Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2878894_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2024 - 1739
Doknr.
83429
Dato
06-06-2024
Svar på spørgsmål fra Alexander Ryle (LA) stillet den 17. maj 2024.
Spørgsmål nr. 168:
”Hvad
er ministerens holdning til, at Digitaliseringsstyrelsen for at opnå et mål med brugertil-
fredshed af MitID og MitID Erhverv har tilpasset tallene, så de fremstår bedre, end de reelt er,
og så Digitaliseringsstyrelsen målsætning om 80 pct. tilfredshed bliver opnået, jf. Digitalise-
ringsstyrelsens Årsrapport 2023, s. 10?”
Svar:
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet er forpligtet til at indgå en årlig administrativ resul-
tatplan med underliggende styrelser, herunder Digitaliseringsstyrelsen. Målopfyldelsen vurde-
res ved afslutningen af året og offentliggøres i årsrapporten for styrelsen for det angivne år.
I Digitaliseringsstyrelsens resultatplan for 2023 fremgår, at ”Resultatplanen genforhandles el-
ler justeres ikke i løbet af året, idet eventuelle væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå
resultatplanen er indgået, kan medtages i departementschefens diskretionære vurdering af
opnåede resultat”. Der kan derfor indgå skøn i sager, hvor kriterier for eller elementer i
målopfyldelsen ændrer sig i løbet af året.
Da målsætningen om en tilfredshed med MitID på 80 procent i styrelsens resultatkontrakt
blev fastlagt, blev der arbejdet med én opgørelsesmetode ift. brugertilfredshed. Da selve bru-
gerundersøgelsen blev udført, blev der anvendt en ny opgørelsesmetode, idet Digitaliserings-
styrelsen overgik til en samlet ensartet måling af brugertilfredshed for alle styrelsens digitale
løsninger.
På den baggrund og sammenholdt med, at to øvrige delmål var opfyldt, blev resultatmålet vur-
deret som opfyldt.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre