Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2882047_0001.png
Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 101
Offentligt
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. marts 2024
Politikontoret
Emil Lykke Gregersen
2024-02107
3158037
Besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren
den 6. februar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-
Nielsen (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om ministeren vil kommentere anbefalingerne fra Justitia og Institut for Menneskerettigheder jf. »Politiets brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum«, DIU alm. del – bilag 82, og »Ansigtsgenkendelsesteknologi, Behov for regulering af Politiets anvendelse«, DIU alm. del – bilag 104«
Spørgsmål nr. 101 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It:
”Vil ministeren kommentere Institut for Menneskerettigheders
analyse af politiets brug af ansigtsgenkendelse, herunder
ministerens holdning til de foreslåede anbefalinger, jf. DIU alm.
del – bilag 82?”
Svar:
Som jeg tidligere har givet udtryk for, synes jeg, at ansigtsgenkendelse er et
interessant og vigtigt emne. Der er tale om en teknologi, som kan benyttes
på mange forskellige måder. Ansigtsgenkendelse strækker sig lige fra
simple sikkerhedsfunktioner, såsom at låse sin iPhone op, til udbygget og
avanceret overvågning af det offentlige rum.
I
øjeblikket
anvender
de
retshåndhævende
myndigheder
ansigtsgenkendelsesteknologi i meget begrænset omfang. Overordnet set er
det min holdning, at myndighederne bør anvende denne teknologi, når
fordelene overstiger ulemperne. F.eks. er der ingen tvivl om, at
ansigtsgenkendelse i visse tilfælde vil kunne hjælpe politiets efterforskning.
Det er samtidig afgørende, at anvendelsen ikke sker på en måde, der
kompromitterer vores grundlæggende rettigheder, ikke mindst retten til
privatliv.
Politiet har iværksat et forsøg med digitaliseret offergenkendelse i sager om
seksuelle overgreb begået mod børn, hvor teknologien understøtter politiets
arbejde og kan være med til at aflaste politiet ved at erstatte
ressourcekrævende manuelle gennemgange af digitalt bevismateriale. Vi vil
følge erfaringerne herfra i forhold til, om det er et værktøj, der vil kunne
bruges i andre sammenhænge.
En
mere
systematisk
eller
omfattende
anvendelse
af
ansigtsgenkendelsesteknologi forudsætter, at myndighederne har gjort sig
relevante juridiske, praktiske og principielle overvejelser.
Henset til, at de retshåndhævende myndigheder i øjeblikket kun anvender
ansigtsgenkendelsesteknologi i meget begrænset omfang, har regeringen for
nuværende ingen planer om at justere den retlige ramme herfor. En eventuel
justering vil naturligvis ske under sædvanlig inddragelse af Folketinget,
Side 2/3
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om ministeren vil kommentere anbefalingerne fra Justitia og Institut for Menneskerettigheder jf. »Politiets brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum«, DIU alm. del – bilag 82, og »Ansigtsgenkendelsesteknologi, Behov for regulering af Politiets anvendelse«, DIU alm. del – bilag 104«
ligesom det er naturligt, at vi i Folketinget løbende drøfter anvendelse af nye
teknologier i øvrigt.
Side 3/3