Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 62
I brev af 4. december 2023 har udvalget efter ønske fra Anne Hegelund
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 62:
Vurderer ministeren, at Lolland Kommune er forpligtet til at tilbyde spe-
cialundervisning til hovedparten, eller samtlige af kommunens elever, hvis
børnenes behov tilsiger det? Og kan kommunens økonomi i den forbin-
delse indgå som et sagligt kriterie i vurderingen af, om kommunen er for-
pligtet til at tilbyde specialundervisning til hovedparten eller samtlige af
kommunens elever, hvis børnenes behov tilsiger det?
Svar:
Ja, alle elever skal tilbydes specialundervisning, hvis de efter en pædago-
gisk-psykologisk vurdering har behov for det. Afgørelserne i forhold til de
enkelte elever skal være fagligt og sagligt begrundede og kan ikke være
begrundet i hensyn til kommunens økonomi, men økonomi kan indgå i
valget mellem to tilbud, der begge vurderes at kunne opfylde elevens be-
hov.
Det er kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for at fast-
lægge mål og rammer for skolernes virksomhed. Det omfatter bl.a. bevil-
linger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler og
skolestrukturen, herunder specialundervisning og specialpædagogisk bi-
stand.
Beslutninger om skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver en-
kelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og spe-
cialpædagogisk bistand m.v. træffes efter indhentet udtalelse fra skolebe-
styrelserne.
På den enkelte skole er det skolelederens ansvar at sikre, at det undervi-
sende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger un-
dervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt,
og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.
15. december 2023
Sagsnr.: 23/25973