Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.stukuvm.dk
CVR-nr.: 29634750
Svar på alm. del
–
spørgsmål 68
I brev af 6. december 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DD) på vegne af udvalget, stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 68:
Vil ministeren oplyse, hvordan det sikres, at elever får den samme er-
hvervsuddannelse og samme muligheder uanset virksomhedens størrelse?
Der henvises til BUU alm. del
–
bilag 53.
Svar:
Det følger af erhvervsuddannelsesloven, at en erhvervsuddannelse skal
imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle
kvalifikationer. Heraf følger, at når man tager en erhvervsuddannelse, ud-
danner man sig til en branche og ikke til én konkret virksomhed. Samtidig
er den enkelte virksomhed en helt essentiel del af den enkelte elev eller
lærlings uddannelsesforløb. Der skal være et tæt samspil mellem det eleven
eller lærlingen skal lære på erhvervsskolen og det, vedkommende skal lære
i oplæringsvirksomheden.
Det følger af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at erhvervsskolens
tilrettelæggelse af skoleundervisningen alene må ske ud fra fagligt og pæ-
dagogisk hensyntagen til eleven eller lærlingens læring. Skoleundervisnin-
gen skal som følge heraf være tilgængelig for alle elever uanset oplærings-
virksomhed. Skolen kan dog lave lokale tilpasninger af en uddannelse, hvis
det er er økonomisk og pædagogisk hensigtsmæssigt og under forudsæt-
ning af, at det faglige niveau og indhold i uddannelsen fastholdes. Er-
hvervsskolen skal aftale en sådan lokal tilpasning i samarbejde med det
lokale uddannelsesudvalg og konkrete oplæringsvirksomheder. Lokale ud-
dannelsesudvalg består af repræsentanter fra hhv. arbejdsgiver- og arbejds-
tagersiden fra den pågældende uddannelses jobområde - typisk vil det være
repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, der har viden om lokale behov i
virksomhederne.
Hver enkelt skole skal udarbejde en lokal undervisningsplan, som er en
beskrivelse af, hvordan og med hvilke mål, skolen afvikler undervisningen
18. december 2023
Sagsnr.: 23/26742