Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF), formand, på vegne af
Udvalget for Digitalisering og It stillet den 29. april 2024.
Spørgsmål 149:
Vil Folketinget i lyset af Rigsrevisionens beretning nr. 12/2023 oplyse,
hvordan Folketingets websteder vurderes i webtilgængelighedstest, og hvilke
målsætninger Folketinget har sat for at øge tilgængeligheden, hvis
nødvendigt, af Folketingets websteder?
Svar:
Folketinget tilstræber en høj grad af tilgængelighed og arbejder løbende med
at forbedre tilgængeligheden for alle sine hjemmesider (ft.dk,
thedanishparliament.dk, folketingstidende.dk, sprogbasen.ft.dk og eu.dk) på
følgende måde:
•
•
Overholdelse af de lovbestemte tilgængelighedskrav er en fast del af
den løbende udvikling og drift af hjemmesiderne.
Regelmæssig gennemførelse af fuld tilgængelighedstests hvert andet
år, dvs. automatiseret og menneskelig tests på alle
tilgængelighedskrav, af hver enkelt hjemmeside.
Kendte fejl beskrives i tilgængelighedserklæringen for hver enkelt
hjemmeside.
3. maj 2024
J.nr.: 24-000570-1
Mads Kromann-Larsen
Web og
Intranetkonsulent
•
Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for at føre tilsyn med myndigheder og
offentligretlige organers overholdelse af Lov nr. 692 af 08/06/2018 om
tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.
I tilsynet bruges en monitoreringsscore (0-500 point) fordelt på tre kategorier:
•
•
•
Webstedet overholder standarden fuldt ud (476-500 point).
Webstedet overholder standarden delvist (376-475 point, overholder
de fleste krav).
Webstedet overholder ikke standarden (0-375 point, overholder ikke
de fleste krav).
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
I april 2023 blev ft.dk udtaget til dybdegående monitorering af
Digitaliseringsstyrelsen, som både indbefatter automatiserede og
menneskeligt udførte tests.
Tilsynsafgørelsen blev, at ft.dk
delvist overholder
kravene til
webtilgængelighed med en monitoreringsscore på 422 ud af 500.
Side 1 | 2