Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 201
Offentligt
Aftale mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne,
Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti og Alternativet om en ambitiøs
og ansvarlig strategi for Danmarks
digitale udvikling
(8. februar 2024)
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvad status er på arbejdet med en strategisk indsats for kunstig intelligens, som fremgår af digitaliseringsstrategiens side 17 (Danmarks digitaliseringsstrategi – Ansvar for den digitale udvikling (digmin.dk))
2894839_0002.png
Side 2 af 11
Aftale om ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks
digitale udvikling
Digitalisering rummer store potentialer og kan hjælpe os med flere af de store
samfundsudfordringer, vi står overfor i Danmark i de kommende år. Vi er med
denne aftale klar til at sætte retning på udviklingen af en bedre digital fremtid for
både borgere og virksomheder. Effektiv anvendelse af data og ny teknologi kan
blandt andet understøtte den grønne omstilling, modvirke manglen på
arbejdskraft, sikre vækst og eksport i danske virksomheder og bidrage til at løfte
kvaliteten af den offentlige sektors service til gavn for borgere og virksomheder.
Den digitale udvikling sker i et hastigt tempo – særligt eksemplificeret ved
udviklingen og udbredelsen af kunstig intelligens-løsninger. Det åbner for store
muligheder, som vi skal have modet til at forfølge med de rette investeringer.
Danmark har stor gavn af digitalisering, hvor nye innovative løsninger er med at
drive udviklingen i den offentlig sektor og skabe vækst- og konkurrencegrundlaget
for danske virksomheder. Høje ambitioner for anvendelse af nye teknologier er
udgangspunktet i denne aftale om Danmarks digitaliseringsstrategi.
Digitaliseringsstrategiens initiativer skal bidrage til at nå danske målsætninger for
2030 i forbindelse med EU's politikprogram for det digitale årti, som fremgår af
boks 1.
Boks 1
Udvalgte danske målsætninger i EU's digitale politikprogram for det digitale årti
Mindst 80 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år har basale digitale færdigheder
220.000 it-specialister i beskæftigelse
Mindst 75 pct. af danske virksomheder har taget én eller flere avancerede teknologier i brug i
overensstemmelse med deres forretningsaktiviteter
95 pct. af danske SMV’er når mindst op på et grundlæggende niveau af digital intensitet
Danmarks nationale strategiske køreplan for EU's digitale årti, september 2023.
Kilde:
Digitale kompetencer er en forudsætning for at drage nytte af digitaliseringens
muligheder, og for at tackle de udfordringer, der følger med digital udvikling. På
arbejdsmarkedet er digitale og tekniske kompetencer stærkt efterspurgte, herunder
kompetencer inden for cyber- og informationssikkerhed. Det stiller krav til
måden, vi uddanner og efteruddanner os på i fremtiden. Samtidig er det vigtigt, at
særligt børn og unge klædes godt på til at kunne forholde sig til digitale
teknologier på en både reflekteret og kritisk måde.
Aftalepartierne er enige om, at de digitale og teknologiske muligheder skal
udnyttes, og der skal udstikkes en ambitiøs og ansvarlig retning for den digitale
udvikling i Danmark.
Udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i Danmark skal accelereres.
Aftalepartierne er enige om, at der i Danmark skal sættes en ambitiøs og ansvarlig
retning for udviklingen af kunstig intelligens. Det skal blandt andet bidrage til at
øge produktiviteten og frigøre ressourcer til borgernær velfærd. Samtidig skal der
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvad status er på arbejdet med en strategisk indsats for kunstig intelligens, som fremgår af digitaliseringsstrategiens side 17 (Danmarks digitaliseringsstrategi – Ansvar for den digitale udvikling (digmin.dk))
Side 3 af 11
skabes klare rammebetingelser for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens-
løsninger. Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 61 mio. kr. i perioden 2024-
2027 og senere i 2024 drøfte udmøntningen af rammen hertil.
Data og digitalisering skal i videst muligt omfang anvendes til at sikre en effektiv
og sammenhængende grøn omstilling. Flere relevante offentlige data skal derfor
stilles til rådighed for innovative grønne løsninger, mens fokus på
klimabelastningen fra den data, vi opbevarer og behandler, samtidig skal øges.
