Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2907890_0001.png
Folketingets udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2024 - 2307
Doknr.
98116
Dato
19-09-2024
Svar på spørgsmål fra Alexander Ryle (LA) stillet den 24. juni 2024.
Spørgsmål nr. 196:
” Vil ministeren oplyse, hvad status er på EU-Kommissionens
arbejde for at sikre en effektiv
aldersverificering til brug for sociale medier?”
Svar:
Jeg vil gerne indlede med at oplyse om, at dette spørgsmål - grundet den kongelige resolution
af den 29. august 2024 - er blevet omstillet til min besvarelse. Spørgsmålet var oprindeligt stil-
let til erhvervsministeren.
Europa-Kommissionen har etableret en task-force, der skal understøtte udviklingen af en fæl-
les EU-tilgang til aldersverifikation med henblik på platformenes efterlevelse af Digital Ser-
vices Act. Formålet er at fremme samarbejdet mellem medlemsstaternes nationale myndig-
heder med ekspertise på området for at identificere bedste praksis og standarder for alders-
kontrol. Medlemsstaterne deltager i task-forcen. Danmark er repræsenteret med relevante
myndigheder og engagerer sig proaktivt i arbejdet.
Der har været afholdt tre møder i task-forcen, siden den blev etableret i januar 2024. Under
møderne har Kommissionen blandt andet præsenteret en kortlægning af eksisterende alders-
sikkerhedskrav og
–typologier,
samt den kommende digitale identitetstegnebog og dens po-
tentiale som teknisk løsning på aldersverifikation. På det seneste møde i juni præsenterede
Kommissionen meget foreløbige tanker om muligheden for en midlertidig aldersverifikations-
løsning, der vil kunne gælde indtil, EU-landene har implementeret de digitale identitetstegne-
bøger over de kommende år. De nærmere detaljer udestår dog endnu.
Kommissionen arbejder derudover også på en standard for aldersverifikation med en ambi-
tion om, at standarden om aldersverifikation bliver klar så hurtigt som muligt, så den kan bru-
ges som et redskab i Kommissionens håndhævelse af reglerne i DSA om beskyttelse af børn og
unge online.
Med venlig hilsen
Caroline Stage