Udvalget for Digitalisering og It
ERHVERVSMINISTEREN
23. august 2024
Besvarelse af DIU alm. del spørgsmål 202 stillet af udvalget den 26.
juni 2024 efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål:
Erhvervsministeren udtaler på Politiken.dk den 12. juni 2024 og skriver på
LinkedIn den 6. maj 2024, at ministeren har fået nok af techgiganterne, og
at kun hård lovgivning virker, hvorfor den skal strammes. Vil ministeren
redegøre for, hvilke initiativer regeringen arbejder med for at regulere
techgiganterne? Endvidere, vil ministeren oplyse omfanget af sager og kla-
ger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har relateret til techgiganterne?
Svar:
Jeg rakte i foråret ud til tech-giganterne for gennem dialog at finde fælles
løsninger på de udfordringer, vi ser på sociale medier. Desværre har jeg
måttet konstatere, at virksomhederne ikke har vilje til at omsætte ord til
konkret handling. Tech-giganterne tager efter min opfattelse ikke det nød-
vendige ansvar for det indhold, som ligger på deres platforme. Regeringen
vil derfor arbejde intensivt på at sikre, at lovgivningen sætter de rigtige
grænser for tech-giganterne. Vi skal udnytte de gældende regler til fulde,
men også arbejde for yderligere stramninger.
Regeringen arbejder aktivt for at stramme lovgivningen omkring børnebe-
skyttelse. Regeringen har bl.a. hævet aldersgrænsen for, hvornår børn og
unge kan give samtykke til at få behandlet personoplysninger i forbindelse
med udbud af informationssamfundstjenester fra 13 år til 15 år. Det er sket
med afsæt i anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe om tech-gigan-
ter. I forlængelse heraf undersøger regeringen mulighederne for at indføre
et forbud mod, at sociale medier kan indgå kontrakter med mindreårige un-
der 15 år. På den måde vil børn under 15 år ikke længere kunne oprette
brugerprofiler på sociale medier uden samtykke fra deres forældre.
Regeringen forfølger dermed muligheder for at regulere tech-giganterne
nationalt, men løsningerne skal i langt de fleste tilfælde findes i EU. Fælles
europæiske regler og samarbejde i EU er nødvendigt for at sikre, at tech-
giganterne tager ansvar. Vi vil gå forrest for at finde sådanne løsninger.
Med EU-formandskabet i andet halvår af 2025 vil regeringen derfor arbejde
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk