Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2881673_0001.png
Folketingets udvalg for digitalisering og it
ERHVERVSMINISTEREN
13. juni 2024
Besvarelse af DIU alm. del spørgsmål 163 stillet af udvalget den 16.
maj 2024 efter ønske fra Lisbeth Bech Nielsen (SF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om han er enig med den franske præsident
Macron, der under en tale på Sabonne-universitetet i Paris i april 2024 har
udtrykt ønske om, at EU-landene skal indføre en fælles digital alders-
grænse? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om den danske rege-
ring vil bruge det danske EU-formandskab til at arbejde for en sådan al-
dersgrænse.
Svar:
Jeg deler Macrons bekymring for de farer, børn og unge møder online. Og
jeg er enig i, at der er et stort behov for, at tech-giganternes platforme tager
ansvar for at sikre mere effektive barrierer for børn og unges adgang til
ulovligt og skadeligt indhold på platformene. De sociale medier, vi har i
dag, er efter min mening ikke for børn.
Derfor har regeringen blandt andet hævet aldersgrænsen for samtykke til
behandling af persondata for børn og unge fra 13 år til 15 år for f.eks. e-
handel, onlinespil og sociale medier. Det er sket med afsæt i anbefalingerne
fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter jf. rapporten om "Demo-
kratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller". I den forbin-
delse blev aldersgrænsen fastsat til 15 år, da det harmonerer bedst med de
øvrige aldersgrænser, der gælder i Danmark, herunder bl.a. aldersgrænsen
for samtykke til behandling i sundhedsvæsenet samt den kriminelle og sek-
suelle lavalder.
Det vil således være en konkret vurdering, hvad aldersgrænsen for en given
type platform skal fastsættes til. Der vil i den forbindelse skulle tages hen-
syn til indholdets karakter og potentielle skade på mindreårige samt eksi-
sterende særlovgivning på området.
Grundlæggende er jeg enig med Macron i, at en fælles digital aldersgrænse
er vejen frem, men en fælles digital aldersgrænse er kun en del af løsningen.
Regeringen presser på for effektive aldersverifikationsløsninger i EU.
Uden effektiv aldersverifikation vil en højere aldersgrænse have lille be-
tydning. Vi har fra dansk side presset på for, at Kommissionen prioriterer
børnebeskyttelse i deres tilsyn med Digital Services Act, som indeholder
regler om børnebeskyttelse og aldersverifikation. Jeg er derfor glad for, at
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om ministeren er enig med den franske præsident Macron, der under en tale på Sabonne-universitetet i Paris i april 2024 har udtrykt ønske om, at EU-landene skal indføre en fælles digital aldersgrænse
2/2
Kommissionen har åbnet sager mod TikTok og Meta i forhold til mang-
lende beskyttelse af børn. Danmark deltager også aktivt i Kommissionens
taskforce om aldersverifikation, som skal udmønte kravene om børnebe-
skyttelse i Digital Services Act.
Tech-giganterne ser ikke ud til at stramme op. Derfor må vi stramme lov-
givningen. Og det vil regeringen arbejde for. Vi ser en velvilje hos både
Kommissionen og medlemsstaterne til at adressere udfordringerne på on-
line platforme. Regeringen vil derfor gøre beskyttelse af børn og unge on-
line til et indsatsspor under dansk EU-formandskab.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov