Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2803109_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 81
I brev af 8. december 2023 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 81:
Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen har gjort for at sikre, at der
ikke fortsætter med at være utilstrækkelig kvalitet i 38 pct. af landets vug-
gestuer?
Svar:
Regeringen har igangsat en række tiltag med henblik på at forbedre kvali-
teten på dagtilbudsområdet.
Når lovkravet om minimumsnormeringer træder i kraft 1. januar 2024 til-
føres området ca. 1,6 mia. kr. årligt fra 2024 og frem til mere pædagogisk
personale i daginstitutionerne. Kommunerne har derudover modtaget et
årligt beløb stigende til ca. 1,3 mia. kr. i 2023 til indfasning af minimums-
normeringer i daginstitutionerne.
Hertil er der afsat 350 mio. kr. årligt i 2023 og frem til mere pædagogisk
personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner.
Regeringen har endvidere afsat ca. 200 mio. kr. årligt fra 2024 til 2030 til
at opkvalificere pædagogisk personale i dagtilbud. Med puljen understøtter
regeringen et bredt løft af kompetencerne blandt det pædagogiske perso-
nale i både daginstitutioner og dagpleje. Puljen muliggør blandt andet, at
flere erfarne pædagogmedhjælpere kan uddanne sig til pædagogisk assi-
stent eller meritpædagog, mens de fortsat er ansat i daginstitutionen.
Endvidere har regeringen indgået en historisk trepartsaftale med arbejds-
markedets parter, hvor der bl.a. prioriteres ca. 1,6 mia. kr. i 2026 og frem
til bl.a. at forbedre rekrutterings- og fastholdelsessituationen på børneom-
rådet. Regeringen er desuden i gang med at se på, hvordan pædagogud-
dannelsen kan styrkes.
Da kvalitetsundersøgelsen blev offentliggjort i maj 2023, sendte jeg et brev
til alle kommuner, hvor jeg indskærpede kommunernes ansvar for at sikre
kvaliteten i dagtilbuddene. Kommunerne fører tilsyn med dagtilbuddene,
20. december 2023
Sagsnr.: 23/26824
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om hvad regeringen har gjort for at sikre, at der ikke fortsætter med at være utilstrækkelig kvalitet i 38 pct. af landets vuggestuer
og reglerne om kommunernes tilsyn med dagtilbuddene er i 2022 blevet
skærpet. Med de nye regler er kommunerne bl.a. forpligtet til at føre såvel
anmeldte og uanmeldte tilsyn med dagtilbuddene, sikre uvildighed i tilsy-
net og foretage observationer i dagtilbuddet som led i tilsynet.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2