Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Christiansborg
29. april 2024
Svar på Udvalget for Digitalisering og It’s spørgsmål nr. 122 (Alm.
del) af 21. marts 2024 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
(SF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for den samlede økonomiske ramme for de seneste ti års
statslige it-systemer? Spørgsmålet bedes besvaret i skemaform, hvori der indgår
det oprindelige budget, samt budgetoverskridelserne både i beløb og procent.
Hvis der er tale om IT systemer, der har været i udbud, bedes det oplyst, hvem
der har vundet udbuddet og dermed stået for projektet.
Svar
Jeg har forelagt det konkrete spørgsmål for Økonomistyrelsen, der oplyser føl-
gende:
ӯkonomistyrelsen
er i besiddelse af data om statslige it-projekter, der er blevet
risikovurderet af Statens It-råd. Data er systematisk tilgængelige fra 2018 og frem,
og der er tale om selvrapportering fra de statslige myndigheder. Besvarelsen baserer
sig på 69 statslige it-projekter, der er afsluttet eller lukket i perioden 2018-2024 og
derfor er overgået til at være it-systemer i drift eller lukket ned før tid. Det gælder
desuden for enkelte af projekterne, at de er medfinansieret af andre parter herunder
kommuner og regioner.
It-projekter er investeringsprojekter, der omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpas-
ning af standard it-løsninger eller omfatter væsentlig tilpasning af allerede eksiste-
rende it-løsninger,
jf. Budgetvejledning pkt. 2.2.18.1.
Når it-projekter afslutter, bliver
løsningen til et eller flere idriftsatte it-systemer. Størstedelen af it-projekterne, der
er risikovurderet ved Statens It-råd, er igangsat efter 2014 og falder derfor inden for
perioden på ti år, som der spørges til. Besvarelsens 69 it-projekter er alle over bud-
getvejledningens økonomiske grænse for, hvornår et it-projekt skal risikovurderes
ved Statens It-råd. Grænsen for hvornår et it-projekt skal risikovurderes ved Statens
It-råd blev i 2021 hævet fra 10,0 mio. kr. til 15,0 mio. kr. Data vedrørende eventuelle
overskridelser for igangværende it-projekter indgår ikke, da de endelige overskridel-
ser endnu ikke foreligger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K