Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 201
Offentligt
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2024 - 2108
Doknr.
88692
Dato
22-07-2024
Svar på spørgsmål stillet af Udvalget for Digitalisering og It den 25. juni 2024.
Spørgsmål nr. 201:
”Vil
ministeren kommentere Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25
–
Dansk Erhvervs
AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«,
jf. DIU alm. del
–
bilag 146?”
Svar:
Generelt kan siges, at der på området findes mange anbefalinger fra mange aktører. Jeg mod-
tog Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger ved lanceringen heraf den 23. maj.
Som jeg også sagde ved lanceringen, er det vigtigt med en ambitiøs indsats i forhold til kunstig
intelligens i Danmark, så vi kan indfri de potentialer, som ligger i teknologien. Ligeledes er det
vigtigt, at vi samtidig har en ansvarlig tilgang til kunstig intelligens. Ikke mindst fordi, ansvarlig
brug af kunstig intelligens er en klar konkurrencefordel for danske virksomheder. Derfor er
det også regeringens ambition, at Danmark skal gå forrest, når det handler om ansvarlig brug
og udvikling af kunstig intelligens. Et vigtigt greb i den forbindelse er utvivlsomt samarbejde
og ideudveksling på tværs af fagligheder og sektorer, og her spiller AI-koalitionens anbefalin-
ger positivt ind.
Samtidig mener jeg, at regeringen allerede har leveret helt eller delvist på flere af anbefalin-
gerne.
Eksempelvis
er der med
Økonomiaftalerne for 2025
nedsat en Digital Taskforce for
Kunstig Intelligens og som led i
Aftale om en ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks digi-
tale udvikling
(bilag 2) har Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet oprettet en regulatorisk
sandkasse, hvor virksomheder og myndigheder kan få adgang til relevant ekspertise og vejled-
ning i GDPR, når de udvikler eller anvender AI-løsninger, og der er afsat midler til videreudvik-
ling af Danmarks datavindue. Samtidig er det besluttet at gøre teknologiforståelse til en fag-
lighed og et obligatorisk valgfag i Folkeskolen, og efter- og videreuddannelsesaktiviteter in-
denfor it-området er styrket. Desuden er der med
Aftaler om forskningsreserven 2024
afsat
100 mio. kr. til forskning og udvikling af kunstig intelligens.
Når det er sagt, så må vi også anerkende, at området for kunstig intelligens udvikler sig hurtigt
og kontinuerligt, og vi er ikke i mål i forhold til at sikre optimale rammer for brug og udvikling
af teknologien i Danmark. I den forbindelse blev der med
Aftale om en ambitiøs og ansvarlig
strategi for Danmarks digitale udvikling
også aftalt en strategisk indsats for kunstig intelligens.
Indsatsen skal udstikke en ambitiøs og ansvarlig retning for udnyttelsen af kunstig intelligens,
og jeg ser frem til at præsentere den i efteråret 2024.