Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2870745_0001.png
Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 98
Offentligt
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2024-2465
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen på vegne af Udvalget for Digitalisering og It stillet
den 31. januar 2024.
Spørgsmål nr. 98:
”Vil
ministeren redegøre for status for arbejdet med webtilgængelighedsloven, særligt med
henblik på ordblindes adgang til offentlige og private hjemmesider og til anvendelse af digi-
tale selvbetjeningsløsninger? Mener ministeren, at der er behov for at lette adgangen til
hjemmesider for ordblinde, og hvilke overvejelser gør ministeren sig i den forbindelse, f.eks. i
forhold til oplæsningsfunktioner og eventuelt adgang til hjælpemidler?”
Svar:
Det offentlige har et særligt ansvar for, at alle borgere uanset handicap eller funktionsned-
sættelse kan benytte offentlige websteder og tilhørende selvbetjeningsløsninger.
Webtilgængelighedsloven, som trådte i kraft den 23. september 2018, har til formål at sikre,
at myndigheders og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer er tilgængelige
for personer med funktionsnedsættelser. Private hjemmesider er ikke omfattet af denne lov.
De specifikke tilgængelighedskrav, loven stiller, retter sig mod en række påvirkede målgrup-
per.
Målgrupperne defineres bredt, og ”ordblindhed” er ikke en selvstændig
kategori. Når of-
fentlige websteder lever op til kravene i webtilgængelighedsloven, sikres det, at borgere, der
fx har udfordringer med syn, farveopfattelse, hørelse, motorik og kognition kan anvende web-
stederne. Det hjælper også ordblindes færden på de offentlige hjemmesider.
Lovens tilgængelighedskrav er teknologineutrale i den forstand, at de beskriver, hvad der skal
være til stede for, at brugere med særlige behov kan opfatte, anvende, fortolke og forstå et
websted og en mobilapplikation og tilknyttet indhold. Således er der fx krav til, at indholdet
skal kunne læses op med hjælpeteknologi, men ikke krav om at selve webstedet eller mobil-
applikationen har en oplæsningsfunktion.
Henset til den eksisterende regulering og kravenes teknologineutralitet har jeg ikke planer
om, at der fremadrettet skal stilles krav om anvendelse af specifikke hjælpeværktøjer på of-
fentlige digitale platforme.
Jeg har bedt Digitaliseringsstyrelsen, som er tilsynsmyndigheden for webtilgængelighedslo-
ven, om at gøre status over arbejdet med loven.
Digitaliseringsstyrelsen oplyser:
”Digitaliseringsstyrelsen
har siden første monitoreringsperiode i 2020/21 gennemført 638 for-
enklede og 63 dybdegående monitoreringer af myndigheders og offentligretlige organers
Doknr.
66662
Dato
28-02-2023
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om det er ministerens opfattelse, at det er teknologiske udfordringer, der forhindrer, at myndighedernes websteder lever op til tilgængelighedskravene
2870745_0002.png
websteder samt 28 dybdegående monitoreringer af mobilapplikationer. Den forenklede moni-
torering består af en automatisk gennemgang af en række udvalgte tilgængelighedskrav og
kan derfor anskues som en stikprøve på webstedets tilgængelighed, mens den dybdegående
monitorering er en manuel gennemgang af webstedet/mobilapplikationen og dets indhold.
I alt er der blevet udstedt 650 påbud og 1.118 anbefalinger i de forenklede og dybdegående
monitoreringer.
Der er krav om genmonitorering af minimum 10 pct. af de monitorerede websteder. Genmoni-
toreringerne viste en gennemsnitlig stigning af monitoreringsscorerne på 17,5 pct. Det indike-
rer, at monitoreringsindsatsen har en positiv effekt på de offentlige organers overholdelse af
tilgængelighedskravene.
I monitoreringsperioden 2024 gennemfører Digitaliseringsstyrelsen 254 forenklede og 23 dyb-
degående monitoreringer af websteder samt 12 dybdegående monitoreringer af mobilappli-
kationer.”
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
2