DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om ministeren kan oplyse, hvilke effektive håndhævelsesværktøjer regeringen og EU har over for techgiganter, der kan stoppe børns adgang til traumatiserende selvmordsvideoer, jf. kronikken Erhvervsministeren: Techgiganternes hemmelige algoritmer er filteret mod virkeligheden – og det er en udfordring for vores fremtid og vores demokrati, der blev bragt i Berlingske Tidende den 5. maj 2024

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Udvalg for Digitalisering og It

ERHVERVSMINISTEREN

25. juni 2024

Besvarelse af DIU alm. del spørgsmål 162 stillet af udvalget den 16.

maj 2024 efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Spørgsmål:

Ministeren bedes i forlængelse af kronikken ”Erhvervsministeren: Techgi-

ganternes hemmelige algoritmer er filteret mod virkeligheden

–

og det er

en udfordring for vores fremtid og vores demokrati”, der blev bragt i Ber-

lingske Tidende den 5. maj 2024, oplyse, hvilke effektive håndhævelses-

værktøjer regeringen og EU har over for techgiganter, der kan stoppe børns

adgang til traumatiserende selvmordsvideoer?

Svar:

Jeg tager problematikken meget alvorligt. Danske børn og unge er i høj

grad tilstede på sociale medier. Det skal derfor være et grundvilkår, at de

kan føle sig sikre, når de bevæger sig rundt på nettet, herunder på tech-

giganternes platforme.

Der skal sættes ind over for børns adgang til sociale medier. En fælles di-

gital aldersgrænse for adgang til sociale medier i EU kan være vejen frem.

Men en fælles digital aldersgrænse er kun en del af løsningen. Regeringen

presser også på for effektive aldersverifikationsløsninger i EU. Uden effek-

tiv aldersverifikation vil en højere aldersgrænse have lille betydning. Og

dertil skal tech-giganterne tage ansvar for at sikre mere effektive barrierer

for børn og unges adgang til ulovligt og skadeligt indhold.

Regeringen er glad for, at Digital Services Act (DSA) nu har fået fuld virk-

ning i EU. Vi har fra dansk side presset på for, at Kommissionen prioriterer

børnebeskyttelse i deres tilsyn med DSA, som indeholder regler om børne-

beskyttelse og aldersverifikation. Jeg er derfor glad for at se, at Kommissi-

onen har åbnet sager mod X, TikTok og Meta. Sagerne mod TikTok og

Meta handler om, hvorvidt platformene har lavet effektive foranstaltninger

til beskyttelse af børn, fx gennem aldersverifikation.

Med DSA er der taget et stort skridt for at sikre, at platformene tager ansvar

for ulovligt indhold. Brugerne skal nemt kunne anmelde eller klage over

ulovligt indhold. Herefter kan platformene gøres ansvarlige for formidling

af det ulovlige indhold. Derudover pålægger DSA platformene at prioritere

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om ministeren kan oplyse, hvilke effektive håndhævelsesværktøjer regeringen og EU har over for techgiganter, der kan stoppe børns adgang til traumatiserende selvmordsvideoer, jf. kronikken Erhvervsministeren: Techgiganternes hemmelige algoritmer er filteret mod virkeligheden – og det er en udfordring for vores fremtid og vores demokrati, der blev bragt i Berlingske Tidende den 5. maj 2024

2/3

anmeldelser fra de "pålidelige indberettere", som har særlig ekspertise og

kompetence i at opdage, identificere og anmelde ulovligt indhold på nettet.

Organisationerne kan fx kontakte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der

er udpeget som koordinator for digitale tjenester i Danmark.

Ulovligt indhold fastlægges efter national og EU-retlig lovgivning. I Dan-

mark kan f.eks. seksuelt materiale af børn eller uberettiget deling af private

meddelelser og billeder efter omstændigheder være strafbart. Selvmordsvi-

deoer eller billeder af selvskade, der bliver delt af offeret selv, er ikke i sig

selv kriminaliseret i Danmark. Det bemærkes, at en eventuel kriminalise-

ring vil ramme personer, som i forvejen er i en sårbar position.

DSA pålægger tech-giganter at indføre foranstaltninger, der kan imødegå

systemiske risici, fx spredning af ulovligt indhold eller negativ indvirkning

på mindreårige. Foranstaltninger kan fx være tilpasning af indholdsmode-

ration eller afprøvning og tilpasning af algoritmiske systemer. Kommissi-

onen fører tilsyn med tech-giganternes forpligtelser i relation til systemiske

risici. Hvis tech-giganterne ikke efterlever deres forpligtelser, kan de få be-

tydelige bøder på op til 6 pct. af deres årlige globale omsætning.

Generelt kan ulovligt indhold anmeldes til politiet, ligesom man kan klage

til fx Sikkerhedsstyrelsen vedrørende ulovlige produkter og til Forbruger-

ombudsmanden, hvis der fx er tale om ulovlig markedsføring. Herefter kan

myndighederne starte egentlige retssager. Man kan også klage til Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, hvis tech-giganterne ikke lever op til DSA.

Det er som udgangspunkt DSA-tilsynet i det land, platformen er etableret

i, der er ansvarlig for tilsynet. Da tech-giganterne er etableret uden for Dan-

mark, kan det danske tilsyn ikke selv rejse sager, men kan undersøge, om

tech-giganter efterlever reglerne og henvende sig til relevante myndighed.

Derudover oplyser Kulturministeriet:

"Kulturministeriet kan oplyse, at såkaldte videodelingsplatforme er omfat-

tet af reglerne i direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direkti-

vet). Det er blandt andet tjenester som YouTube og TikTok, som er tjene-

ster, hvis hovedformål er at udbyde programmer og/eller brugergenere-

rede videoer, som videodelingsplatformen ikke har et redaktionelt ansvar

for. Reglerne i direktivet er implementeret i hvert medlemsstat, der har ju-

risdiktion over tjenester etableret i deres land og fører tilsyn med, at reg-

lerne overholdes (afsenderlandsprincippet).

I AVMS-direktivet findes regler, der sigter på at beskytte mindreårige mod

indhold, der kan skade deres fysiske, psykiske eller moralske udvikling.

Medlemsstaterne forpligtes til at fastsætte regler om, at videodelingsplat-

3/3

formstjenester skal træffe passende foranstaltninger for at beskytte mindre-

årige mod skadeligt indhold, som kan bestå i fx brugervenlige indberet-

nings- og klagemekanismer samt systemer til alders- og forældrekontrol

mv. Disse regler er for så vidt angår audiovisuelle medietjenester og vi-

deodelingsplatformstjenester under dansk jurisdiktion implementeret i

dansk ret i kraft af radio- og fjernsynsloven og nærmere administrative for-

skrifter, herunder bekendtgørelse nr. 1158 af 18. juni 2020 om videode-

lingsplatforme (VSP-bekendtgørelsen).

Da de største og mest anvendte videodelingsplatforme ikke er etableret i

Danmark, vil det for disse tjenester være op til andre EU-medlemsstater at

føre tilsyn med, om reglerne implementeret i medfør af AVMS-direktivet

om beskyttelse af mindreårige er overholdt. Da f.eks. YouTube er etableret

i Irland, vil Irland have håndhævelsesmuligheder over for YouTube i til-

fælde af manglende overholdelse af regler om beskyttelse af mindreårige

fastsat i medfør af AVMS-direktivet."

Med venlig hilsen

Morten Bødskov