Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2905197_0001.png
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1249 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. september 2024
Politikontoret
Ida Schiøler
2024-06738
3387841
Besvarelse af spørgsmål nr. 165 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 165 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren
den 17. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-
Nielsen (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om ministeren vil redegøre for den svenske og britisk praksis med og erfaringer fra anvendelse af ansigtsteknologi
2905197_0002.png
Spørgsmål nr. 165 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It:
”Vil ministeren redegøre for den svenske og britisk praksis med
og erfaringer fra anvendelse af ansigtsteknologi? Mener
ministeren, at der er andre lande, hvis erfaringer bør inddrages
som grundlag for en dansk beslutning om politiets anvendelse
af ansigtsteknologi?”
Svar:
1.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 26. juni 2024 af
spørgsmål nr. 165 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering og
It, har Justitsministeriet foretaget en høring af de danske ambassader i
Sverige og Storbritannien.
Justitsministeriet har i den forbindelse anmodet om at få oplyst, hvad de
pågældende
landes
juridiske
rammer
er
for
brugen
af
ansigtsgenkendelsesteknologi
til
retshåndhævelsesformål,
om
ansigtsgenkendelsesteknologi bliver brugt af de retshåndhævende
myndigheder til realtidsovervågning, hvorvidt der er specifikke
begrænsninger
for
brugen
af
realtidsovervågning,
om
ansigtsgenkendelsesteknologi bruges af de retshåndhævende myndigheder
retrospektivt, og om der er specifikke begrænsninger for brugen af
ansigtsgenkendelsesteknologi retrospektivt.
Justitsministeriet har endvidere anmodet om at få oplyst, hvordan de
pågældende lande sikrer beskyttelsen af den enkeltes privatliv og
datasikkerhed i forbindelse med implementeringen af systemer, der
anvender ansigtsgenkendelsesteknologi, om landene har eksempler på
sager, hvor ansigtsgenkendelsesteknologi er blevet brugt til at opklare
forbrydelser eller forbedre den offentlige sikkerhed, og hvilke
foranstaltninger
der
tages
for
at
forhindre
misbrug
af
ansigtsgenkendelsesteknologi fra de retshåndhævende myndighedernes
side. En sammenfatning fremgår nedenfor.
Sverige
Den danske ambassade i Stockholm har indhentet oplysninger fra det
svenske Justitiedepartement, der har oplyst, at politiets brug af
ansigtsgenkendelsesteknologi ikke specifikt er reguleret, men at de
almindelige regler om behandling af personoplysninger, herunder
Side 2/6
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om ministeren vil redegøre for den svenske og britisk praksis med og erfaringer fra anvendelse af ansigtsteknologi
biometrisk data, finder anvendelse. Sverige har implementeret Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016
(retshåndhævelsesdirektivet) gennem en rammelov, ”brottsdatalagen
(20118:177)” og love om de forskellige retshåndhævende myndigheders
behandling af personoplysninger, f.eks. ”lagen om polisens behandling av
personuppgifter inom brottsdatalagens område (2018:1693)”. Artikel 10 i
retshåndhævelsesdirektivet fastsætter specifikke krav til behandling af bl.a.
biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person.
Disse krav er implementeret i de nævnte love, f.eks. i kapitel 2, § 12 i
”brottsdatalagen”. Ifølge denne bestemmelse må biometriske data kun
behandles, hvis det er specifikt foreskrevet, og hvis det er absolut
nødvendigt for formålet med behandlingen.
Det svenske Justitiedepartement har endvidere oplyst, at de
retshåndhævende myndigheder i Sverige i øjeblikket ikke bruger
ansigtsgenkendelsesteknologi i realtid.
I nogle tilfælde bruger politiet automatiserede billedanalyseværktøjer, der
kan indebære behandling af biometrisk data, som f.eks. ansigtsgenkendelse.
Der anvendes kun ansigtsgenkendelsesteknologi retrospektivt, hvor det
anses for absolut nødvendigt, og kun på billeder, der er blevet indsamlet og
behandlet til specifikke formål, f.eks. som led i en igangværende
efterforskning af et strafbart forhold.
Beskyttelsen af fysiske personers privatliv og datasikkerhed i forbindelse
med behandling af biometriske data er sikret bl.a. ved ovennævnte
regulering, herunder bestemmelsen om, at biometrisk data kun må
behandles, hvis det er absolut nødvendigt for formålet med behandlingen.
Det indebærer endvidere, at politiet i visse tilfælde er forpligtet til at foretage
en
konsekvensanalyse
og
høre
tilsynsmyndigheden
(Integritetsskyddsmyndigheten i Sverige), inden der iværksættes en ny type
behandling eller væsentlige ændringer af en allerede igangværende
behandling af personoplysninger, jf. kapitel 3, § 7 i ”brottsdatalagen”.
Tilsynsmyndigheden kan derefter give skriftlig rådgivning, hvis
myndigheden mener, at den planlagte behandling er i strid med lov eller
anden vedtægt, jf. kapitel 5, § 3 i ”brottsdataförordingen (2018:1202)”.
Tilsynsmyndigheden har også mulighed for at pålægge en bøde i tilfælde af
overtrædelser.
Side 3/6
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om ministeren vil redegøre for den svenske og britisk praksis med og erfaringer fra anvendelse af ansigtsteknologi
2905197_0004.png
Politiet bruger et egenudviklet AI-værktøj (Alfa) til at analysere store
mængder billed- og videomateriale. Der kan f.eks. søges efter personer eller
bilers nummerplader. Værktøjet bruges ofte i efterforskningen af alvorlige
forbrydelser. Det er f.eks. blevet brugt til at identificere gerningspersoner på
forskellige steder, der er relevante for konkrete efterforskninger. Værktøjet
er bl.a. blevet brugt til at fastlægge et hændelsesforløb og antallet af
gerningspersoner. I forbindelse med optøjerne i flere svenske byer i påsken
2022 var AI-værktøjet i stand til at søge i billedmateriale i beslaglagte
telefoner. AI-værktøjet fandt bl.a. billeder og video, hvor den mistænkte
kunne identificeres på gerningsstedet.
Politiet har foretaget en konsekvensanalyse og en forudgående høring af
tilsynsmyndigheden vedrørende deres brug af billedanalyse, herunder
ansigtsgenkendelsesteknologi, ved efterforskning af lovovertrædelser. Før
ansigtsgenkendelse anvendes i en konkret sag, vurderes det, om det er
absolut nødvendigt at bruge teknologien. Derudover er det kun et begrænset
antal
specialuddannede
medarbejdere,
der
har
adgang
til
ansigtsgenkendelsesværktøjerne, og al brug af teknologien bliver
registreret.
Storbritannien
Den danske ambassade i London har været i kontakt med det britiske
indenrigsministerium, der har henvist til åbne kilder på internettet, som den
danske ambassade har anvendt til besvarelsen.
Det kan i den forbindelse oplyses, at ansigtsgenkendelsesteknologi til
retshåndhævelsesformål ikke er underlagt specifik lovgivning, men at det
retlige grundlag til at anvende ansigtsgenkendelsesteknologi udspringer
bl.a. fra politiets beføjelser under sædvaneretten (”common law powers”)
og ”Police and Criminal Evidence Act 1984 (PACE) Section 64A”.
Brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi til retshåndhævelsesformål er
omfattet af flere forskellige retsakter, herunder ”Human Rights Act 1998”,
”Equality Act 2010”, ”Data Protection Act 2018”, ”Protection of Freedoms
Act
2012”
og
”Freedom
of
Information
Act
2000”.
Ansigtsgenkendelsesteknologien kan kun bruges til politimæssige formål,
hvor det er nødvendigt, proportionalt og retfærdigt.
Der er indtil videre tre politikredse, der har benyttet realtidsovervågning.
