Folketingets udvalg for Digitalisering og It
ERHVERVSMINISTEREN
27. juni 2024
Besvarelse af DIU alm. del spørgsmål 192 stillet af udvalget den 13.
juni 2024 efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvorfor DSA’en og DMA’en ikke indeholder
sanktionsmuligheder som personligt ledelsesansvar eller frihedsstraf, som
vi kender det i den danske konkurrencelov, og om ministeren overvejer at
indføre en dansk strafhjemmel, som kan supplere de to forordninger for at
sikre effektive regler og håndhævelse i Danmark og dermed beskyttelse af
danske forbrugere?
Svar:
DSA’en (forordningen om digitale tjenester) fastsætter, hvilke
sanktionsmuligheder, medlemsstaternes tilsynsmyndigheder skal have.
Sanktionerne omfatter blandt andet påbud, tvangsbøder og bøder for
udbydere af formidlingstjenester, fx en onlineplatform i tilfælde af
overtrædelse af de materielle forpligtelser i DSA’en, såsom forpligtelsen
til at behandle anmeldelser om ulovligt indhold.
DSA’en giver derimod ikke mulighed for at straffe fx ledelsesmedlemmer
med bøde eller fængsel for overtrædelser af de materielle forpligtelser i
forordningen.
Personer, der handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller
profession, og som med rimelighed kan have kendskab til oplysninger
relateret til en formodet overtrædelse, fx ledelsesmedlemmer, kan alene
straffes i henhold til DSA’en, hvis de ikke efterlever processuelle
forpligtelser i forordningen. Forordningen giver tilsynsmyndighederne
mulighed for at påbyde sådanne personer at udlevere oplysninger om en
formodet overtrædelse af DSA’en, som personen med rimelighed kan have
kendskab til.
DSA’en totalharmoniserer såvel kravene til digitale formidlingstjenester
som de sanktionsmuligheder, som medlemsstaterne kan anvende i
forbindelse med håndhævelse af forordningen. Det betyder, at
medlemsstaterne
–
herunder Danmark
–
ikke kan fastsætte strengere
bestemmelser ved siden af forordningen. DSA’en giver ikke
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk