Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
Det Politisk-Økonomiske Udvalg
PØU alm. del - Bilag 38
O
Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg
Christiansborg
Finansministeren
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
DK-1218 København K
Tlf. (+45) 33 92 33 33
Fax (+45) 33 32 80 30
E-post [email protected]
Orientering om status vedrørende NemBetalinger
1. Indledning
Som det er udvalget bekendt indebærer lov om offentlige betalinger, at
alle borgere angiver en NemKonto, som anvendes ved alle pengeover-
førsler fra det offentlige. I informationen til udvalget er der hidtil taget
udgangspunkt i, at borgere der ikke har en sådan konto, kan få betalin-
ger via en statsejet konto.
Som jeg tidligere har oplyst udvalget i mit svar af 18. november 2003
forudsatte denne løsning, at der kunne indgås en frivillig aftale med
aktørerne indenfor pengeinstitutsystemet. Det har desværre ikke været
muligt, at indgå en sådan aftale. I stedet arbejder Økonomistyrelsen
videre med forskellige alternative løsningsmodeller, der bl.a. andet kan
omfatte udbetaling via checks eller kontantkasser, som omtalt i brevet.
I det følgende beskrives denne problemstilling og dens håndtering
nærmere.
2. Lovforslaget om offentlige betalinger m.v.
Af lov om offentlige betalinger m.v. fremgår, at finansministeren fast-
sætter regler om offentlige myndigheders ret til med frigørende virk-
ning at foretage udbetalinger til borgere og virksomheder, som ikke har
anvist en NemKonto/anden konto i et pengeinstitut. Disse betalinger
kaldes NemBetalinger.
I lovforslagets bemærkninger og under behandlingen i Folketinget er
der bl.a. peget på muligheden for, at NemBetalinger kan tænkes at ske
til statsejede konti i et pengeinstitut, hvortil den pågældende modtager
har hæveadgang.
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 179: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvorfor det i dag forsat ikke er muligt for mange borgere at få deres udbetalinger fra det offentlige
3. Udbudsforretningen om varetagelsen af NemKonti og NemBeta-
linger
Økonomistyrelsen igangsatte primo 2004 en EU-udbudsforretning om
varetagelsen af NemKonti og NemBetalinger. Økonomistyrelsen har
imidlertid måttet konstatere, at det ikke i udbudsfasen var muligt at få
tilvejebragt en løsning omkring NemBetalinger.
De to tilbudsgivere (IBM og KMD) har i udbudsforløbet anmodet dels
Finansrådet dels de tre landsdækkende pengeinstitutter (Danske Bank,
Nordea og Jyske Bank) om at medvirke til en løsning om NemBetalin-
ger som forudsat i lovforslaget om offentlige betalinger m.v. Hverken
Finansrådet eller de tre pengeinstitutter har dog ønsket at indgå en afta-
le om statsejede konti i pengeinstitutterne til brug for NemBetalinger.
Efter udbudsforretningens afslutning har Økonomistyrelsen rettet for-
nyet henvendelse til Finansrådet og de tre landsdækkende pengeinsti-
tutter om at medvirke til varetagelsen som forudsat i lovforslaget, men
dette blev igen afvist af både Finansrådet og de tre pengeinstitutter.
4. Fremtidig håndtering af NemBetalinger
Det tilstræbes at reducere den gruppe af borgere og virksomheder, der
ikke har anvist en NemKonto/anden konto til det absolut minimale. Der
vil blive rettet særskilt opfordring til borgere/virksomheder uden pen-
geinstitutkonti om at oprette en sådan, ligesom lokale myndigheder vil
blive informeret om hvilke initiativer de kan tage for at afhjælpe pro-
blemet.
De borgere/virksomheder, der efter ovennævnte bestræbelser fortsat
ikke har anvist en pengeinstitutkonto, vil kunne modtage betalinger fra
de offentlige myndigheder på samme måde som i dag, hvor udbetalin-
ger til disse sker ved udstedelse af checks eller ved kontant udbetaling.
Problemstillingen omkring NemBetaling har kun mindre betydning for
implementeringen af den samlede reform, da langt størstedelen af
betalingerne vil blive håndteret gennem NemKonto-systemet.
Med venlig hilsen
Thor Pedersen
Side 2