Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2860654_0001.png
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. maj 2024
Politikontoret
Emil Lykke Gregersen
2024-05020
3241175
Besvarelse af spørgsmål nr. 123 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 123 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren
den 4. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om ministeren vil kommentere på Justitias rapport om politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi
Spørgsmål nr. 123 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It:
”Vil ministeren kommentere på Justitias rapport om politiets
brug af ansigtsgenkendelsesteknologi, herunder ministerens
holdning til rapportens konklusion og anbefalinger, jf. DIU alm.
del – bilag 104?”
Svar
:
1.
Tænketanken Justitia konkluderer i sin rapport af 14. marts 2024, at der
efter Justitias vurdering er behov for en hurtig afklaring af, hvilke udvidelser
af politiets anvendelse af ansigtsgenkendelse, der kan komme på tale nu og
i nærmeste fremtid, ligesom der er behov for at sikre, at der i god tid
etableres en meget klar og præcis lovhjemmel.
Det er samtidig Justitias opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt at
regulere politiets anvendelse af ansigtsgenkendelse nationalt, og at der bør
være et forbud mod politiets anvendelse af ansigtsgenkendelse i realtid.
Denne vurdering er på linje med European Data Protection Board,
Europarådets ad hoc komite CAHAI og FN’s højkommissær for
menneskerettigheder.
Justitia kommer endvidere med anbefalinger, hvis det besluttes, at dansk
politi skal have adgang til at anvende ansigtsgenkendelse i realtid, herunder
at politiet kun må anvende ansigtsgenkendelse i realtid ved overhængende
fare for tab af liv, og at politiets retrospektive anvendelse af
ansigtsgenkendelse skal begrænses til lovovertrædelser, der kan straffes
med fængsel i 8 år eller derover, og som kan medføre eller har medført fare
for menneskers liv eller legeme.
Herudover fremsætter Justitia en række generelle anbefalinger til politiets
anvendelse af ansigtsgenkendelse i både realtid og retrospektivt.
2.
Som jeg tidligere har givet udtryk for, synes jeg, at ansigtsgenkendelse er
et interessant og vigtigt emne. Der er tale om en teknologi, som kan benyttes
på mange forskellige måder. Ansigtsgenkendelse strækker sig lige fra
simple sikkerhedsfunktioner, såsom at låse sin iPhone op, til udbygget og
avanceret overvågning af det offentlige rum.
Side 2/4
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om ministeren vil kommentere på Justitias rapport om politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi
I
øjeblikket
anvender
de
retshåndhævende
myndigheder
ansigtsgenkendelsesteknologi i meget begrænset omfang. Overordnet set er
det min holdning, at myndighederne bør anvende denne teknologi, når
fordelene overstiger ulemperne. F.eks. er der ingen tvivl om, at
ansigtsgenkendelse i visse tilfælde vil kunne hjælpe politiets efterforskning.
Det er samtidig afgørende, at anvendelsen ikke sker på en måde, der
kompromitterer vores grundlæggende rettigheder, ikke mindst retten til
privatliv.
Som en del af den politiske aftale om en digital tryghedspakke fra efteråret
2022 – som bl.a. blev indgået med spørgerens parti – har politiet iværksat et
forsøg med digitaliseret offergenkendelse i sager om seksuelle overgreb
begået mod børn, hvor teknologien understøtter politiets arbejde og kan
være med til at aflaste politiet ved at erstatte ressourcekrævende manuelle
gennemgange af digitalt bevismateriale.
Regeringen vil følge erfaringerne herfra i forhold til, om det er et værktøj,
der vil kunne bruges i andre sammenhænge. En mere systematisk eller
omfattende anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi forudsætter
relevante juridiske, praktiske og principielle overvejelser.
Henset til, at de retshåndhævende myndigheder i øjeblikket kun anvender
ansigtsgenkendelsesteknologi i meget begrænset omfang, har regeringen
ikke planer om at justere den retlige ramme herfor. En eventuel justering vil
naturligvis ske under sædvanlig inddragelse af Folketinget, ligesom det er
naturligt, at vi i Folketinget løbende drøfter anvendelse af nye teknologier i
øvrigt. Dette vil f.eks. være relevant i forhold til opfølgning på politiets
forsøg med digitaliseret offergenkendelse i sager om seksuelle overgreb
mod børn.
3.
Der blev i december 2023 indgået en aftale imellem Rådet og Europa-
Parlamentet om forordningen om harmoniserede regler for kunstig
intelligens og ændring af visse af Unionens lovgivningsmæssige retsakter
(forordningen om kunstig intelligens). Forordningens endelige tekst er
formelt blevet godkendt i Europa-Parlamentet den 23. april 2024 og
forventes formelt godkendt af Rådet på telekommunikationsrådsmødet den
21. maj 2024. Som følge af Danmarks retsforbehold er de dele af
forordningen, som vedrører retshåndhævende myndigheders brug af
biometrisk fjernidentifikation i realtid på offentlige steder med henblik på
Side 3/4
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om ministeren vil kommentere på Justitias rapport om politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi
retshåndhævelse ikke bindende for og finder derfor ikke anvendelse i
Danmark.
Der forhandles endvidere i Europarådet om en rammekonvention om
kunstig intelligens, menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet.
Konventionen forventes at blive vedtaget på et ministerrådsmøde i
Eurorådet den 17. maj 2024. Konventionen indeholder ikke specifikke
bestemmelser om brug af ansigtsgenkendelse, men finder anvendelse for
retshåndhævende myndigheders brug af kunstig intelligens. Som følge af
Europarådets konvention om kunstig intelligens er Justitsministeriet i gang
med at analysere, om der i givet fald er behov for at foretage eventuelle
supplerende gennemførelsesforanstaltninger vedr. de retshåndhævende
myndigheders brug af kunstig intelligens.
Side 4/4