Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 63
I brev af 6. december 2023 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann
Andresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 63:
Vil ministeren redegøre for kommunalbestyrelsernes muligheder for at
give øget indflydelse og medbestemmelse til henholdsvis skolebestyrel-
serne på folkeskolerne og forældrebestyrelserne de kommunale daginsti-
tutioner inden for den gældende lovgivning?
Svar:
Skolebestyrelser på folkeskoler og forældrebestyrelser ved de kommunale
dagtilbud er organer med selvstændig kompetence og er derfor ikke en del
af den kommunale enhedsforvaltning. Når kommunalbestyrelsen vil dele-
gere sine kompetencer til skolebestyrelser eller forældrebestyrelser, skal
der derfor være lovhjemmel.
Det er et krav, at den person eller det organ, der overlades kompetence til,
har de fornødne kvalifikationer og ressourcer til at løse opgaverne, ligesom
kommunalbestyrelsen må udøve kontrol og tilsyn med, hvordan opgaven
udføres.
Der er ved besvarelsen af spørgsmålet taget udgangspunkt i de beføjelser,
der er henlagt til kommunalbestyrelsen ved henholdsvis folkeskoleloven
og dagtilbudsloven. Svaret omfatter således ikke eventuelle kompetencer,
som kommunalbestyrelsen kan delegere til skole- og forældrebestyrelser
efter anden lovgivning.
Vedr. skolebestyrelser i folkeskoler
Skolebestyrelserne i folkeskolerne har efter loven de kompetencer, der
fremgår af folkeskolelovens § 44. Det gælder f.eks. fastsættelse af princip-
per for skolens virksomhed, godkendelse af skolens budget, deltagelse i
beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse som skoleleder, tilsyn med
skolens virksomhed og godkendelse af undervisningsmaterialer.
19. december 2023
Sagsnr.: 23/26275