Alle anvendelser af ansigtsgenkendelse i realtidsovervågning er målrettede,
Side 4/6
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om ministeren vil redegøre for den svenske og britisk praksis med og erfaringer fra anvendelse af ansigtsteknologi
efterretningsbaserede, tidsbegrænsede og geografisk begrænsede. Før
politiet anvender ansigtsgenkendelsesteknologi i realtidsovervågning,
informerer politiet offentligheden om, hvor politiet har til hensigt at bruge
teknologien, og hvor man kan få mere information om dens anvendelse.
Hvis politiet i en efterforskning anvender ansigtsgenkendelse i
realtidsovervåning og får et hit på deres søgning, er det altid en politibetjent,
der beslutter, hvilken handling, hvis nogen, der skal tages. Som i andre
efterforskninger skal den efterforskende betjent have begrundet mistanke
om, at den identificerede person står bag en lovovertrædelse, og at der er
grundlag for en anholdelse.
Standardprocedurer for efterforskning – bevisindsamling, anholdelse,
sigtelse og retsforfølgelse – skal følges. Hvis realtidsovervågningssystemet
ikke matcher en person med politiets overvågningsliste under en
politioperation, slettes personens biometriske data straks og automatisk.
Politiets overvågningsliste destrueres, når den konkrete politioperation er
afsluttet. Det er en operativ beslutning for de enkelte politikredse, hvordan
og hvornår ansigtsgenkendelse ved realtidsovervågning skal bruges, hvilket
er i overensstemmelse med den nationale vejledning (Authorised
Professional Practice) fra College of Policing. Vejledningen beskriver de
tilfælde, hvor politiet kan bruge realtidsovervågning, og hvilke kategorier af
personer de kan søge efter.
Et eksempel på politiets anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi ved
realtidsovervågning er set i forbindelse med kroningen af Kong Charles 3.,
hvor en eftersøgt seksualforbryder blev identificeret på billedmateriale fra
overvågningen. Billedet af vedkommendes ansigt på overvågningen
matchede billedet af en eftersøgt, og på det grundlag blev vedkommende
anholdt for at have overtrådt vilkårene for sin løsladelse.
For så vidt angår brug af ansigtsgenkendelsesteknologi retrospektivt
benyttes det tilsyneladende af flere politikredse, herunder Metropolitan
Police, der er den største politikreds i Storbritannien. I tilfælde af et
potentielt match gennemgår en uddannet operatør billedmaterialet med
henblik på at bekræfte matchet. En efterforsker gennemgår ligeledes
matchet for at bekræfte nøjagtigheden.
Et eksempel på en sag, hvor ansigtsgenkendelsesteknologi er blevet anvendt
retrospektivt, er set i forbindelse med efterforskningen af et drab begået på
en natklub i Coventry. Her blev billedmateriale fra en borger, der opholdt
Side 5/6
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om ministeren vil redegøre for den svenske og britisk praksis med og erfaringer fra anvendelse af ansigtsteknologi
sig på natklubben, matchet med en person i politiets nationale database.
Offerets blod blev efterfølgende fundet på personens tøj, og personen blev
dømt til fængsel på livstid.
2.
Som jeg tidligere har givet udtryk for, er ansigtsgenkendelse en teknologi,
som kan benyttes på mange forskellige måder. Anvendelsen strækker sig
lige fra simple sikkerhedsfunktioner, såsom at låse sin iPhone op, til
udbygget og avanceret overvågning af det offentlige rum.
I
øjeblikket
anvender
de
retshåndhævende
myndigheder
ansigtsgenkendelsesteknologi i meget begrænset omfang. En mere
systematisk eller omfattende anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi
forudsætter, at myndighederne har gjort sig relevante juridiske, praktiske og
principielle overvejelser. I den forbindelse er det naturligt, at
myndighederne inddrager andre landes overvejelser og erfaringer med
teknologien. En eventuel justering af den retlige ramme vil naturligvis ske
under sædvanlig inddragelse af Folketinget.
Der henvises endvidere til REU Alm. del – Bilag nr. 311 (folketingsåret
2023-24) om politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskning
som oversendt til Folketingets Retsudvalg den 5. september 2024.
Side 6/6