj cyber- og informationssikkerhed i samfundet. Arbejdet med

at højne samfundets, herunder erhvervslivets, cybersikkerhed gennemføres blandt

andet via den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed. Derudover

prioriteres et styrket cyberforsvar og cybersikkerhed – blandt andet i relevante

myndigheder på tværs af staten – med aftale om dansk forsvar og sikkerhed 2024-

2033. Endelig træder NIS2-direktivet i kraft i slutningen af 2024. Viden og digitale

kompetencer er en vigtig forudsætning for et højt niveau af cyber- og

informationssikkerhed. Digitaliseringsstrategiens investering i digitale

kompetencer i folkeskolen og på de videregående uddannelser vil dermed bidrage

til at øge forståelsen for, hvordan vi beskytter os og færdes sikkert digitalt.

Aftalepartierne er enige om, at cyber- og informationssikkerhed kræver

vedvarende politisk opmærksomhed, og noterer sig, at der tages stilling til nye

cyber- og informationssikkerhedsindsatser, når den nuværende nationale strategi

for cyber- og informationssikkerhed udløber i 2024.

Anvendelsen af digital teknologi skal ske på en ansvarlig og inkluderende vis. Det

indebærer, at alle kan være en del af samfundet og ikke hægtes af som følge af den

teknologiske udvikling. Regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det

Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet

indgik i foråret 2023 derfor en aftale om indsatser for digital inklusion, der skal

forbedre vilkårene for de borgere, der er udfordret af digitaliseringen.

En mere enkel og klar lovgivning er vigtig for den enkeltes retssikkerhed og kan

skabe grundlaget for en mere sammenhængende og tidssvarende offentlig digital

forvaltning. Lovgivning skal være let at forstå og omsætte til sikre og

brugervenlige digitale løsninger. Aftalepartierne er enige om, at der igangsættes en

afdækning af, om indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning kan opdateres med

henblik på at øge fokus på et lovforslags betydning for borgere og virksomheder.

I forlængelse heraf noterer aftalepartierne sig, at Dataetisk Råd rådgiver

Side 4 af 11

regeringen, Folketinget og offentlige myndigheder om dataetiske spørgsmål ved

brugen af data og ny teknologi. Aftalepartierne anbefaler, at Dataetisk Råd

inddrages i dataetiske spørgsmål, hvor det vurderes relevant.

It-løsninger er en vigtig del af grundlaget for, at mange myndigheder kan udføre

deres kerneopgaver, og for at den offentlige sektor kan levere velfærd. Det kræver

en effektiv it-styring, vedligeholdelse af systemerne, og at it-projekter

gennemføres med høj kvalitet. Aftalepartierne noterer sig, at Statens It-råd har

påpeget, at for mange it-projekter planlægges med for lang tidshorisont og har for

høj kompleksitet. Aftalepartierne noterer sig endvidere, at It-rådet på den

baggrund anbefaler, at myndighederne bør fokusere på at nedbringe antallet af

meget store it-projekter, da store projekter er svære at styre og ofte mere

risikofyldte. It-rådet anbefaler dertil, at myndighederne i højere grad igangsætter

mindre it-projekter, som har bedre forudsætninger for at kunne gennemføres

inden for tidsplan og budget. Aftalepartierne bakker op om denne anbefaling.

Der kan være potentiale i at anvende open source i udviklingen af offentlige it-

løsninger i de rette sammenhænge. Aftalepartierne er enige om at igangsætte en

afdækning af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at fremme brugen af open source i

den offentlige sektor, samt hvilke forudsætninger der i så fald skal til herfor.

Aftalepartierne noterer sig, at der arbejdes for, at der træffes en

tilstrækkelighedsafgørelse efter databeskyttelsesforordningen for så vidt angår

Grønland og rigsmyndighederne på Færøerne.

I takt med at det digitale indre marked i EU styrkes til gavn for virksomheder og

borgere, kommer der meget ny EU-lovgivning til, der skal føres tilsyn med i

Danmark. Det er vigtigt, at tilsyn på det digitale område er koordineret og

ensartet, så det foregår effektivt og uden unødige administrative byrder for

virksomheder og myndigheder. Aftalepartierne er enige om, at der igangsættes en

afdækning af, hvilke tilsyn der føres på digitaliseringsområdet. Samtidig styrkes

samarbejdet på tværs af statens tilsyns- og markedsovervågningsmyndigheder med

relevans for digitaliseringsområdet.

Aftalepartierne noterer sig, at digitaliserings- og ligestillingsministeren årligt

orienterer aftalepartierne om status på strategiens initiativer.