Virksomheder har brug for den rette hjælp og vejledning, når der kommer ny
lovgivning eller rapporteringskrav, som skal efterleves. Virksomhederne foretager
i dag mange indberetninger til forskellige myndigheder, der opleves som
byrdefulde, og hvor virksomhederne ofte kan være i tvivl om, hvorvidt de
indberetter den rigtige data. Aftalepartierne er enige om at arbejde for, at digitale
værktøjer i højere grad benyttes til at gøre det lettere for virksomhederne, især de
mindre virksomheder, at indberette til det offentlige.
Digitaliseringsstrategiens ambitioner om at styrke Danmarks digitale udvikling skal
understøttes af en høj cyber- og informationssikkerhed i samfundet. Arbejdet med
at højne samfundets, herunder erhvervslivets, cybersikkerhed gennemføres blandt
andet via den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed. Derudover
prioriteres et styrket cyberforsvar og cybersikkerhed – blandt andet i relevante
myndigheder på tværs af staten – med aftale om dansk forsvar og sikkerhed 2024-
2033. Endelig træder NIS2-direktivet i kraft i slutningen af 2024. Viden og digitale
kompetencer er en vigtig forudsætning for et højt niveau af cyber- og
informationssikkerhed. Digitaliseringsstrategiens investering i digitale
kompetencer i folkeskolen og på de videregående uddannelser vil dermed bidrage
til at øge forståelsen for, hvordan vi beskytter os og færdes sikkert digitalt.
Aftalepartierne er enige om, at cyber- og informationssikkerhed kræver
vedvarende politisk opmærksomhed, og noterer sig, at der tages stilling til nye
cyber- og informationssikkerhedsindsatser, når den nuværende nationale strategi
for cyber- og informationssikkerhed udløber i 2024.
Anvendelsen af digital teknologi skal ske på en ansvarlig og inkluderende vis. Det
indebærer, at alle kan være en del af samfundet og ikke hægtes af som følge af den
teknologiske udvikling. Regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet
indgik i foråret 2023 derfor en aftale om indsatser for digital inklusion, der skal
forbedre vilkårene for de borgere, der er udfordret af digitaliseringen.
En mere enkel og klar lovgivning er vigtig for den enkeltes retssikkerhed og kan
skabe grundlaget for en mere sammenhængende og tidssvarende offentlig digital
forvaltning. Lovgivning skal være let at forstå og omsætte til sikre og
brugervenlige digitale løsninger. Aftalepartierne er enige om, at der igangsættes en
afdækning af, om indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning kan opdateres med
henblik på at øge fokus på et lovforslags betydning for borgere og virksomheder.
I forlængelse heraf noterer aftalepartierne sig, at Dataetisk Råd rådgiver
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvad status er på arbejdet med en strategisk indsats for kunstig intelligens, som fremgår af digitaliseringsstrategiens side 17 (Danmarks digitaliseringsstrategi – Ansvar for den digitale udvikling (digmin.dk))
Side 4 af 11
regeringen, Folketinget og offentlige myndigheder om dataetiske spørgsmål ved
brugen af data og ny teknologi. Aftalepartierne anbefaler, at Dataetisk Råd
inddrages i dataetiske spørgsmål, hvor det vurderes relevant.
It-løsninger er en vigtig del af grundlaget for, at mange myndigheder kan udføre
deres kerneopgaver, og for at den offentlige sektor kan levere velfærd. Det kræver
en effektiv it-styring, vedligeholdelse af systemerne, og at it-projekter
gennemføres med høj kvalitet. Aftalepartierne noterer sig, at Statens It-råd har
påpeget, at for mange it-projekter planlægges med for lang tidshorisont og har for
høj kompleksitet. Aftalepartierne noterer sig endvidere, at It-rådet på den
baggrund anbefaler, at myndighederne bør fokusere på at nedbringe antallet af
meget store it-projekter, da store projekter er svære at styre og ofte mere
risikofyldte. It-rådet anbefaler dertil, at myndighederne i højere grad igangsætter
mindre it-projekter, som har bedre forudsætninger for at kunne gennemføres
inden for tidsplan og budget. Aftalepartierne bakker op om denne anbefaling.
