Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2869744_0001.png
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. maj 2024
Databeskyttelseskontoret
Katrine
Hjortnæs
Haugegaard
2024-06308
3289953
Besvarelse af spørgsmål nr. 152 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 152 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren
den 6. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om justitsministeren vil oplyse, hvad det vil betyde for den databehandling, som firmaerne bag de sociale medier laver, hvis konklusionen er, at brugskontrakterne med børnene ikke kan anses som gyldige
Spørgsmål nr. 152 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It:
”Vil justitsministeren oplyse, hvad det vil betyde for den
databehandling, som firmaerne bag de sociale medier laver, hvis
konklusionen er, at brugskontrakterne med børnene ikke kan
anses som gyldige? Der henvises til artiklen: ”Aldersgrænse for
sociale medier rammer mur: Tvivl om juraen”, bragt på radar.dk
den 2. maj 2024.”
Svar
:
Justitsministeriet kan oplyse, at et socialt medie, der behandler
personoplysninger, skal have et såkaldt behandlingsgrundlag. Et
behandlingsgrundlag kan for så vidt angår almindelige personoplysninger
bestå af f.eks. et samtykke, en kontrakt eller være baseret på en
interesseafvejning. Der kan være flere forskellige mulige
behandlingsgrundlag, og der skal i så fald laves en konkret vurdering af,
hvilket behandlingsgrundlag, der er mest passende.
Hvis en behandling af personoplysninger sker på baggrund af en kontrakt,
vil det være de nationale regler for kontraktindgåelse, der er afgørende for,
om behandlingen af personoplysninger er lovlig. Hvis en kontrakt ikke er
gyldigt indgået efter de nationale regler herfor, vil behandlingen af
personoplysninger baseret på dette grundlag således ikke være lovlig,
medmindre der kan henvises til et andet, lovligt behandlingsgrundlag.
Side 2/2