Aftalens indhold

Danskerne rustet til en digital fremtid

Børn og unges digitale dannelse skal styrkes gennem teknologiforståelse i

folkeskolen for at ruste børn og unge til en digital fremtid og fremme forståelse

for og kompetencer i forhold til teknologiens muligheder og udfordringer. Der

skal i fremtiden sikres flere it-specialister, og flere i arbejdsstyrken skal tilbydes

efter- og videreuddannelsestilbud på it-området. Dette skal hjælpe med at

imødekomme den stigende efterspørgsel på it-specialister og generelle it-

kompetencer på arbejdsmarkedet.

Side 5 af 11

Aftalepartierne er enige om følgende indsatser:



1.1

Teknologiforståelse i folkeskolens undervisning

Den konkrete udmøntning skal aftales i regi af forhandlinger af

”Forberedt på fremtiden II”. Der afsættes i alt 160 mio. kr. til initiativet i

2024-2026 til teknologiforståelse i folkeskolens undervisning.

1.2

Teknologiforståelse som ny faglighed hos underviserne

Der igangsættes en indsats med at videreudvikle den nye faglighed i

læreruddannelsen, herunder med kompetenceudvikling af undervisere på

læreruddannelsen, der kan styrke forsknings-, videns- og

undervisningsmiljøet. Der afsættes i alt 10 mio. kr. til initiativet i 2024-

2025.

1.3

Digitalt løft på de videregående uddannelser

Der igangsættes blandt andet kompetenceudvikling af undervisere og

undervisningsudvikling på de videregående uddannelser. Det skal styrke

dimittendernes og arbejdsstyrkens digitale viden og kompetencer. Der

afsættes i alt 35 mio. kr. til initiativet i 2024.

1.4

Efteruddannelse og fastholdelse af it-specialister

Der er stor efterspørgsel på medarbejdere med it-kompetencer. Derfor

igangsættes efter- og videreuddannelsesaktiviteter inden for it-området,

herunder med fokus på kompetenceudvikling inden for eksempelvis

cyber- og informationssikkerhed, kunstig intelligens og it og sundhed.

Derudover styrkes erhvervskandidatforløb på it-uddannelserne blandt

andet med fokus på fastholdelse af internationale studerende på det

danske arbejdsmarked. Der afsættes i alt 30 mio. kr. til initiativet i 2024-

2026.



Ansvarligt og stærkt grundlag for udnyttelse af kunstig intelligens

Udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i Danmark skal accelereres. De

teknologiske muligheder skal udnyttes, da det rummer potentiale for at forbedre

service til borgere og virksomheder, øge produktiviteten og bidrage med nye

løsninger i den grønne omstilling. Det er i den forbindelse vigtigt at understøtte

tilgængeliggørelse og udstilling af relevante offentlige data, ligesom danske

sprogdata kan udgøre værdifuldt input i træningen af sprogmodeller. Kunstig

intelligens rummer også nye risici, som skal håndteres. Den danske tilgang skal

være balanceret og ansvarlig med mennesket og vores demokratiske værdier i

centrum.

Aftalepartierne er enige om følgende indsatser:



2.1

Strategisk indsats for kunstig intelligens

Der igangsættes en strategisk indsats for kunstig intelligens, der skal

udstikke en ambitiøs og ansvarlig retning for udnyttelsen af kunstig

Side 6 af 11

intelligens. Der afsættes i alt 61 mio. kr. til initiativet i 2024-2027.

Aftalepartierne drøfter udmøntningen af rammen hertil i 2024, herunder

eventuelle investeringer i tilgængeliggørelsen af danske sprogressourcer,

som kan anvendes til træning af sprogmodeller, og en eventuel dansk

sprogmodel.



2.2

Regulatorisk sandkasse for kunstig intelligens

Klare juridiske rammer er en forudsætning for optimal anvendelsen af

kunstig intelligens. Derfor etableres en regulatorisk sandkasse, hvor

virksomheder og offentlige myndigheder, der arbejder med og udvikler

kunstig intelligens-løsninger, kan modtage praksisnær vejledning om de

regler, der følger af den kommende forordning om kunstig intelligens

samt GDPR. Der afsættes i alt 17 mio. kr. til initiativet i 2024-2027.

Effektiv grøn omstilling gennem digitale løsninger

Den grønne omstilling er i høj grad digital. Data og digitalisering er i mange

tilfælde grundlag for nye innovative løsninger og derfor vigtig for, at Danmark kan

indfri sine klimamål. Flere data skal derfor gøres tilgængelige for den grønne

omstilling.