Der kan være potentiale i at anvende open source i udviklingen af offentlige it-
løsninger i de rette sammenhænge. Aftalepartierne er enige om at igangsætte en
afdækning af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at fremme brugen af open source i
den offentlige sektor, samt hvilke forudsætninger der i så fald skal til herfor.
Aftalepartierne noterer sig, at der arbejdes for, at der træffes en
tilstrækkelighedsafgørelse efter databeskyttelsesforordningen for så vidt angår
Grønland og rigsmyndighederne på Færøerne.
I takt med at det digitale indre marked i EU styrkes til gavn for virksomheder og
borgere, kommer der meget ny EU-lovgivning til, der skal føres tilsyn med i
Danmark. Det er vigtigt, at tilsyn på det digitale område er koordineret og
ensartet, så det foregår effektivt og uden unødige administrative byrder for
virksomheder og myndigheder. Aftalepartierne er enige om, at der igangsættes en
afdækning af, hvilke tilsyn der føres på digitaliseringsområdet. Samtidig styrkes
samarbejdet på tværs af statens tilsyns- og markedsovervågningsmyndigheder med
relevans for digitaliseringsområdet.
Aftalepartierne noterer sig, at digitaliserings- og ligestillingsministeren årligt
orienterer aftalepartierne om status på strategiens initiativer.
Aftalens indhold
Danskerne rustet til en digital fremtid
Børn og unges digitale dannelse skal styrkes gennem teknologiforståelse i
folkeskolen for at ruste børn og unge til en digital fremtid og fremme forståelse
for og kompetencer i forhold til teknologiens muligheder og udfordringer. Der
skal i fremtiden sikres flere it-specialister, og flere i arbejdsstyrken skal tilbydes
efter- og videreuddannelsestilbud på it-området. Dette skal hjælpe med at
imødekomme den stigende efterspørgsel på it-specialister og generelle it-
kompetencer på arbejdsmarkedet.
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvad status er på arbejdet med en strategisk indsats for kunstig intelligens, som fremgår af digitaliseringsstrategiens side 17 (Danmarks digitaliseringsstrategi – Ansvar for den digitale udvikling (digmin.dk))
Side 5 af 11
Aftalepartierne er enige om følgende indsatser:
1.1
Teknologiforståelse i folkeskolens undervisning
Den konkrete udmøntning skal aftales i regi af forhandlinger af
”Forberedt på fremtiden II”. Der afsættes i alt 160 mio. kr. til initiativet i
2024-2026 til teknologiforståelse i folkeskolens undervisning.
1.2
Teknologiforståelse som ny faglighed hos underviserne
Der igangsættes en indsats med at videreudvikle den nye faglighed i
læreruddannelsen, herunder med kompetenceudvikling af undervisere på
læreruddannelsen, der kan styrke forsknings-, videns- og
undervisningsmiljøet. Der afsættes i alt 10 mio. kr. til initiativet i 2024-
2025.
1.3
Digitalt løft på de videregående uddannelser
Der igangsættes blandt andet kompetenceudvikling af undervisere og
undervisningsudvikling på de videregående uddannelser. Det skal styrke
dimittendernes og arbejdsstyrkens digitale viden og kompetencer. Der
afsættes i alt 35 mio. kr. til initiativet i 2024.
1.4
Efteruddannelse og fastholdelse af it-specialister
Der er stor efterspørgsel på medarbejdere med it-kompetencer. Derfor
igangsættes efter- og videreuddannelsesaktiviteter inden for it-området,
herunder med fokus på kompetenceudvikling inden for eksempelvis
cyber- og informationssikkerhed, kunstig intelligens og it og sundhed.
Derudover styrkes erhvervskandidatforløb på it-uddannelserne blandt
andet med fokus på fastholdelse af internationale studerende på det
danske arbejdsmarked. Der afsættes i alt 30 mio. kr. til initiativet i 2024-
2026.
