Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2877405_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2024 - 1661
Doknr.
82737
Dato
03-06-2024
Svar på spørgsmål 161 fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 13. maj 2024.
Spørgsmål nr. 161:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke krav og grænser for indsamling og behandling af data,
som Politiet er underlagt, og hvorfor de samme krav gælder ikke for Skat og Udbetaling Dan-
mark, jf. artiklen »Skat holder øje med, hvor tusinder af borgere er henne
–
og hvornår«,
www.politiken.dk, den 9. april 2024.”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra relevante ministerier i forhold til
krav og grænser for indsamling og behandling af data.
Jeg har modtaget følgende bidrag fra Justitsministeriet:
”Politiets
behandling af oplysninger er
–
ligesom politiets virksomhed i øvrigt
–
nærmere regu-
leret i en række sammenhænge, herunder navnlig i politiloven, retsplejeloven, databeskyttel-
sesreglerne og i administrative forskrifter, herunder i en række bekendtgørelser.
Det følger i den forbindelse af politilovens § 2 a, stk. 1, at politiet foretager tværgående infor-
mationsanalyser på grundlag af de oplysninger, politiet behandler, når det er nødvendigt af
hensyn til udførelsen af politiets opgaver. Politiet kan i den forbindelse indsamle og behandle
oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
politiets opgaver, jf. politilovens § 2 a, stk. 2. Bestemmelsen blev indført med lov nr. 671 af 8.
juni 2017 om ændring af lov om politiets virksomhed og toldloven (Politiets anvendelse af da-
tabaserede analyseredskaber og adgang til oplysninger om flypassagerer) og havde til formål
at sikre et klart retligt grundlag for politiets anvendelse af databaserede analyseredskaber på
tværs af politiets virksomhed, således at det i det samlede lovgrundlag for politiets virksom-
hed fremgår, at politiets opgavevaretagelse understøttes af moderne arbejdsmetoder i form
af tværgående informationsanalyser.
Politiet skal i øvrigt overholde de databeskyttelsesretlige regler, når politiet behandler, herun-
der indsamler, personoplysninger. Når politiet indsamler og behandler personoplysninger
med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller
fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod eller forebygge trusler mod den
offentlige sikkerhed, reguleres behandlingen af de generelle regler i retshåndhævelsesloven.
Hvis politiet behandler personoplysninger, som ikke knytter sig til politiets aktiviteter på det
strafferetlige område, gælder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.”
Jeg har modtaget følgende bidrag fra Skatteministeriet:
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke krav og grænser for indsamling og behandling af data, som Politiet er underlagt, og hvorfor de samme krav gælder ikke for Skat og Udbetaling Danmark
2877405_0002.png
”Formålene med politiets, Skatteforvaltningens og Udbetaling Danmarks
kontrol må antages
at skulle tilgodese forskellige kontrolhensyn og vil derfor næppe kunne sammenlignes.
I forhold til Skatteforvaltningens indsamling og behandling af data til brug for udvikling af it-
systemer
–
f.eks. risikoscoringsmodeller
–
kan der alene indsamles nødvendige oplysninger
om fysiske og juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold fra andre offent-
lige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder, når det er nødvendigt for Skatteforvaltnin-
gens arbejde, herunder arbejdet med kontrol.
Tilsvarende vil der kunne indsamles og behandles nødvendige oplysninger om fysiske og juri-
diske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold fra andre offentlige myndigheder
og offentligt tilgængelige kilder til brug for registersamkøring i forbindelse med selve kontrol-
arbejdet.
De grundlæggende principper om retssikkerhed og de rettigheder og pligter, der følger af da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil naturligvis skulle iagttages i den for-
bindelse, ligesom forvaltningslovens almindelige regler. også finder anvendelse ifm. en efter-
følgende konkret sagsbehandling.”
Jeg har i forhold til spørgsmålet om krav gældende for Udbetaling Danmark, modtaget føl-
gende bidrag fra Beskæftigelsesministeriet:
”Beskæftigelsesministeriet
bemærker, som anført i svar på DIU alm. del spm. 158 2023-24, at
Udbetaling Danmark ikke har hjemmel til at anvende data fra private virksomheder, herunder
offentligt tilgængeligt data.
I forhold til Udbetaling Danmarks hjemler til samkøring af data bemærker Beskæftigelsesmini-
steriet, at Udbetaling Danmark har hjemmel til at indsamle og samkøre en række almindelige
personoplysninger i kontroløjemed. Folketinget har ønsket hjemlerne for at sikre kontrol
med, at offentlige ydelser udbetales korrekt. Hjemlerne omfatter alene ikke-følsomme per-
sonoplysninger fra offentlige registre og a-kasser.
Udbetaling Danmark kan derudover i visse sager samkøre oplysninger om adresseforhold fra
virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, i sager, hvor oplysningerne er
nødvendige for at belyse, om en modtager af en kontant ydelse eller et økonomisk tilskud har
ophold i Danmark eller er enlig. Hjemlen anvendes ikke i dag.
Det er bestyrelsen for Udbetaling Danmark, der har det overordnede ansvar for at sikre, at
Udbetaling Danmark overholder reglerne, herunder at behandlingen af personoplysninger er
nødvendig og proportional efter de almindelige databeskyttelsesregler.
Beskæftigelsesministeriet kan henvise til svar på DIU alm. del spm. 46 2022-23 (2. samling) for
en gennemgang af oplysningerne, som indhentes og samkøres af Udbetaling Danmark i kon-
troløjemed.”
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
Bilag:
Bilag 1 - DIU alm. del - svar på spm. 158 (2023-24)
Bilag 2 - DIU alm. del - svar på spm. 46 (2022-23)
2