Aftalepartierne er enige om følgende indsatser:



3.1

Etablering og drift af et Forsyningsdigitaliseringsprogram

Et forsyningsdigitaliseringsprogram skal sikre en grøn, sammenhængende

og effektiv forsyningssektor. Programmet skal skabe rammer og regulering

for, hvordan data i forsyningssektoren indsamles, struktureres og gøres

tilgængelige. Med programmet etableres et partnerskab mellem

myndigheder, forsyningssektoren og anvendere af data. Partnerskabet skal

sætte retning for digitaliseringen med fx frisættelse af data og identifikation

af nye, digitale muligheder. Programmet vil indledningsvist fokusere på

data i el-, varme- og vandsektoren. Der afsættes i alt 71,5 mio. kr. til

initiativet i 2024-2027.

3.2

Monitorering af grundvand og sikring af rent drikkevand

Indsatsen skal bidrage til viden om grundvand og drikkevandsressourcen

baseret på valide, tilgængelige grund- og drikkevandsdata. Det er centralt

for, at vi også i fremtiden kan basere forsyningen af drikkevand på

indvinding af rent grundvand, ligesom det er relevant for blandt andet

planlægning af klimatilpasningsindsatser. Der afsættes i alt 24 mio. kr.

initiativet i 2024-2027 med henblik på modernisering af den nationale

database for grund- og drikkevandsdata.

3.3

Bedre omstilling til elbiler og alternative drivmidler via åbne og standardiserede

data

Det skal være nemmere at køre grønt i hele Danmark og understøtte den

grønne omstilling i transportsektoren. Derfor etableres en it-løsning, der



Side 7 af 11

modtager, udstiller og distribuerer standardiserede data fra offentligt

tilgængelige ladepunkter og tankstationer i Danmark. Der afsættes i alt

12,1 mio. kr. til initiativet i 2024-2027.

Øget vækst og digitale SMV’er

Digitaliseringen og udnyttelse af data er nøglen til vækst og innovation i danske

virksomheder. Gode vilkår for virksomhedernes digitale udvikling er derfor

centralt for dansk konkurrenceevne og udvikling af dansk erhvervsliv. Klare

rammer og regulering skal i den forbindelse lette virksomhedernes administrative

byrder blandt andet ved at lette virksomhedernes indberetning til det offentlige.

Aftalepartierne er enige om følgende indsatser:



4.1

SMV:Robot

Brug af robotløsninger rummer potentialer for mange virksomheder. Det

skal gøres muligt for SMV’er at låne en robot i en kortere periode samt at

modtage rådgivning om ibrugtagning af robotter. Der afsættes i alt 18 mio.

kr. til initiativet i 2024-2026.

4.2

MinVirksomhed – lettere indberetning til det offentlige

Det skal være let som virksomhed i Danmark at ordne sine ærinder og

forpligtelser med det offentlige. Der foretages blandt andet en afdækning

af indberetningerne på baggrund af ønsker fra erhvervslivet, herunder ift.

hvilke der kan sammentænkes på tværs af myndigheder og hvilke, der kan

automatiseres ved digitalisering i virksomhederne. Der afsættes i alt 7,5

mio. kr. til initiativet i 2024-2026.

4.3

Nye, intelligente værktøjer mod økonomisk kriminalitet

Formålet er, at de få ikke skal have lov til at ødelægge det for de mange,

som gerne vil følge reglerne. For at målrette indsatsen mod økonomisk

kriminalitet yderligere, styrkes det tværgående samarbejde om brugen af

Erhvervsstyrelsens intelligente kontrolplatform. Derudover understøttes

indsatsen mod hvidvask i en række ikke-finansielle virksomheder, og den

datadrevne og risikobaserede indsats mod svindelvirksomheder fortsættes.

Der afsættes i alt 36 mio. kr. til initiativet i 2024-2027.

4.4

Fælles om fremtidens markedsovervågning

Der etableres et tværgående statsligt samarbejde, der undersøger

mulighederne i at anvende fælles data, metoder og værktøjer til fremtidens

markedsovervågning. Det skal effektivisere overvågningsindsatsen og lette

byrden for virksomhederne. Der afsættes i alt 10,5 mio. kr. til initiativet i

2024-2027.

4.5

Digitale grønne produktdata (MinGrønForretning)

Der igangsættes en indsats for at lette virksomhedernes arbejde med at

efterleve nye krav, via øget standardisering, digitalisering og



Side 8 af 11

automatisering. Dette fx ved løbende at udvikle digitale datastandarder,

der kan understøtte opgørelse af fx produkters klima- og miljøaftryk.