Ansvarligt og stærkt grundlag for udnyttelse af kunstig intelligens
Udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i Danmark skal accelereres. De
teknologiske muligheder skal udnyttes, da det rummer potentiale for at forbedre
service til borgere og virksomheder, øge produktiviteten og bidrage med nye
løsninger i den grønne omstilling. Det er i den forbindelse vigtigt at understøtte
tilgængeliggørelse og udstilling af relevante offentlige data, ligesom danske
sprogdata kan udgøre værdifuldt input i træningen af sprogmodeller. Kunstig
intelligens rummer også nye risici, som skal håndteres. Den danske tilgang skal
være balanceret og ansvarlig med mennesket og vores demokratiske værdier i
centrum.
Aftalepartierne er enige om følgende indsatser:
2.1
Strategisk indsats for kunstig intelligens
Der igangsættes en strategisk indsats for kunstig intelligens, der skal
udstikke en ambitiøs og ansvarlig retning for udnyttelsen af kunstig
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvad status er på arbejdet med en strategisk indsats for kunstig intelligens, som fremgår af digitaliseringsstrategiens side 17 (Danmarks digitaliseringsstrategi – Ansvar for den digitale udvikling (digmin.dk))
Side 6 af 11
intelligens. Der afsættes i alt 61 mio. kr. til initiativet i 2024-2027.
Aftalepartierne drøfter udmøntningen af rammen hertil i 2024, herunder
eventuelle investeringer i tilgængeliggørelsen af danske sprogressourcer,
som kan anvendes til træning af sprogmodeller, og en eventuel dansk
sprogmodel.
2.2
Regulatorisk sandkasse for kunstig intelligens
Klare juridiske rammer er en forudsætning for optimal anvendelsen af
kunstig intelligens. Derfor etableres en regulatorisk sandkasse, hvor
virksomheder og offentlige myndigheder, der arbejder med og udvikler
kunstig intelligens-løsninger, kan modtage praksisnær vejledning om de
regler, der følger af den kommende forordning om kunstig intelligens
samt GDPR. Der afsættes i alt 17 mio. kr. til initiativet i 2024-2027.
Effektiv grøn omstilling gennem digitale løsninger
Den grønne omstilling er i høj grad digital. Data og digitalisering er i mange
tilfælde grundlag for nye innovative løsninger og derfor vigtig for, at Danmark kan
indfri sine klimamål. Flere data skal derfor gøres tilgængelige for den grønne
omstilling.
Aftalepartierne er enige om følgende indsatser:
3.1
Etablering og drift af et Forsyningsdigitaliseringsprogram
Et forsyningsdigitaliseringsprogram skal sikre en grøn, sammenhængende
og effektiv forsyningssektor. Programmet skal skabe rammer og regulering
for, hvordan data i forsyningssektoren indsamles, struktureres og gøres
tilgængelige. Med programmet etableres et partnerskab mellem
myndigheder, forsyningssektoren og anvendere af data. Partnerskabet skal
sætte retning for digitaliseringen med fx frisættelse af data og identifikation
af nye, digitale muligheder. Programmet vil indledningsvist fokusere på
data i el-, varme- og vandsektoren. Der afsættes i alt 71,5 mio. kr. til
initiativet i 2024-2027.
3.2
Monitorering af grundvand og sikring af rent drikkevand
Indsatsen skal bidrage til viden om grundvand og drikkevandsressourcen
baseret på valide, tilgængelige grund- og drikkevandsdata. Det er centralt
for, at vi også i fremtiden kan basere forsyningen af drikkevand på
indvinding af rent grundvand, ligesom det er relevant for blandt andet
planlægning af klimatilpasningsindsatser. Der afsættes i alt 24 mio. kr.
initiativet i 2024-2027 med henblik på modernisering af den nationale
database for grund- og drikkevandsdata.
3.3
Bedre omstilling til elbiler og alternative drivmidler via åbne og standardiserede
data
Det skal være nemmere at køre grønt i hele Danmark og understøtte den
grønne omstilling i transportsektoren. Derfor etableres en it-løsning, der
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvad status er på arbejdet med en strategisk indsats for kunstig intelligens, som fremgår af digitaliseringsstrategiens side 17 (Danmarks digitaliseringsstrategi – Ansvar for den digitale udvikling (digmin.dk))
Side 7 af 11
modtager, udstiller og distribuerer standardiserede data fra offentligt
tilgængelige ladepunkter og tankstationer i Danmark. Der afsættes i alt
12,1 mio. kr. til initiativet i 2024-2027.
Øget vækst og digitale SMV’er
Digitaliseringen og udnyttelse af data er nøglen til vækst og innovation i danske
virksomheder. Gode vilkår for virksomhedernes digitale udvikling er derfor
centralt for dansk konkurrenceevne og udvikling af dansk erhvervsliv. Klare
rammer og regulering skal i den forbindelse lette virksomhedernes administrative
byrder blandt andet ved at lette virksomhedernes indberetning til det offentlige.
Aftalepartierne er enige om følgende indsatser:
4.1
SMV:Robot
Brug af robotløsninger rummer potentialer for mange virksomheder. Det
skal gøres muligt for SMV’er at låne en robot i en kortere periode samt at
modtage rådgivning om ibrugtagning af robotter. Der afsættes i alt 18 mio.
kr. til initiativet i 2024-2026.
4.2
MinVirksomhed – lettere indberetning til det offentlige
Det skal være let som virksomhed i Danmark at ordne sine ærinder og
forpligtelser med det offentlige. Der foretages blandt andet en afdækning
af indberetningerne på baggrund af ønsker fra erhvervslivet, herunder ift.
hvilke der kan sammentænkes på tværs af myndigheder og hvilke, der kan
automatiseres ved digitalisering i virksomhederne. Der afsættes i alt 7,5
mio. kr. til initiativet i 2024-2026.
4.3
Nye, intelligente værktøjer mod økonomisk kriminalitet
Formålet er, at de få ikke skal have lov til at ødelægge det for de mange,
som gerne vil følge reglerne. For at målrette indsatsen mod økonomisk
kriminalitet yderligere, styrkes det tværgående samarbejde om brugen af
Erhvervsstyrelsens intelligente kontrolplatform. Derudover understøttes
indsatsen mod hvidvask i en række ikke-finansielle virksomheder, og den
datadrevne og risikobaserede indsats mod svindelvirksomheder fortsættes.
Der afsættes i alt 36 mio. kr. til initiativet i 2024-2027.
4.4
Fælles om fremtidens markedsovervågning
Der etableres et tværgående statsligt samarbejde, der undersøger
mulighederne i at anvende fælles data, metoder og værktøjer til fremtidens
markedsovervågning. Det skal effektivisere overvågningsindsatsen og lette
byrden for virksomhederne. Der afsættes i alt 10,5 mio. kr. til initiativet i
2024-2027.
4.5
Digitale grønne produktdata (MinGrønForretning)
Der igangsættes en indsats for at lette virksomhedernes arbejde med at
efterleve nye krav, via øget standardisering, digitalisering og
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvad status er på arbejdet med en strategisk indsats for kunstig intelligens, som fremgår af digitaliseringsstrategiens side 17 (Danmarks digitaliseringsstrategi – Ansvar for den digitale udvikling (digmin.dk))
Side 8 af 11
automatisering. Dette fx ved løbende at udvikle digitale datastandarder,
der kan understøtte opgørelse af fx produkters klima- og miljøaftryk.
Endvidere skal der arbejdes for en fælles, åben it-infrastruktur til at øge
deling af grønne produktdata mellem virksomheder, og indberetning til
myndigheder i forbindelse med grøn EU-regulering. Der afsættes i alt 27,5
mio. kr. til initiativet i 2024-2027.
Et stærkt, etisk og ansvarligt digitalt fundament
Pålidelige data og en robust infrastruktur er et grundlæggende fundament for den
digitale udvikling. Det skal derfor sikres, at flere data af høj kvalitet løbende
udvikles og udstilles. Samtidig skal det sikres, at den digitale udvikling foregår
ansvarligt, og at den danske tilgang til data og digitale løsning anvendes som en
konkurrenceparameter. Tilsvarende skal der øget fokus på, at mængden af tilsyn
begrænses forsvarligt og mest muligt, ligesom den demokratiske kontrol med
digitaliseringens påvirkning på borgere og retssikkerhed skal styrkes i lovarbejdet.
Aftalepartierne er enige om følgende indsatser:
5.1
Fremtidssikring af grunddata som hjørnesten i det offentlige datafundament
Kvaliteten af grunddata er central for en effektiv offentlig sektor og
udnyttelsen af forretningsmuligheder i den private sektor. Der afsættes i
alt 12 mio. kr. til initiativet i 2024-2027 til vedligeholdelse og
fremtidssikring af danske grunddata.
