DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om talepapir fra samrådet den 20/6-24 om, hvilke initiativer regeringen vil iværksætte for at sikre bedre udbud af offentlige it-projekter

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt

Tale

Samråd om bedre udbud af offentlige it-projekter

Taletid ca. 10 minutter.

3. juni 2024

Samrådsspørgsmål I, stillet af Lisbeth Bech-Nielsen (SF):

1. Vil ministrene på et fælles samråd redegøre for, hvilke initiativer re-

geringen vil iværksætte for at sikre bedre udbud af offentlige it-pro-

jekter, herunder hvordan man vil sikre mere kvalitet i processerne,

bedre slutprodukter samt færre fordyrelser og forsinkelser, jf. artik-

len » It-systemer fra Netcompany skrider: 18 projekter er blevet

305 mio. kr. dyrere«, www.Borsen.dk, den 6. maj 2024 og svar på

DIU alm. del – spm. 122 om den samlede ramme for de seneste ti

års statslige it-systemer samt overskridelse heraf?

Det talte ord gælder

[Afsnit 1: Indledning]

•

Tak for ordet og tak til Fru Lisbeth Bech-Nielsen for sam-

rådsspørgsmålet.

•

Jeg vil gerne kvittere for, at Udvalget for Digitalisering og

It sætter fokus på it-området.

•

Jeg vil i min tale fokusere på arbejdet med offentlig digita-

lisering og de styringsmæssige rammer for it i staten.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om talepapir fra samrådet den 20/6-24 om, hvilke initiativer regeringen vil iværksætte for at sikre bedre udbud af offentlige it-projekter

Side 2 af 9

•

Jeg er også blevet spurgt til udbud, men det hører under

erhvervsministerens ressort.

•

Jeg kommer heller ikke til at gå ind i konkrete it-projekter.

For det første fordi jeg ikke har kendskab til projekterne

og for det andet fordi de hører under de enkelte ministe-

rier, som har igangsat dem.

[Afsnit 2: Status på digitalisering]

•

It er på mange måder blevet en del af fundamentet i vores

samfund. I år er det 10 år siden, at vores post fra det of-

fentlige blev digital. I dag tager de fleste af os det for givet.

•

Digitaliseringen kommer med meget store fordele. En af

de åbenlyse var under covid-19-pandemien, hvor digitalise-

ring netop var en af forudsætningerne for den hurtige test-

og vaccinationsindsats. Vi kunne udvikle et coronapas på

rekordtid. Og dermed kunne vi give danskerne flere frihe-

der hurtigere.

•

Sådan er det ikke alle steder i verden: I vores naboland

Tyskland, for eksempel, er digitaliseringen ikke nær så

fremskreden som den er i Danmark, selvom det er et land,

vi ofte sammenligner os med.

Side 3 af 9

•

Derfor er hovedbudskabet, at Danmark er kommet langt

med digitalisering. Vi bliver fremhævet som et af de lande,

der er kommet længst på det her område.

[Afsnit 3: Finansministeriet og ressortministeriernes an-

svar ift. it-projekter]

•

Som finansminister har jeg ansvaret for de overordnede

styringsmæssige rammer på it-området.

•

Rammerne indebærer, at der er krav om, at store it-projek-

ter over 15 mio. kr. risikovurderes af Statens It-råd og føl-

ger statens it-projektmodel.

•

Der er også krav om inddragelse og løbende orientering af

Folketingets Finansudvalg, hvis et ministerium ønsker at

igangsætte store it-projekter over 70 mio. kr.

•

Indkøb af it-løsninger er også underlagt udbudslovgivnin-

gen for at sikre, at der er fair konkurrence. Som nævnt hø-

rer udbudsreglerne under erhvervsministerens ressort.

•

Som supplement til de styringsmæssige rammer tilbyder vi

også forskellige typer af rådgivning fra Statens It-råd og

Rådgivningsenheden.

Side 4 af 9

•

Statens It-råd består af erfarne kræfter fortrinsvist fra det

private, som siden 2011 har rådgivet de statslige myndighe-

der i forbindelse med udvikling af nye it-løsninger. Siden

2018 har It-rådet også hjulpet myndighederne med rådgiv-

ning om styringen af deres it-systemer.

•

Jeg kan forstå, at it-ordførerne har været i dialog med Sta-

tens It-råd. Det er rigtig positivt. It-rådet kan bl.a. bidrage

med et tværgående overblik over statens store it-projekter.

•

Så har vi også Rådgivningsenheden, som blev etableret i

2019 af Finansministeriet og Erhvervsministeriet. Rådgiv-

ningsenheden hjælper ministerier, styrelser og øvrige stats-

lige institutioner med at lave bl.a. udbud.

•

Enheden hjælper for eksempel med, hvordan myndighe-

derne beskriver opgaven og formulerer krav i udbudsmate-

rialet.

•

En større del af de udbud, som Rådgivningsenheden bistår

med, er it-udbud, men enheden er ikke inde over alle ud-

bud.

•

Sidste år offentliggjorde Finansministeriet også en budget-

redegørelse for den udgiftspolitiske styring af it-området,

Side 5 af 9

der giver et samlet overblik over it-udgifter i staten. Jeg

vender tilbage til redegørelsen.

