Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2023 - 3536
Doknr.
42495
Dato
13-10-2023
Svar på DIU alm. del spm. 1 fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 4. oktober 2023.
Spørgsmål nr. 1:
”Kan
ministeren bekræfte, at man med den såkaldte »anonymous credentials«-teknologi, her-
under eksempelvis med zero-knowledge proof og token-løsninger, vil kunne lave ikke-person-
henførbar aldersverificering?”
Svar:
Aldersverifikation bliver et vigtigt redskab, når vi skal skærme vores børn og unge mod ikke-
alderssvarende indhold på digitale tjenester. Med aldersverifikation følger også en større kon-
trol af, hvem der får adgang til aldersbegrænsede tjenester. Det er vigtigt, at aldersverifice-
ring sker på en sikker måde, der både giver den nødvendige kontrol af, at personen er gam-
mel nok til at besøge den givne hjemmeside, men samtidig værner om privatlivet og ikke eks-
ponerer personens identitet unødigt.
De teknologier som beskrives i spørgsmålet har til hensigt at skabe en kontrol, hvor man som
borger alene afgiver information om hvorvidt man er gammel nok til at tilgå den givne tjene-
ste, men ikke afgiver nogen information derudover, fx navn, bopæl eller øvrige personkarak-
teristika. På den måde kan disse teknologier være med at understøtte en sikker aldersverifice-
ring, som sker uden at kompromittere vores ret til privatliv.
Over de kommende år skal der forventeligt udvikles en løsning, som giver denne mulighed for
ikke-personhenførbar aldersverificering. Som følge af den kommende revision af eIDAS-for-
ordningen vil EU stille krav om, at medlemslandene hver især skal udstede en såkaldt digital
identitetstegnebog, også kaldet en
’wallet’,
der stilles frivilligt og gratis til rådighed for bor-
gere. Med en digital identitetstegnebog kan borgerne blandt mange andre ting bevise deres
alder. Det sker på en måde, hvor man alene afgiver den information, som efterspørges, og
dermed ikke afslører sin identitet for den tjeneste, man anvender. Samtidig skal anvendelsen
af tegnebogen ikke registreres centralt, så den bagvedliggende myndighed har ligeledes ikke
indsigt i, hvad borgerne anvender deres tegnebog til. Forordningen bag forventes endeligt
vedtaget i 2023, og herefter skal løsningen udvikles over de kommende år.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre