Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2024 - 1399
Doknr.
80699
Dato
21-05-2024
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 29. april 2024.
Spørgsmål nr. 146:
”Er det ministerens opfattelse, at det er teknologiske udfordringer, der forhindrer, at myndig-
hedernes websteder lever op til tilgængelighedskravene? Vil ministeren i det lys overveje, om
der er behov for at kunne tilbyde fælles teknologiske løsninger for at lette tilgængeligheden,
jf. ministerens svar på DIU alm. del
– spm. 98?”
Svar:
Webtilgængelighedslovens tilgængelighedskrav er teknologineutrale i den forstand, at de be-
skriver, hvad der skal være til stede for, at brugere med særlige behov kan opfatte, anvende,
fortolke og forstå et websted og en mobilapplikation og tilknyttet indhold. Loven specificerer
dermed ikke, hvilken løsning myndighederne skal anvende. Myndighederne kan dermed selv
tilrettelægge deres arbejde med at efterleve kravene i lovgivningen.
Skulle myndighederne have behov for hjælp til webtilgængelighedsloven, tilbyder Digitalise-
ringsstyrelsen dialogbaseret vejledning til myndighederne. Jeg mener derfor, at der er til-
strækkelige forudsætninger til stede for, at myndighederne kan leve op til kravene i webtil-
gængelighedsloven.
Mit svar til DIU alm. del spm. 98 omhandlede ikke de teknologiske udfordringer med at efter-
leve tilgængelighedskravene. Svaret forholdt sig derimod specifikt til, om der er behov for at
lette adgangen til hjemmesider for ordblinde og mine overvejelser i den forbindelse, fx i for-
hold til oplæsningsfunktioner og eventuelt adgang til hjælpemidler. I den henseende henviser
jeg fortsat til mit tidligere svar.
I forhold til spørgsmålet om hvorvidt der er behov for at tilbyde fælles teknologiske løsninger,
der kan lette myndighederne arbejde med at leve op til kravene, vil jeg henvise til ”Det fælles
designsystem”. Det Fælles Designsystem er en samling af komponenter,
kode og designret-
ningslinjer, som myndighederne kan benytte frit, der hjælper dem med at bygge velfunge-
rende, brugervenlige og tilgængelige selvbetjeningsløsninger.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
Bilag:
Bilag 1
–
Svar DIU alm. del spm. 98