Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2869751_0001.png
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. maj 2024
Databeskyttelseskontoret
Katrine
Hjortnæs
Haugegaard
2024-06306
3289920
Besvarelse af spørgsmål nr. 150 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 150 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren
den 6. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om justitsministeren vil oplyse, om ministeren mener, at børn kan indgå en gyldig kontrakt med eksempelvis sociale medier
Spørgsmål nr. 150 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It:
”Vil justitsministeren oplyse, om ministeren mener, at børn kan
indgå en gyldig kontrakt med eksempelvis sociale medier?”
Svar
:
1.
På
Justitsministeriets
område
regulerer
aftaleloven
og
forbrugeraftaleloven på et mere generelt plan parternes retstilling i
aftaleforhold, mens værgemålsloven fastsætter generelle regler for
mindreåriges retsstilling i økonomiske anliggender, medmindre andet er
bestemt.
Afhængigt af de konkrete omstændigheder vil disse regler kunne være
relevante, når det drejer sig om en mindreårigs indgåelse af en kontrakt med
et socialt medie.
2.
Aftaleloven regulerer generelt omstændighederne ved indgåelse af aftaler
og andre retshandler på formuerettens område, herunder gyldigheden af
aftalevilkår.
I dansk ret opereres med et princip om aftalefrihed. Aftalefriheden er dog
ikke absolut, og en aftale kan således tilsidesættes, hvis aftalen er ugyldig,
jf. lovens kapitel III om ugyldige viljeserklæringer. Det kan bl.a. være
tilfældet, hvis aftalen er i strid med ufravigelig lovgivning, eller hvis aftalen
er urimelig.
Herudover findes der regler om ugyldighed i anden lovgivning, herunder i
værgemålsloven, jf. nærmere herom nedenfor.
Aftaleloven regulerer således ikke, hvem der aldersmæssigt har mulighed
for at indgå aftaler.
Hvis en aftale er ugyldig, vil parterne ikke være forpligtet til at opfylde
aftalen. Det indebærer bl.a., at ydelser, som allerede er erlagt, kan kræves
tilbage. I tilfælde af en aftales ugyldighed kan der kræves erstatning for
eventuelle udgifter afholdt i tillid til, at aftalen var gyldig, hvis
erstatningsbetingelserne er opfyldt (negativ kontraktsinteresse).
Side 2/4
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om justitsministeren vil oplyse, om ministeren mener, at børn kan indgå en gyldig kontrakt med eksempelvis sociale medier
Er aftalen en forbrugeraftale, hvorved forstås en aftale, som en
erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part
(forbrugeren) hovedsageligt handler uden for sit erhverv, findes der i
forbrugeraftaleloven
generelle
bestemmelser
om
bl.a.
den
erhvervsdrivendes oplysningsforpligtelser, forbrugerens fortrydelsesret og
parternes generelle retsstilling i forbrugeraftaleforhold. Loven regulerer
ikke, hvem der gyldigt er i stand til at indgå en forbrugeraftale eller øvrige
regler om gyldighed.
3.
Det fremgår af værgemålslovens § 1, stk. 1, at børn og unge under 18 år,
der ikke har indgået ægteskab, er mindreårige og dermed umyndige. Efter
stk. 2 kan mindreårige ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over
deres formue, medmindre andet er bestemt. Efter stk. 3 handler værgerne,
for så vidt ikke andet er særligt bestemt, på den mindreåriges vegne i
økonomiske anliggender.
Det fremgår videre af værgemålslovens § 2, stk. 1, at for mindreårige er
indehaveren af forældremyndigheden værge. Er der fælles
forældremyndighed, er indehaverne begge værger. Hvis der er to værger for
en mindreårig, handler de i forening på dennes vegne, jf. § 3, stk. 1.
Det fremgår af forarbejderne (lovforslag nr. L 191 af 8. marts 1995 som
fremsat) til værgemålslovens kapitel 1, at kapitlet indeholder grundreglerne
om værgemål for børn og unge under 18 år, dvs. om denne gruppes
umyndighed i økonomisk henseende.
Værgemålslovens § 44, stk. 1, fastslår, at hvis en umyndig har indgået en
aftale på egen hånd uden at være berettiget dertil, kan den anden part træde
tilbage fra aftalen, medmindre den forinden er godkendt eller bindende
opfyldt. Af stk. 2 fremgår det, at hvis parten var i ond tro, kan parten først
træde tilbage, når fristen for indhentelse af godkendelse fra værgen er
udløbet.
Det følger af værgemålslovens § 45, stk. 1, at hvis aftalen er ugyldig, skal
parterne tilbagelevere, hvad de har modtaget, eller, hvis dette ikke er muligt,
erstatte dets værdi. Den umyndige skal dog kun yde erstatning i det omfang,
det modtagne skønnes at være kommet denne til nytte. Stk. 2 fastslår, at hvis
den umyndige har givet urigtige oplysninger om sin berettigelse til at indgå
en aftale og derved forledt den anden part, kan det findes rimeligt, at den
umyndige pålægges at erstatte det tab, som aftalen har medført.
Side 3/4
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om justitsministeren vil oplyse, om ministeren mener, at børn kan indgå en gyldig kontrakt med eksempelvis sociale medier
Værgemålsloven tager i forhold til værgemål for børn og unge således
navnlig sigte på mindreåriges umyndighed i økonomisk henseende. Loven
tager umiddelbart ikke højde for manglende godkendelse fra værgen til, at
en mindreårig opretter en profil på et socialt medie. Konsekvensen af en
ugyldig aftale efter loven er således, at parterne skal tilbagelevere, hvad de
har modtaget eller erstatte dets værdi.
4.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 151
(Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering og It.
Side 4/4