5.2
Videreførelse og styrkelse af den virksomhedsrettede dataetiske indsats
Der gennemføres virksomhedsrettede indsatser, der skal styrke grundlaget
for virksomhedernes arbejde med datetik og understøtte ansvarlig
anvendelse af data. Der afsættes i alt 6,9 mio. kr. til initiativet i 2024-2026
til understøttende indsatser.
5.3
Løsning til digitalisering af retsgeografien
Der laves et Proof of Concept for en model og metode til udvidelse af
retsinformationssystemet med en løsning til digitalisering af geografi i
lovgivningen. Det skal skabe grundlaget for øget geografisk præcision i
lovgivningen og bidrage til øget retssikkerhed for borgere og
virksomheder. Der afsættes i alt 9,3 mio. kr. til initiativet i 2024-2025.
5.4
Videreudvikling af Danmarks Datavindue
Højkvalitetsdata fra Danmarks Statistik kan skabe stor værdi for forskere,
analytikere og institutioner. Derfor videreudvikles Danmarks Datavindue,
der kan give sikker adgang til data og mulighed for tværgående analyse af
fortsat flere datakilder. Der afsættes i alt 9 mio. kr. til initiativet i 2024-
2026.
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvad status er på arbejdet med en strategisk indsats for kunstig intelligens, som fremgår af digitaliseringsstrategiens side 17 (Danmarks digitaliseringsstrategi – Ansvar for den digitale udvikling (digmin.dk))
Side 9 af 11
5.5
Aldersverifikation på digitale platforme
For at beskytte børn og unge på digitale platforme vil regeringen, i
forlængelse af anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe om tech-
giganter, styrke interessevaretagelsen i EU på tech-området. Regeringen vil
arbejde for at påvirke europæisk regulering, herunder en europæisk
standard for aldersverifikation, og at den tekniske løsning til
aldersverifikation ikke bliver personhenførbar. Derudover iværksættes en
oplysningsindsats, der kan øge forældre og børns viden og
opmærksomhed om sikker og ansvarlig brug af onlinetjenester. Der
afsættes i alt 6 mio. kr. til initiativet i 2024-2027.
5.6
Datahøst bag skærme
Der igangsættes en analytisk indsats om dataindsamling på apps blandt
andet med henblik på styrket strategisk indsats i cookie-tilsynet. Der
afsættes i alt 5 mio. kr. til initiativet i 2024-2025.
5.7
Rammer for digitaliseringsklar lovgivning
Der igangsættes en afdækning af, om indsatsen for digitaliseringsklar
lovgivning kan opdateres med henblik på at øge fokus på et lovforslags
betydning for borgere og virksomheder.
5.8
Afdækning af digitale tilsyn
Der gennemføres en afdækning af, hvilke tilsyn der føres på
digitaliseringsområdet.
5.9
Foranalyse af digital adgang til offentlige digitale løsninger for børns
voksenansvarlige herunder sociale forældre
Der gennemføres en foranalyse, der skal afdække mulige scenarier for,
hvordan børns voksenansvarlige, herunder sociale forældre i
regnbuefamilier, kan få adgang til digitale løsninger med betydning for
børn i familien. Der afsættes i alt 1,5 mio. kr. til initiativet i 2024-2025.
5.10
Afdækning af brugen af open source i den offentlige sektor
Der igangsættes en afdækning af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at
fremme brugen af open source i den offentlige sektor, samt hvilke
forudsætninger der i så fald skal til herfor. Der afsættes i alt 1 mio. kr. til
initiativet i 2024-2025.
Fremtidens digitale sundhedsvæsen
I den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet er digitale løsning og data i centrum.
Brugen af digitale løsninger er blandt andet central i forhold til at overkomme
sundhedsvæsenets udfordringer i form af mangel på arbejdskraft og flere med
kroniske sygdomme. Der skal derfor investeres i den digitale infrastruktur i
sundhedsvæsenet, ligesom at der etableres et nævn for sundhedsapps.