•

Der er stadig udfordringer på it-området, som vi inden for

de enkelte ministerområder har ansvar for at løse.

•

Det gælder ikke kun om at blive endnu dygtigere til at gen-

nemføre it-projekter, men også at sikre stabil drift og op-

datering og udskiftning af forældede it-systemer.

•

I Danmark har vi været hurtige til at digitalisere, og vi har

som sagt en meget velfungerende digital offentlig sektor.

Der ligger et stort arbejde i at bevare og udvikle det.

•

Det er vigtigt for mig at understrege, at det er de enkelte

ministerier og underliggende myndigheder, som har ansva-

ret for at indkøbe gode it-løsninger og drive gode it-pro-

jekter.

•

Sådan skal det være, for it er en fuldstændig integreret del

af ministeriernes evne til at løse vigtige samfundsopgaver,

og de kender deres egne it-landskaber bedst.

[Afsnit 4: Flere årsager til forsinkelser og fordyrelser]

•

Jeg kan som sagt ikke gå ind i enkelte it-projekter, men jeg

kan generelt sige, at der kan være mange årsager til, at it-

Side 6 af 9

projekter bliver forsinket og fordyret, og det er typisk en

kombination af flere årsager.

•

Derfor handler problemstillingen ikke kun om bedre ud-

bud eller bedre samarbejde med vores leverandører. Det

handler også om, hvordan de enkelte myndigheder arbej-

der med deres it-projekter, hvilke tekniske løsninger de

vælger og meget mere.

•

Jeg noterer mig, at Statens It-råd i deres seneste statusrap-

porter vurderer, at vi i staten er blevet dygtigere til at gen-

nemføre it-projekter over de seneste år.

•

Forskningen om it-projekter og vores egen budgetredegø-

relse viser, at det offentlige ikke er dårligere til at gennem-

føre it-projekter end det private – og at it-projekter gene-

relt er en svær størrelse.

•

Når det er sagt, så er det selvfølgelig vigtigt, at myndighe-

derne sørger for at lave realistiske tidsplaner og budgetter

for deres projekter, så vi får mest muligt for pengene. Og

så vi får den vare, vi har bestilt og stillet Folketing og bor-

gere i udsigt.

•

Men it-projekter er netop en svær størrelse, og det kan

være svært at ramme helt rigtigt, når man indledningsvis

Side 7 af 9

skal bestemme, hvor meget projektet skal koste. Det er jo

også vigtigt, at der ikke bliver sat flere penge af, end der er

behov for.

[Afsnit 5: Tiltag til forbedring af it-styringen]

•

I Finansministeriet ser vi løbende på, om de styringsmæs-

sige rammer på it-området er hensigtsmæssige.

•

Senest har vi som nævnt offentliggjort en budgetredegø-

relse for udgiftspolitisk styring af it-området, som giver

overblik over statens udgifter til it.

•

Budgetredegørelsen viser bl.a., at der er behov for bedre

data om myndighedernes it-økonomi, bedre styring af me-

get store it-projekter og bedre balance mellem opgaver og

kapacitet på it-området.

•

Finansministeriet er i gang med at følge op på budgetrede-

gørelsen og arbejder på en række tiltag, som skal sikre

større transparens og bedre styring på it-området.

•

For det første

styrker vi styringen af meget store projekter. Vi

vil bl.a. fastlægge et princip om, at meget store projekter så

vidt muligt skal nedbrydes i mindre leverancer. Tilsvarende

Side 8 af 9

fastlægger vi et princip om, at der løbende skal følges op

på, om projekterne leverer den forudsatte værdi.

•

Det skal understøtte, at det tidligere i projekternes forløb

bliver klart, om de kan gennemføres med den valgte til-

gang.

•

For det andet

vil vi øge fokus på sammenhængen mellem

myndigheders kapacitet på it-området og it-aktiviteter. Det

gælder særligt i flerårsaftaler for de store driftsområder

som det kendes fra skattevæsenets flerårsaftale.

•

For det tredje

fokuserer vi It-rådets rådgivning, hvilket også

skal være med til at understøtte et større fokus på balancen

mellem it-kapacitet og it-aktiviteter hos myndighederne.

•

For det fjerde

vil vi skabe et bedre tværgående overblik over

udgifter til it-projekter, så ministerier og myndigheder kan

bruge det til erfaringsudveksling og til estimering af nye

projekter.

•

For det femte

forenkler og ensretter vi styringsgrundlaget,

dvs. projektmodel og vejledninger, så det understøtter en

bedre styring på it-området.

Side 9 af 9

•

Formålet med tiltagene er ikke at tilføre yderligere bureau-

krati og regler, men i stedet med nogle enkle greb forbedre

de styringsmæssige rammer på it-området.

•

Tiltagene kan ikke løse alle de udfordringer, man står med,

men det vil være et vigtigt skridt på vejen.

•

Og som sagt, så er det fortsat, også selvom vi sætter tilta-

gene i gang, det enkelte ministeriums ansvar at sørge for, at

den måde man håndterer sin it på, er i overensstemmelse

med gældende regler og sund fornuft.

•

Tak for ordet.