Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2841484_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2024 - 624
Doknr.
67640
Dato
20-03-2024
Endeligt svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 9. februar 2024.
Spørgsmål nr. 109:
”Ministeren
fremhæver ofte, at effektiv håndhævelse er afgørende. Danske myndigheder har
her mulighed for at gøre en forskel. Vil ministeren oplyse, eventuelt med bistand fra erhvervs-
ministeren, hvorledes danske myndigheder håndhæver og planlægger at håndhæve de mange
EU-regler, herunder f.eks. Platform-to-Business-forordningen, DSA'en og DMA'en, så det sik-
res, at de gode politiske intentioner faktisk omsættes i praksis?”
Svar:
Effektiv håndhævelse er afgørende for at sikre regelefterlevelse. Tilsynsmyndigheder skal
have de nødvendige kompetencer og ressourcer til at udføre deres tilsynsfunktioner. Derud-
over mener jeg, at det er vigtigt, særligt ift.
forordningen om kunstig intelligens
og brugen af
kunstig intelligens generelt, at vi stiller vejledning til rådighed, så virksomheder lettere kan an-
vende kunstig intelligens inden for reglerne.
Der er i de seneste år kommet en lang række lovgivningsmæssige tiltag fra EU vedrørende det
digitale område. En del virksomheder vil blive underlagt overlappende lovgivning, der admini-
streres af forskellige myndigheder. Derfor afsatte vi i digitaliseringsstrategien midler til at
etablere et koordineret tilsynssamarbejde for relevante myndigheder vedr. EU-lovgivning på
det digitale område. Tilsynssamarbejdet skal bidrage til en effektiv håndhævelse på tværs af
regelsæt.
Platform-to-Business-forordningen (P2B), forordningen om digitale tjenester (DSA) og forord-
ningen om digitale markeder (DMA) hører under Erhvervsministeriet, hvorfor jeg har indhen-
tet bidrag fra Erhvervsministeriet:
”Erhvervsministeriet
oplyser, at P2B-forordningen skal fremme retfærdighed og gennemsig-
tighed for virksomheder, som bruger digitale platforme (onlineformidlingstjenester og online-
søgemaskiner) til at tilbyde sine varer og tjenester til forbrugere i EU. Det er Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, der håndhæver P2B-forordningen når danske virksomheder bruger onli-
neformidlingstjenester, uanset hvor udbyderen af tjenesten er etableret, i medfør af den dan-
ske ”P2B-lov” (Lov nr. 740 af 30/05/2020).
Styrelsen kan behandle sager af egen drift eller på baggrund af en klage og har ret til at kræve
alle oplysninger
herunder data, algoritmer og elektroniske rangordningsmekanismer
fra
virksomheder, som skønnes nødvendige for håndhævelsen af reglerne. Hvis styrelsen finder,
at en platformsudbyder har overtrådt forordningens regler, kan styrelsen udstede påbud til
udbyderen om at ændre sin adfærd eller gøre tilsagn fra udbyderen bindende. Såfremt plat-
formsudbyderen undlader at efterleve et påbud eller et tilsagn eller undlader at indkomme
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om ministeren vil oplyse, eventuelt med bistand fra erhvervsministeren, hvorledes danske myndigheder håndhæver og planlægger at håndhæve de mange EU-regler, herunder f.eks. Platform-to-Business-forordningen, DSA'en og DMA'en
2841484_0002.png
med påkrævede oplysninger til styrelsen, kan styrelsen pålægge tvangsbøder til udbyderen,
på op til 5 pct. af udbyderens globale omsætning. P2B-loven trådte i kraft den 1. juli 2020.
DSA skal sikre et trygt og pålideligt onlinemiljø for brugere af digitale formidlingstjenester.
Forordningen fastlægger en række nye forpligtelser for formidlingstjenester, herunder bl.a.
krav om etablering af mekanismer til anmeldelse af ulovligt indhold, forpligtelse til at give en
begrundelse til brugere om årsagen ved nedtagning af indhold, forpligtelse til at etablere en
intern klageadgang og krav om offentlig rapportering om fjernet og redigeret indhold. Forord-
ningen trådte i kraft den 17. februar 2024. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er
koordinator for digitale tjenester, og som håndhæver forordningen i Danmark.
Regeringen har ønsket at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen de håndhævelsesbeføjel-
ser, der følger af forordningen, hvilket betyder, at styrelsen kan varetage forbrugernes inte-
resser og bidrage til at sikre et mere trygt og pålideligt onlinemiljø.
Styrelsen kan behandle sager af egen drift eller på baggrund af en klage vedrørende danske
formidlingstjenester. Hvis styrelsen modtager en klage over en formidlingstjeneste, som er
etableret i et andet medlemsland, skal styrelsen oversende klagen til det medlemsland, hvor
formidlingstjenesten er etableret. Hvis styrelsen finder, at en formidlingstjeneste har over-
trådt forordningens regler, kan styrelsen udstede påbud om at bringe overtrædelsen til op-
hør. Styrelsen kan også give bøde for overtrædelse af forordningens bestemmelser eller
manglende efterlevelse af et påbud. En bøde udgør et grundbeløb baseret på overtrædelsens
karakter på 5. 000 kr. eller 10.000 kr. og afhænger derudover af virksomhedens globale om-
sætning, antallet af overtrædelser og antallet af gentagelsestilfælde. Bødeniveauet søger at
balancere hensynene til, at overtrædelser af forordningen på den ene side generelt bør sank-
tioneres med en bøde, der må forventes at være præventiv, og at bøden på den anden side
står i et rimeligt forhold til mindre virksomheders økonomiske formåen.
Styrelsen kan også vedtage administrative bødeforelæg for ukomplicerede sager. Dette bidra-
ger til en hurtig og smidig proces. Udbyderen, der modtager et administrativt bødeforelæg,
får hurtigere en indikation af sin retsstilling samtidig med, at anklagemyndigheden og dom-
stolene ikke bliver belastet af en ellers ukompliceret sag. Dette forudsætter dog, at udbyde-
ren vælger af betale bøden.
Koordinatoren for digitale tjenesters aktiviteter finansieres til og med 2025 delvis med bevil-
ling på finansloven. På baggrund af opnåede erfaringer med tilsynsaktiviteten i 2024, vil Er-
hvervsministeriet gennemføre en evaluering af finansieringsbehovet og -formen i 2025.
DMA skal sikre åbne og fair digitale markeder, hvor de allerstørste digitale platforme
så-
kaldte gatekeepere
er til stede. Det gør forordningen ved at fastsætte en lang række forplig-
telser, som de udpegede gatekeepere skal overholde. For eksempel skal gatekeepers give
virksomheder adgang til de data, som bliver genereret, når de bruger deres digitale platforme
i deres forretning. Et andet eksempel er, at gatekeepers ikke må forhindre virksomheder i at
promovere tilbud og indgå kontrakter uden om gatekeeperens digitale platform. De første ga-
tekeepere blev udpeget i september 2023 og skal således overholde forpligtelserne fra marts
2024.
Det er kun Europa-Kommissionen, som kan håndhæve forordningen, men forordningen giver
medlemsstaterne mulighed for at udstyre deres nationale konkurrencemyndigheder med be-
føjelser til at gennemføre undersøgelser af gatekeeperes eventuelle manglende overholdelse
af forordningens forpligtelser. Regeringen har ønsket at give sådanne beføjelser til Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, hvilket betyder, at styrelsen aktivt kan varetage danske virk-
somheders og brugeres interesser, når de benytter gatekeepernes platformstjenester. Det
gælder, når danske virksomheder og brugere benytter gatekeepernes platformstjenester og
oplever problemer, der stammer fra, at gatekeeperne ikke overholder forordningen. Det vil
være særligt relevant i situationer, hvor gatekeepere har forskellige forretningsbetingelser og
praksisser i forskellige medlemsstater, eller hvor en gatekeepers platformstjeneste har stor
betydning for danske virksomheder eller brugere.
2
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om ministeren vil oplyse, eventuelt med bistand fra erhvervsministeren, hvorledes danske myndigheder håndhæver og planlægger at håndhæve de mange EU-regler, herunder f.eks. Platform-to-Business-forordningen, DSA'en og DMA'en
2841484_0003.png
Derudover har Regeringen ønsket at styrke Danmarks rolle over for gatekeepers ved, at Dan-
mark effektivt kan foretage undersøgelser og støtte Europa-Kommissionens håndhævelse af
forordningen.
Med
hjemmel i den danske ”DMA-lov”
(Lov nr. 1533 af 12/12/2023) kan styrelsen igangsætte
en undersøgelse af egen drift eller på baggrund af en klage, og har ret til at kræve alle oplys-
ninger fra virksomheder, ligesom i den ovennævnte P2B-lov. Styrelsens undersøgelser kan
oversendes til Europa-Kommissionen for at støtte Europa-Kommissionens håndhævelse af
forordningen, fx ved at indgå i Europa-Kommissionens sagsbehandling. DMA-loven trådte i
kraft den 1. januar 2024.”
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
3