Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2024 - 1661
Doknr.
82737
Dato
31-05-2024
Svar på spørgsmål 158 fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 13. maj 2024.
Spørgsmål nr. 158:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke myndigheder der har hjemmel til at bruge data fra offent-
ligt tilgængelige kilder, herunder til at købe data fra private selskaber, med henblik på kontrol
af borgerne, jf. artiklerne: »Aktindsigt afslører hemmelighedsfuld og dybt bekymrende over-
vågning i Skat« og »Skat holder øje med, hvor tusinder af borgere er henne
–
og hvornår«,
www.politiken.dk, den 9. april 2024, samt »Minister dropper hemmelighedskræmmeriet om,
hvordan Skat indsamler og behandler vores data«, www. politiken.dk, den 11. april 2024?”
Svar:
Det lægges til grund for besvarelsen, at spørgeren henviser til myndigheder på Skatteministe-
riets og Beskæftigelsesministeriets områder, jf. artiklerne fra Politiken, som spørgeren henvi-
ser til.
Spørgsmål om, hvilke myndigheder der har hjemmel til anvendelse af data fra offentligt til-
gængelige kilder, herunder til at købe data fra private selskaber, med henblik på kontrol af
borgere, beror på en konkret tolkning af myndigheders lovgrundlag. Der er derfor indhentet
bidrag fra relevante ministerier til besvarelsen af spørgsmålet.
Jeg har i forhold til spørgsmålene vedrørende Skatteministeriets område, jf. artiklerne, mod-
taget følgende bidrag fra Skatteministeriet:
”Skatteforvaltningen kan efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 68 indsamle og be-
handle alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og er-
hvervsmæssige forhold fra offentligt tilgængelige kilder med henblik på registersamkøring til
brug for registreringskontrol og opgørelse, opkrævning og inddrivelse af skatter, arbejdsmar-
kedsbidrag, told og afgifter.
Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen kan gennemføre en mere effektiv, datadre-
ven og intelligent kontrol, idet it-systemerne ved samkøring af data vil kunne levere et risiko-
baseret overblik over, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at iværksætte en efterfølgende
manuel kontrol.
Systemerne kan dog alene pege på, hvor kontrollen vil kunne sættes ind med størst effekt,
men det betyder alt andet lige en højere træfprocent og en mere effektiv ressourceanven-
delse, da den forudsatte efterfølgende manuelle kontrol i højere grad vil kunne målrettes de
områder, hvor risikoen for fejl er størst.
Skatteforvaltningen træffer ikke automatiserede afgørelser alene baseret på kunstig intelli-
gens-modeller. Den borger eller virksomhed, der udtages til nærmere kontrol på baggrund af