Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Christiansborg
26. august 2024
Svar på Udvalget for Digitalisering og Its spørgsmål nr. 200 (Alm.
del) af 25. juni 2024 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
Spørgsmål
Vil ministeren, som opfølgning på besvarelsen af DIU alm. del
–
samrådsspm. I
den 20. juni, redegøre for, hvordan de norske erfaringer med it-udbud er indgået i
ministerens overvejelser om retningslinjer for kommende it-udbud?
Svar
Som oplyst på samrådet den 20. juni er tiltaget om styrket styring af meget store
it-projekter blevet til på baggrund af Finansministeriets
budgetredegørelse for udgiftspo-
litisk styring af it,
som blev offentliggjort i oktober 2023. Budgetredegørelsen kan
læses på Finansministeriets hjemmeside [link]. I forbindelse med udarbejdelsen af
budgetredegørelsen er der indhentet erfaringer om it-styringen i andre sammenlig-
nelige lande, herunder Norge. Erfaringerne fremgår af budgetredegørelsens kapitel
9:
”Erfaringer
med it-udgiftsstyring i nabolande”.
Fra Norge er der bl.a. hentet erfaringer med at understøtte bedre beslutnings-
grundlag og undgå fejlinvesteringer i for store it-projekter. Som det fremgår af
budgetredegørelsen har det i Norge siden 2000 været et krav, at alle store investe-
ringsprojekter, såvel it- som andre projekter, skal anvende
Statens prosjektmodell.
Kravet gælder for alle it-projekter med forventede omkostninger på >300 mio.
NOK, svarende til knap 200 mio. DKK.
Kravene i den norske
Statens prosjektmodell
indebærer som det beskrives i budgetre-
degørelsen bl.a., at projekter skal igennem to eksterne kvalitetssikringer før det en-
delige beslutningsgrundlag forelægges for regeringen og Stortinget. Det er i ud-
gangspunktet ikke muligt for et ministerium at igangsætte et it-projekt på 300 mio.
NOK eller derover uden at gennemgå alle faserne og uden eksplicit godkendelse
af regeringen og Stortinget.
Den norske projektmodel adskiller sig fra den danske
Statens it-projektmodel,
som
alle statslige it-projekter større end 15 mio. kr. og alle it-anskaffelser større end 70
mio. kr. skal bruge. Det gælder særligt i relation til tidspunktet og fokus for kvali-
tetssikringen i Danmark sammenlignet med kvalitetssikringen i Norge.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K