Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2800827_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR-nr.: 29634750
Svar på alm. del
spørgsmål 69
I brev af 6. december 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DD) på vegne af udvalget, stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 69:
Vil ministeren redegøre for, om der sker niveaudeling ud fra virksomhe-
dens størrelse og ud fra virksomhedens brand, herunder om der forekom-
mer forskelsbehandling af elever i forhold til indholdet i uddannelsen? Der
henvises til BUU alm. del
bilag 53.
Svar:
Det følger af erhvervsuddannelsesloven, at erhvervsskolen har ansvar for
at foretage en pædagogisk og hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleun-
dervisningen. Der er elementer af undervisningen, som kan niveaudeles.
Det vil sige, at dele af undervisningen fx opdeles i mindre hold. Det kan
bl.a. ses i sammenhæng med, at undervisningen på erhvervsskoler diffe-
rentieres efter elevens forudsætninger og interesse.
Det følger af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at erhvervsskolen
i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og de konkrete oplærings-
virksomheder kan give uddannelsen en lokal tilpasning, hvis det er øko-
nomisk og pædagogisk hensigtsmæssigt, og hvis det ikke sker på bekost-
ning af det faglige niveau og indhold i uddannelsen Lokale uddannelses-
udvalg består af et lige antal repræsentanter fra hhv. arbejdsgiver- og ar-
bejdstagersiden fra den pågældende uddannelses jobområde - typisk vil det
være repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, som har viden om lokale
behov i virksomhederne. Derudover kan erhvervsskoler udbyde valgfag,
som kan understøtte beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde, ef-
ter godkendelse fra det lokale uddannelsesudvalg. Det er under forudsæt-
ning af, at eleven uddannes til en branche og ikke til én konkret virksom-
hed.
Lokal tilrettelagt undervisning skal dokumenteres i den lokale undervis-
ningsplan. Ifølge reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser skal
18. december 2023
Sagsnr.: 23/26742
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om problemstillinger om lastvognsmekaniker-uddannelse
denne plan som minimum indeholde en beskrivelse af læringsmål for un-
dervisningen, undervisningens faglige indhold og hvordan skolen tilrette-
lægger undervisningen helhedsorienteret, differentieret, tværfagligt og
praksisrelateret og endelig en evaluerings- og bedømmelsesplan.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har ikke på det forelig-
gende grundlag mulighed for at vurdere tilrettelæggelsen af skoleundervis-
ningen, som der henvises til i bilag 53. STUK vil gå i dialog med skolen
med henblik på afdække skolens tilrettelæggelse af undervisningen på last-
vognsmekanikeruddannelsen og skolens samarbejde med visse oplærings-
virksomheder. Der henvises endvidere svar på BUU alm. del
spørgsmål
67 og 68.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2