Endvidere skal der arbejdes for en fælles, åben it-infrastruktur til at øge

deling af grønne produktdata mellem virksomheder, og indberetning til

myndigheder i forbindelse med grøn EU-regulering. Der afsættes i alt 27,5

mio. kr. til initiativet i 2024-2027.

Et stærkt, etisk og ansvarligt digitalt fundament

Pålidelige data og en robust infrastruktur er et grundlæggende fundament for den

digitale udvikling. Det skal derfor sikres, at flere data af høj kvalitet løbende

udvikles og udstilles. Samtidig skal det sikres, at den digitale udvikling foregår

ansvarligt, og at den danske tilgang til data og digitale løsning anvendes som en

konkurrenceparameter. Tilsvarende skal der øget fokus på, at mængden af tilsyn

begrænses forsvarligt og mest muligt, ligesom den demokratiske kontrol med

digitaliseringens påvirkning på borgere og retssikkerhed skal styrkes i lovarbejdet.

Aftalepartierne er enige om følgende indsatser:



5.1

Fremtidssikring af grunddata som hjørnesten i det offentlige datafundament

Kvaliteten af grunddata er central for en effektiv offentlig sektor og

udnyttelsen af forretningsmuligheder i den private sektor. Der afsættes i

alt 12 mio. kr. til initiativet i 2024-2027 til vedligeholdelse og

fremtidssikring af danske grunddata.

5.2

Videreførelse og styrkelse af den virksomhedsrettede dataetiske indsats

Der gennemføres virksomhedsrettede indsatser, der skal styrke grundlaget

for virksomhedernes arbejde med datetik og understøtte ansvarlig

anvendelse af data. Der afsættes i alt 6,9 mio. kr. til initiativet i 2024-2026

til understøttende indsatser.

5.3

Løsning til digitalisering af retsgeografien

Der laves et Proof of Concept for en model og metode til udvidelse af

retsinformationssystemet med en løsning til digitalisering af geografi i

lovgivningen. Det skal skabe grundlaget for øget geografisk præcision i

lovgivningen og bidrage til øget retssikkerhed for borgere og

virksomheder. Der afsættes i alt 9,3 mio. kr. til initiativet i 2024-2025.

5.4

Videreudvikling af Danmarks Datavindue

Højkvalitetsdata fra Danmarks Statistik kan skabe stor værdi for forskere,

analytikere og institutioner. Derfor videreudvikles Danmarks Datavindue,

der kan give sikker adgang til data og mulighed for tværgående analyse af

fortsat flere datakilder. Der afsættes i alt 9 mio. kr. til initiativet i 2024-

2026.



Side 9 af 11



5.5

Aldersverifikation på digitale platforme

For at beskytte børn og unge på digitale platforme vil regeringen, i

forlængelse af anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe om tech-

giganter, styrke interessevaretagelsen i EU på tech-området. Regeringen vil

arbejde for at påvirke europæisk regulering, herunder en europæisk

standard for aldersverifikation, og at den tekniske løsning til

aldersverifikation ikke bliver personhenførbar. Derudover iværksættes en

oplysningsindsats, der kan øge forældre og børns viden og

opmærksomhed om sikker og ansvarlig brug af onlinetjenester. Der

afsættes i alt 6 mio. kr. til initiativet i 2024-2027.

5.6

Datahøst bag skærme

Der igangsættes en analytisk indsats om dataindsamling på apps blandt

andet med henblik på styrket strategisk indsats i cookie-tilsynet. Der

afsættes i alt 5 mio. kr. til initiativet i 2024-2025.

5.7

Rammer for digitaliseringsklar lovgivning

Der igangsættes en afdækning af, om indsatsen for digitaliseringsklar

lovgivning kan opdateres med henblik på at øge fokus på et lovforslags

betydning for borgere og virksomheder.

5.8

Afdækning af digitale tilsyn

Der gennemføres en afdækning af, hvilke tilsyn der føres på

digitaliseringsområdet.

5.9

Foranalyse af digital adgang til offentlige digitale løsninger for børns

voksenansvarlige herunder sociale forældre

Der gennemføres en foranalyse, der skal afdække mulige scenarier for,

hvordan børns voksenansvarlige, herunder sociale forældre i

regnbuefamilier, kan få adgang til digitale løsninger med betydning for

børn i familien. Der afsættes i alt 1,5 mio. kr. til initiativet i 2024-2025.