Nærværende aftale skal ses i sammenhæng med øvrige investeringer i
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvad status er på arbejdet med en strategisk indsats for kunstig intelligens, som fremgår af digitaliseringsstrategiens side 17 (Danmarks digitaliseringsstrategi – Ansvar for den digitale udvikling (digmin.dk))
Side 10 af 11
sundhedsvæsenet, herunder senest en politisk aftale om at udmønte 500 mio. kr.
til digital hjemmebehandling i sundhedsvæsenet.
Aftalepartierne er enige om følgende indsatser:
6.1
Modernisering af digitale meddelelser i sundhedsvæsenet
De digitale meddelelser i sundhedsvæsenet er helt afgørende for
kommunikation og sammenhæng i patientbehandlingen på tværs af
sundhedsaktører. Det teknologiske grundlag for digitale meddelelser i
sundhedsvæsenet skal moderniseres, så det i højere grad understøtter det
aktuelle sundhedsfaglige behov for at dele relevante sundhedsoplysninger.
Der afsættes i alt 45 mio. kr. til initiativet i 2024-2027.
6.2
Implementering af nævn for sundhedsapps
Sundhedsapps kan indgå som et værdifuldt supplement til
patientbehandlingen og understøtte bedre sundhed og
sygdomsforebyggelse. Der oprettes et nævn for sundhedsapps, der skal
anbefale sundhedsapps, så borgere og sundhedspersoner får et bedre
overblik og vejledning om apps af høj sundhedsfaglig kvalitet. Der
afsættes i alt 23 mio. kr. til initiativet i 2024-2027.
Danmark i centrum af international digitalisering
Danmark er et digitalt foregangsland, men den digitale dagsorden gør sig ikke kun
gældende inden for vores egne grænser. Rammerne for Danmarks digitale
omstilling bliver i stigende grad fastlagt i EU gennem regler for det digitale indre
marked, og det er afgørende at Danmark får sine digitaliseringspolitiske interesser
varetaget i EU – til gavn for borgere og virksomheder.
Aftalepartierne er enige om følgende indsatser:
7.1
Aktiv dansk deltagelse i EU’s digitale programmer
Der igangsættes en øget indsats for at sikre dansk deltagelse i initiativer
under Programmet for et Digitalt Europa og Politikprogrammet for det
digitale årti, samt et større engagement i EU’s dataøkonomi, herunder
deltagelse i Gaia-X. Til det formål etableres der en tilskudsfond til dansk
deltagelse i EU’s digitale programmer og initiativer og der oprettes en
dansk Gaia-x hub. Der afsættes i alt 36 mio. kr. til initiativet i 2024-2026.
7.2
Dansk interessevaretagelse og implementering af EU's digitale dagsorden
Der igangsættes en styrket indsats for interessevaretagelse ift. den digitale
dagsorden i EU. Indsatsen vil sætte retningen for Danmarks
interessevaretagelse frem mod indsættelsen af en ny Kommission og det
kommende danske EU-formandskab. Indsatsen skal sikre, at danske
erfaringer og løsninger præger regulering af og initiativer omkring den
digitale omstilling i EU. Dertil igangsættes en indsats for samarbejde om
implementering og tilsyn med digital EU-lovgivning. Der afsættes i alt 22
mio. kr. til initiativet i 2024-2027.
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om, hvad status er på arbejdet med en strategisk indsats for kunstig intelligens, som fremgår af digitaliseringsstrategiens side 17 (Danmarks digitaliseringsstrategi – Ansvar for den digitale udvikling (digmin.dk))
Side 11 af 11
7.3
Styrket internationalisering af Danmarks digitale løsninger
For at understøtte danske digitale virksomheders eksport etableres
kommercielle myndighedssamarbejder på op til tre markeder. De
udenlandske aktiviteter skal understøttes af fremvisning og markedsføring
af danske digitale løsninger på besøgscenteret for digitale løsninger, Digital
Hub Denmark. Der afsættes i alt 43,3 mio. kr. til initiativet i 2024-2027.
Finansiering
Aftalepartierne er enige om at udmønte i alt 740,1 mio. kr. i perioden 2024-2027
til at fremme den digitale udvikling i Danmark. Aftalen finansieres af de på
finansloven afsatte reserver til Danmarks digitaliseringsstrategi.