Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2886413_0001.png
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. juni 2024
Databeskyttelseskontoret
Anne Kirstine Dahl Vind
2024-08118
3341782
Besvarelse af spørgsmål nr. 188 (Alm. del) fra Folketingets Digitalise-
ring og It-udvalg.
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 188 (Alm. del), som Folketin-
gets Digitalisering og It-udvalg har stillet til justitsministeren den 13.juni
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm., om hvor lang tid en juridisk tilsynssag mod Meta, som muligvis i sidste ende skal afgøres af EU-Domstolen, vil vare
Spørgsmål nr. 188 (Alm. del) fra Folketingets Digitalisering og It-ud-
valg:
”Vil
ministeren oplyse, hvor lang tid en juridisk tilsynssag mod
Meta, som muligvis i sidste ende skal afgøres af EU-Domstolen,
vil vare, og om Meta i denne periode vil kunne træne deres AI
med brugernes data?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Datatilsynet, der har oplyst følgende:
”Indbringelse
af bl.a. en afgørelse fra et nationalt tilsyn, skal
som udgangspunkt anlægges ved de nationale domstole, jf. også
databeskyttelsesforordningens artikel 78. Domstolene kan så
referere en eller flere dele af sagen som spørgsmål til EU-Dom-
stolen.
Afgørelser som det irske datatilsyn (DPC) træffer som ledende
tilsynsmyndighed i sager vedrørende Metas overholdelse af da-
tabeskyttelsesreglerne vil derfor som udgangspunkt først skulle
indbringes for de irske domstole. Generelt kan Datatilsynet op-
lyse, at tilsynet ikke har konkret kendskab til hverken sagsbe-
handlingstider hos DPC eller i det irske domstolssystem. Sags-
behandlingstiden for sager om databeskyttelse, der er forelagt
EU-Domstolen kan variere, men det er hyppigt en relativ lang-
varig proces på op til flere år.
Det er indholdet af en eventuel afgørelse fra DPC, der afgør,
hvilke behandlinger Meta kan foretage efterfølgende. Indehol-
der afgørelsen en behandlingsbegrænsning eller et behandlings-
forbud vil disse som udgangspunkt være gældende under en
eventuel efterfølgende prøvelse ved domstolene. Normalt vil en
indbringelse for domstolene ikke have opsættende virkning
medmindre den pågældende ret aktuelt bestemmer dette.”
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til de samtidige besvarelser af spørgs-
mål nr. 187-188 (Alm. del) og nr. 190 (Alm. del) fra Folketingets Kulturud-
valg.
Side 2/2