Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 70
I brev af 7. december 2023 har udvalget efter ønske fra Astrid Krag (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 70:
Vil ministeren
–
i forlængelse af den tekniske gennemgang af PISA 2022
afholdt den 6. december 2023, jf. BUU alm. del
–
bilag 50
–
redegøre for
relationen mellem fravær (komme for sent og pjæk) og elevernes socio-
økonomiske baggrund?
Svar:
Eleverne svarer i PISA-undersøgelsen på, hvor ofte de er kommet for sent
eller har pjækket i løbet af de seneste to skoleuger før testen. For de fleste
elever drejer det sig i begge tilfælde om en eller to gange.
Der ses ikke sammenhæng mellem om eleverne angiver at være kommet
for sent inden for de seneste to uger og elevernes socioøkonomiske bag-
grund. Omkring halvdelen af elever med henholdsvis lav og høj socioøko-
nomisk status angiver at være kommet for sent (50 procent hhv. 51. pro-
cent). Omkring hver femte elev med lav socioøkonomisk status angiver at
have pjækket en hel dag eller flere fra skole (22 procent). Blandt elever
med høj socioøkonomisk status er det omkring hver sjette (17 procent).
Socioøkonomisk baggrund opgøres i PISA som et samlet indeks for ele-
vens økonomiske, sociale og kulturelle status. Indekset er baseret på en
række oplysninger om elevernes familiebaggrund som forældreuddannelse
og materielle ting i hjemmet gennem elevspørgeskemaet.
I danske registerdata for elevfravær er fravær opdelt på lovligt fravær, sy-
gefravær og ulovligt fravær. Her ses som hovedregel, at sygefravær og
ulovligt fravær hænger sammen med social baggrund, og at elever fra mere
ressourcestærke hjem har lavere fravær af disse typer, mens der typisk ikke
ses forskel eller kun lille forskel for lovligt fravær.
4. januar 2024
Sagsnr.: 23/26465