Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 80
I brev af den 8. december 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 80:
Vil ministeren kommentere henvendelsen 7/12-23 fra Philip Qvist om
STUKs skrivelse af den 24.11.2023, jf. BUU alm. del - bilag 54?
Svar:
Jeg har modtaget Philip Qvist’s henvendelse, og mit svar til Philip er ved-
lagt som kopi.
I folkeskolen skal der være plads til alle børn og unge. På den enkelte skole
har skolelederen pligt til at sikre, at det undervisende personale, der er til-
knyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle elever
udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige
og sociale fællesskaber.
Der er en række krav og muligheder for at tilrettelægge undervisningen og
give støtte, herunder specialundervisning, i lovgivningen, så kommuner og
skoler kan leve op til deres forpligtelser. Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet, STUK, har den 24. november 2023 sendt et brev til alle kommu-
ner om brugen af onlineskoler, da STUK er blevet gjort opmærksom på,
at private online undervisningstilbud er blevet brugt på en måde, som er i
strid med folkeskolelovgivningen.
I brevet redegøres for, at der ikke i folkeskolelovgivningen er hjemmel til,
at undervisning i folkeskolen, herunder specialundervisning og sygeunder-
visning, overlades til private virksomheders online undervisning hverken
med eller uden betaling. Baggrunden for dette er blandt andet, at folke-
skolens undervisning efter folkeskoleloven skal varetages af undervisende
personale, der er underlagt skolens leders ansvar og instruktionsbeføjelser
inden for de mål og rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen.
5. januar 2024
Sagsnr.: 23/26882