DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om inddragelse af Dataetisk Råd, såfremt det overvejes, at myndighederne på skatteområdet skal ændre praksis og indhente data fra yderligere kilder og i højere grad udnytte lovhjemlen

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2023-24

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 447

Offentligt

7. maj 2024

J.nr. 2024 - 3015

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 447 af 9. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Jeppe Bruus

/ Didde Riggelsen

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om inddragelse af Dataetisk Råd, såfremt det overvejes, at myndighederne på skatteområdet skal ændre praksis og indhente data fra yderligere kilder og i højere grad udnytte lovhjemlen

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre og vurdere, om overvågningen af danskerne er en krænkelse af

retten til privatliv, som Institut for Menneskerettigheder omtaler som en risiko, og hvilke

betænkeligheder har ministeren

om dette? Der henvises til ”Skat bruger kunstig intelligens

til at overvåge danskerne”, tv2.dk, den 9. april 2024.

Svar

Der henvises i spørgsmålet til en artikel på TV2.dk, hvor det fremgår, at Skatteforvaltnin-

gen anvender en række systemer baseret på kunstig intelligens til at overvåge danskerne,

herunder at Skattestyrelsen mørklægger formålet med systemerne baseret på kunstig intel-

ligens, samt at overvågningen medfører risiko for brud på menneskerettigheder ifm.

krænkelse af privatlivets fred.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg som skatteminister er meget optaget af borgernes retssikker-

hed, og det er vigtigt for mig at sige, at Skatteforvaltningen klart har tilkendegivet, at der

ikke foregår massiv overvågning, som det antydes i denne og andre mediehistorier.

Jeg kan i den forbindelse henholde mig til følgende, som Skatteforvaltningen har oplyst:

”Der fremgår i medierne en række historier med misforståelser om Skatteforvaltningens

anvendelse af kunstig intelligens-modeller, herunder at Skatteforvaltningen masseovervå-

ger ved at anvende offentligt tilgængelige data, data købt fra eksterne kilder og lokations-

data i kunstig intelligens-modeller, samt at der er risiko for fejl ifm. automatiserede afgø-

relser baseret på kunstig intelligens-modeller.

Skatteforvaltningen er som led i sin myndighedsudøvelse i besiddelse af en lang række

data. Det kan fx være oplysninger indberettet fra borgere eller virksomheder selv eller

tredjepartsdata indberettet både fra nationale og udenlandske indberettere. Tredjeparts-

data kan fx komme fra pengeinstitutter og pensionsselskaber. I forskellige sammenhænge

anvender Skatteforvaltningen kunstig intelligens-modeller til at analysere de store data-

mængder, som Skatteforvaltningen er i besiddelse af.

Skatteforvaltningen kan ved hjælp af disse modeller bedre analysere store mængder data

og finde mønstre i data for at udvælge de rette sager til kontrol. Skatteforvaltningen an-

vender ikke data fra fx Google, Facebook og andre sociale medier i udvikling og anven-

delsen af kunstig intelligens-modeller. Skatteforvaltningen køber heller ikke data fra eks-

terne kilder for at anvende dem i udvikling og anvendelsen af kunstig intelligens-modeller.

Skatteforvaltningen benytter ikke data, der kan sige noget om borgeres lokationer ud fra

fx betalingskort eller telefoner i forbindelse med udvikling og anvendelse af kunstig intel-

ligens-modeller. Nogle af Skatteforvaltningens kunstig intelligens-modeller indeholder lo-

kationsdata. Lokationsdata i de kunstig intelligens-modeller er fx adresseoplysninger, som

kan anvendes til at vurdere, hvilket skattecenter der skal behandle den konkrete borger

eller virksomheds sag.

Side 2 af 3

I nogle af Skatteforvaltningens systemer indsamles IP-adresser, som fx kan indikere noget

om, hvilke lande indberetninger af skatte- og afgiftsangivelser til Skatteforvaltningen

kommer fra. IP-adresser benyttes i nogle projekter i Skatteforvaltningen, da de kan an-

vendes til at udpege indikatorer for svig, der skal undersøges ved en manuel kontrol. Det

kan fx være, hvis én IP-adresse fra udlandet indtaster årsopgørelsesdata for 50 forskellige

personer. En præcis placering af borgere kræver yderligere oplysninger, som teleselska-

berne kun udleverer efter retskendelse.

Skatteforvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt idriftsat kunstig intelligens-modeller,

hvori der indgår brug af IP-adresser, men en sådan model er under udvikling på udbyttes-

katterefusionsområdet.

Skatteforvaltningens anvendelse af kunstig intelligens-modeller understøtter således myn-

dighedsudøvelsen og skatte- og afgiftskontrol. I forbindelse med skatte- og afgiftskontrol

bidrager kunstig intelligens-modeller bl.a. til en mere prioriteret udvælgelse af sager, som

skal gennemgås af kontrolmedarbejdere. Dermed bidrager modellerne til at sikre, at det er

de rigtige borgere og virksomheder, der udtages til kontrol, så staten kan opkræve de kor-

rekte skatter og afgifter. I Skatteforvaltningen træffes ikke automatiserede afgørelser base-

ret på kunstig intelligens-modeller. De afgørelser, som Skatteforvaltningen træffer med

udgangspunkt i kunstig intelligens-modeller, behandles altid manuelt af en af Skattefor-

valtningens medarbejdere.

Skatteforvaltningens medarbejdere kan, hvis det vurderes relevant for den konkrete sag,

anvende købt data, lokationsdata eller offentligt tilgængeligt data i vurderingen af en sag,

selvom data ikke indgår i Skatteforvaltningens kunstig intelligens-modeller. Det kan fx

være, hvis en borger på sin offentlige Facebookprofil udlejer et sommerhus uden af have

oplyst indtægten heraf.”

Jeg lægger stor vægt på, at der er en åben politisk drøftelse af både muligheder og risici

ved brug af kunstig intelligens i skattekontrollen. Jeg har derfor den 24. april 2024 holdt

møde med Folketingets partier, hvor der blev redegjort for lovgivningen på området, og

hvordan skattemyndighederne anvender kunstig intelligens.

Derudover har jeg bedt Skatteforvaltningen om en fast årlig redegørelse, så Folketingets

partier løbende kan drøfte både fremdrift, udvikling og grænserne for brugen af kunstig

intelligens i Skatteforvaltningen. Jeg har i den forbindelse også bedt Skatteministeriet se

nærmere på rammerne for Skatteforvaltningens muligheder for at indsamle og anvende

data, herunder offentlig tilgængeligt data, i forbindelse med udvikling og anvendelse af

kunstig intelligens-modeller.

Endvidere har jeg bedt om et oplæg til, hvordan vi kan styrke tilsynet med de nye tekno-

logier på skatteområdet

–

udover at Skatteforvaltningen allerede stiller alle relevante op-

lysninger til rådighed for Datatilsynet.

Side 3 af 3