5.10

Afdækning af brugen af open source i den offentlige sektor

Der igangsættes en afdækning af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at

fremme brugen af open source i den offentlige sektor, samt hvilke

forudsætninger der i så fald skal til herfor. Der afsættes i alt 1 mio. kr. til

initiativet i 2024-2025.



Fremtidens digitale sundhedsvæsen

I den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet er digitale løsning og data i centrum.

Brugen af digitale løsninger er blandt andet central i forhold til at overkomme

sundhedsvæsenets udfordringer i form af mangel på arbejdskraft og flere med

kroniske sygdomme. Der skal derfor investeres i den digitale infrastruktur i

sundhedsvæsenet, ligesom at der etableres et nævn for sundhedsapps.

Nærværende aftale skal ses i sammenhæng med øvrige investeringer i

Side 10 af 11

sundhedsvæsenet, herunder senest en politisk aftale om at udmønte 500 mio. kr.

til digital hjemmebehandling i sundhedsvæsenet.

Aftalepartierne er enige om følgende indsatser:



6.1

Modernisering af digitale meddelelser i sundhedsvæsenet

De digitale meddelelser i sundhedsvæsenet er helt afgørende for

kommunikation og sammenhæng i patientbehandlingen på tværs af

sundhedsaktører. Det teknologiske grundlag for digitale meddelelser i

sundhedsvæsenet skal moderniseres, så det i højere grad understøtter det

aktuelle sundhedsfaglige behov for at dele relevante sundhedsoplysninger.

Der afsættes i alt 45 mio. kr. til initiativet i 2024-2027.

6.2

Implementering af nævn for sundhedsapps

Sundhedsapps kan indgå som et værdifuldt supplement til

patientbehandlingen og understøtte bedre sundhed og

sygdomsforebyggelse. Der oprettes et nævn for sundhedsapps, der skal

anbefale sundhedsapps, så borgere og sundhedspersoner får et bedre

overblik og vejledning om apps af høj sundhedsfaglig kvalitet. Der

afsættes i alt 23 mio. kr. til initiativet i 2024-2027.



Danmark i centrum af international digitalisering

Danmark er et digitalt foregangsland, men den digitale dagsorden gør sig ikke kun

gældende inden for vores egne grænser. Rammerne for Danmarks digitale

omstilling bliver i stigende grad fastlagt i EU gennem regler for det digitale indre

marked, og det er afgørende at Danmark får sine digitaliseringspolitiske interesser

varetaget i EU – til gavn for borgere og virksomheder.

Aftalepartierne er enige om følgende indsatser:



7.1

Aktiv dansk deltagelse i EU’s digitale programmer

Der igangsættes en øget indsats for at sikre dansk deltagelse i initiativer

under Programmet for et Digitalt Europa og Politikprogrammet for det

digitale årti, samt et større engagement i EU’s dataøkonomi, herunder

deltagelse i Gaia-X. Til det formål etableres der en tilskudsfond til dansk

deltagelse i EU’s digitale programmer og initiativer og der oprettes en

dansk Gaia-x hub. Der afsættes i alt 36 mio. kr. til initiativet i 2024-2026.

7.2

Dansk interessevaretagelse og implementering af EU's digitale dagsorden

Der igangsættes en styrket indsats for interessevaretagelse ift. den digitale

dagsorden i EU. Indsatsen vil sætte retningen for Danmarks

interessevaretagelse frem mod indsættelsen af en ny Kommission og det

kommende danske EU-formandskab. Indsatsen skal sikre, at danske

erfaringer og løsninger præger regulering af og initiativer omkring den

digitale omstilling i EU. Dertil igangsættes en indsats for samarbejde om

implementering og tilsyn med digital EU-lovgivning. Der afsættes i alt 22

mio. kr. til initiativet i 2024-2027.



Side 11 af 11



7.3

Styrket internationalisering af Danmarks digitale løsninger

For at understøtte danske digitale virksomheders eksport etableres

kommercielle myndighedssamarbejder på op til tre markeder. De

udenlandske aktiviteter skal understøttes af fremvisning og markedsføring

af danske digitale løsninger på besøgscenteret for digitale løsninger, Digital

Hub Denmark. Der afsættes i alt 43,3 mio. kr. til initiativet i 2024-2027.

Finansiering

Aftalepartierne er enige om at udmønte i alt 740,1 mio. kr. i perioden 2024-2027

til at fremme den digitale udvikling i Danmark. Aftalen finansieres af de på

finansloven afsatte reserver til Danmarks digitaliseringsstrategi.