DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om ministeren vil oplyse, hvilke muligheder der er i dansk lovgivning for at rejse en tilsvarende sag i enten Dansk eller Europæisk regi, jf. omtalen på https://www.facebookclaim.co.uk

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT

ERHVERVSMINISTEREN

22. maj 2024

Besvarelse af DIU alm. del. spørgsmål 138 stillet af Lisbeth Bech-Niel-

sen (SF) den 24. april 2024.

Spørgsmål 138:

I Storbritannien er der rejst et gruppesøgsmål på vegne af 46 mio. Face-

book brugere mod Meta/Facebook med påstand om misbrug af markeds-

dominans og dermed et forbrugertab på mindst 2 milliarder pund. Vil mi-

nisteren oplyse, hvilke muligheder der er i dansk lovgivning for at rejse en

tilsvarende sag i enten Dansk eller Europæisk regi, jf. omtalen på

https://www.facebookclaim.co.uk?

Svar:

Regeringen har et stort fokus på den rolle, tech-giganter som Meta/Face-

book spiller i det danske samfund. Tech-giganterne skal ikke styre udvik-

lingen i samfundet. De skal leve op til de regler, som vi har vedtaget, og de

skal tage ansvar for indholdet på deres platforme.

Derfor har regeringen også med DMA-loven sikret, at de danske konkur-

rencemuligheder muligheden for at gribe ind, så tech-giganterne ikke får

mulighed for at tryne danske forbrugere og virksomheder. Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen skal med DMA-loven varetage de danske erhvervs-

og slutbrugeres interesser, hvis de helt store udbydere af online platforme

ikke lever op til de krav, der er stillet fra EU. Samtidig har Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen fået nye beføjelser til at gennemføre undersøgelser

på området.

Den britiske sag handler om, hvorvidt Facebook i strid med UK Competi-

tion Act har misbrugt en dominerende stilling på markedet for sociale net-

værksplatforme i Storbritannien ved at pålægge brugerne uretfærdige vil-

kår og betingelser, som har betydet, at brugerne har betalt en for høj pris (i

form af personlige oplysninger, som fx kan bruges til personlige annoncer

og reklame) i forhold til det produkt/den tjeneste, brugerne modtager (i

form af ”gratis” adgang til Facebooks sociale netværksplatform).

Sagen er rejst af Dr. Liza Lovdahl Gormsen som et privat kollektivt søgs-

mål, hvor Meta Platforms Inc., der ejer Facebook, sagsøges for minimum

2,3 mia. britiske pund (ca. 20,5 mia. kroner) plus renter på vegne af 44

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om ministeren vil oplyse, hvilke muligheder der er i dansk lovgivning for at rejse en tilsvarende sag i enten Dansk eller Europæisk regi, jf. omtalen på https://www.facebookclaim.co.uk

millioner britiske private Facebook-brugere. Sagen er anlagt som en så-

kaldt ”opt-out” sag, hvor alle brugere af Facebook i UK som udgangspunkt

er omfattet af sagen, medmindre de aktivt melder sig ud.

Sagsøger har bl.a. lagt vægt på, at brugerne i perioden 2016-2019 ikke

kunne undgå at acceptere, at Facebook indsamlede data om dem på tredje-

parters platforme, samt at Facebook har opnået en ”overnormal” profit på

salg af målrettet markedsføring.

I forhold til hvilke muligheder, der er i Danmark for at rejse en tilsvarende

sag, kan det oplyses, at den danske konkurrencelovs § 11, stk. 3, nr. 1, og

TEUF Artikel 102(a) indeholder et forbud mod, at en dominerende virk-

somhed misbruger sin stilling ved ”direkte eller indirekte

påtvingelse af

urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetin-

gelser”. I en sag som den omtalte, vil det dog typisk være Europa-Kom-

missionen som er ’best placed’ til at vurdere, om det ville være relevant at

rejse en sådan sag, idet der typisk vil være tale om forhold, som vedrører

en række EU-lande.

Efter lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af for-

brugernes kollektive interesser er der ikke

mulighed for at anlægge ”op-

out” søgsmål i Danmark. Det skyldes, at det med ”opt-out” søgsmål ikke

kan udelukkes, at søgsmålet kommer til at omfatte personer, der ikke har

været opmærksomme på underretningen om søgsmålet og muligheden for

framelding. Derudover vil der under sådanne søgsmål ikke nødvendigvis

være en præcis viden om, hvor stor gruppen er, og hvilke personer, der vil

være bundet af en eventuel dom.

Loven giver dog mulighed for på tværs af

lande at anlægge ”opt-in” grup-

pesøgsmål, hvor forbrugeren aktivt skal tilmelde sig det konkrete søgsmål

for at være omfattet. Det er alene myndigheder og organisationer, der er

godkendt til anlæggelse af gruppesøgsmål, der kan anlægge grænseover-

skridende gruppesøgsmål. På nuværende tidspunkt er det Forbrugerom-

budsmanden og Lægemiddelstyrelsen som er godkendt.

I Danmark er det kun Forbrugerombudsmanden, som kan føre

”opt-out”

søgsmål efter retsplejelovens bestemmelser om gruppesøgsmål i kapitel 23

a, jf. markedsføringslovens § 35. Forbrugerombudsmanden kan således

føre ”opt-out” sager i tilfælde, hvor søgsmålet

vedrører krav af ringe stør-

relse, hvor det er klart, at kravene ikke kan forventes fremmet ved indivi-

duelle søgsmål, og det må antages, at et ”opt-in” gruppesøgsmål ikke vil

være en hensigtsmæssig måde at behandle kravene på, jf. retsplejelovens §

254 e, stk. 8. Hvorvidt Forbrugerombudsmanden kan rejse et lignende

gruppesøgsmål efter retsplejelovens regler vil bero på, hvorvidt betingel-

serne i retsplejeloven er opfyldt. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed. Det er således ikke

muligt at pålægge Forbrugerombudsmanden at rejse en sag.

Afslutningsvis kan det i øvrigt oplyses, at Europa-Kommissionen i marts

2024 har igangsat en undersøgelse af, om Facebooks betalingsløsning er i

overensstemmelse med Digital Markets Act.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov