Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2825415_0001.png
Tech ambassadørens indledende bemærkninger til det tekniske
møde med Folketingets Digitaliseringsudvalg torsdag den 8. februar
2024 vedrørende teknologisk diplomati i Udenrigsministeriet
Dato:
8. februar 2024
Sagsnummer:
24/08452
Tak til udenrigsministeren. Tak til Digitaliseringsudvalget for
invitationen til at komme i dag.
I 2017 oprettede Danmark et tech diplomati. Med direkte
diplomatisk dialog med ledende tech-industri. Første land i
verden. I dag står vi ikke alene. Mange lande har udpeget
særlige ambassadører til at dække tech- og cyberområdet.
Særligt i Europa og Vesten. Men også i stigende grad i andre
dele af verden.
***
At teknologi former, forandrer og udfordrer samfund, politik
og industrier er ikke nyt. Trykpressen, telegrafen,
atombomben, internettet.
Men de seneste to årtier har teknologiudviklingen taget fart.
Hvad distancerer den nuværende periode i sammenligning
med tidligere industrielle revolution, er 1) hastigheden, 2)
omfanget og 3) aktørerne.
1
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil oversende techambassadør Anne Marie Engtoft Meldgaards talepapir fra mødet med Udvalget for Digitalisering og It den 8. februar 2024
1) Hastigheden: det tog knap to årtier for Meta at opnå sin
enorme globale
anvendelse
og indflydelse. Knap et år fra
ChatGPT blev lanceret til stor set alle verdens lande har
måtte forholde sig til teknologien på den ene eller anden
måde
2) Omfanget: Teknologi er allestedsnærværende og griber
ind i hinande. Kombinationen af endnu større
computere, mere avancerede algoritmer og bioteknologi
skaber grobund for teknologiske nybrud der når langt
bredere ud, og kræver en ny måde at forstå og tilgå
teknologien på.
3) Aktørerne: 50 år siden var teknologiske landvindinger
ofte drevet af offentlige investeringer.
Kennedy’s
moonshot. Danmarks store offentlige investeringer i
vindenergi for tre årtier siden. I dag primært drevet af
virksomheder med enorm størrelse og investeringer, og
forankret i jurisdiktion uden for EU. Forandrer
dynamikken ift. incitamenter for ny innovation og
driver i stort omfang vores kritisk digitale infrastruktur.
Verden oplever teknologiske nybrud som aldrig før til gavn
for velstand, sundhed og klima. Men samtidig lever vi i en ny
geopolitisk virkelighed. Der er krig i Europa og det
internationale system er under pres. For teknologi betyder det
2
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil oversende techambassadør Anne Marie Engtoft Meldgaards talepapir fra mødet med Udvalget for Digitalisering og It den 8. februar 2024
at vi må forsøge at skabe internationale normer, samarbejde
og standarder i en verden farvet af usikkerhed,
uforudsigelighed, sårbarheder og nye trusler. Hvor
teknologien båder skaber muligheder, men også har sine
skyggesider. Tænk bare på udviklingen inden for kunstig
intelligens.
Nye kritiske teknologier anses for at være nøglen til
fremtidens sikkerhed, vækst og indflydelse. I dag er Europa
ikke globalt ledende. Det er USA, tæt forfulgt af Kina. Hvem
kommer først med en funktionel kvantecomputer? Hvem
tager det næste kvantespring inden for kunstig intelligens,
mikrochips eller avanceret bioteknologi?
Det er derfor nye og kritiske teknologier er rykket ind i ker-
nen af udenrigspolitikken. Private tech-virksomheder vi indtil
for få år siden ikke havde diplomatiske relationer til er cen-
trale for udvikling af fremtidens teknologi. Og dermed indi-
rekte på nationers muligheder i en verden i forandring.
EU har vedtaget en række helt centrale lovgivninger for at
sikre en ansvarlig teknologisk udvikling. Og for at gøre op
med den enorme asymmetri der er mellem store tech-virk-
somheder og lande. Virksomhederne er 10 skridt foran og har
3
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil oversende techambassadør Anne Marie Engtoft Meldgaards talepapir fra mødet med Udvalget for Digitalisering og It den 8. februar 2024
hidtil uset magt over afgørende funktioner i samfundet. Og
har i knap to årtier opereret med få hvis ingen begrænsninger.
Men der er også brug for diplomatisk dialog.
Med tech diplomatiet har vi udbygget den globale
diplomatiske dialog. Involveret nye magtfulde aktører i
samtalen om at tage ansvar. Særligt tech-industrien. Men
også civilsamfundsorganisationer og akademia. Alle der er
med til at forme den digitale fremtid.
***
Danmarks innovative tilgang til diplomati har givet os en
unik indflydelse og mulighed for at præge det globale
teknologiske diplomati. Hvor vi sammen med partnere
verden over har skabt markante resultater:
Danmarks tech-diplomati har stået stod i spidsen for arbejdet
med etableringen af
digitalt diplomati i EU.
Resultatet er i
dag et stærkere EU i internationale tech-spørgsmål, i FN og i
kritisk dialog med industrien. Seneste med åbningen af en EU-
delegation i Silicon Valley og udpegning af en digital ambas-
sadør.
4
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil oversende techambassadør Anne Marie Engtoft Meldgaards talepapir fra mødet med Udvalget for Digitalisering og It den 8. februar 2024
På dansk foranledning har
NATO
øget sit fokus på nye tekno-
logiers betydning for Alliancens sikkerhed. Det har afledet en
række strategiske drøftelser i NATO om ny teknologi med
dansk deltagelse. Det har også banet vejen for etableringen af
et NATO kvanteacceleratorprogram
DIANA
–i
Danmark.
Tech for Democracy-initiativet
var et danskledet initiativ,
der blev lanceret
op til USA’s første demokratitopmøde i 2021
og kulminerede med det 2. demokratitopmøde i 2023. Initiati-
vet samlede mere end 200 partnere fra regeringer, tech-industri
og civilsamfund i et ambitiøst samarbejde om, at teknologi
skal styrke demokrati og menneskerettigheder fremfor at un-
derminere dem. Initiativet har bidraget til at forstærke et tæt
transatlantisk samarbejde om tech-dagsordenen og søsat mere
end 10 off-private partnerskaber med fokus på at øge trovær-
dig information online, inkludere civilsamfund i FNs processer
via virtuelle værktøjer og arbejdet for at hindre kønsbaseret
online had og vold.
Danmark har også været drivende i at øge informations- og er-
faringsudveksling med tech-industrien om
cybertruslen og
desinformation
med inddragelse af danske myndigheder og
ligesindede lande. Det har mundet ud i en række konkrete ar-
bejdsspor og nye partnerskaber.
5
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil oversende techambassadør Anne Marie Engtoft Meldgaards talepapir fra mødet med Udvalget for Digitalisering og It den 8. februar 2024
Tech diplomatiet er også aktivt til stede i FN og andre
multilaterale organisationer.
Særligt fokus på internettets
fremtid
at sikre det internet vi kender i dag. At beskytte
menneskerettigheder i den digitale tidsalder. Ligestilling. Og
bidrage til en ansvarlig global udvikling af kunstig
intelligens.
Vi involverer os stadig tættere i udviklingsdagsordenen. G20.
I ligeværdige partnerskaber med lande uden for Europa og
Vesten. Som et af verdens mest digitaliserede lande er
Danmark et levende eksempel på, at digitalisering og
teknologi kan understøtte både velstand, velfærd og
samfundsudvikling.
Det har også været vigtigt gennem vores tilstedeværelse i
Silicon Valley at bidrage til
regeringens samlede indsatser
for at ansvarliggøre tech-giganterne. Både i forbindelse med
den tidligere regerings hvidbog om tech-giganter, samt
nuværende arbejde med digitaliseringsstrategi, kvantestrategi,
strategisk arbejde med kunstig intelligens samt regeringens
tech-gigant ekspertgruppe.
6
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil oversende techambassadør Anne Marie Engtoft Meldgaards talepapir fra mødet med Udvalget for Digitalisering og It den 8. februar 2024
***
Tech-diplomatiet fejrer snart 7 års fødselsdag.
Udenrigstjenestens historie strækker sig over mere end 250
år. Derfor fortsat en ”ung” indsats. Behov for at tilpasse sig
såvel verdens udvikling, som teknologiens forandringer.
Men Danmark har meget at tilbyde. Måske et af verdens
bedste eksempler på at digitalisering og ny teknologi kan
positivt forandre samfund. Kan skabe bedre offentlige
services, bidrage til de store velfærdsreformer, effektivisere i
den private industri og anvendes på en ansvarlig, kløgtig og
balanceret måde. Danskerne er blandt de mest digitale, men
tør stille kritiske spørgsmål til udviklingen. Kritiske
forbrugere, som udfordrer når teknologien ikke lever op til
etik og værdier. Som i al andet udenrigspolitik, er kernen i
tech diplomatiet at tage de danske erfaringer og perspektiver
med ud i verden. For at bidrage til globale løsninger der lever
op til menneskerettighederne. For at bidrage til, at den
digitale kløft globalt mindskes. Og for at sikre teknologiens
muligheder forbliver netop det
muligheder, frem for
begrænsninger af den enkelte menneske og samfunds
muligheder, frihed og fremtid.
7
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil oversende techambassadør Anne Marie Engtoft Meldgaards talepapir fra mødet med Udvalget for Digitalisering og It den 8. februar 2024
Som udenrigsministeren fortalte. Vi ser frem til næste kapitel.
En ny strategi for det teknologiske diplomati, hvor vi
fortsætter kritisk og konstruktiv dialog med tech-industrien.
Styrker vores indsats i EU og globalt. Og sætter fokus på
vigtigheden af ansvarlige globale rammer for morgendagens
teknologier, særligt kvante og kunstig intelligens.
***
Nu vil jeg give plads for udvalgets spørgsmål. Ser frem til
samtalen.
8