Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2801046_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 59
I brev af 17. november 2023 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
Spørgsmål 59
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang det er muligt at undgå un-
dervisning i danskernes tro og livssyn i det danske skolevæsen, eksempel-
vis ved at skulke fra kristendomsundervisning? Vil ministeren tage initiativ
til, at fjerne den mulighed der i dag er for kulturfremmede at undgå at lære
danskerne og danskernes tro bedre at kende?
Svar:
Det står centralt i folkeskolens formål, at folkeskolen
i samarbejde med
forældrene
blandt andet skal give eleverne kundskaber og færdigheder,
der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere
og gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens §
1. Desuden skal folkeskolens forberede eleverne til deltagelse, medansvar,
rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke
skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, jf. lovens §
1, stk. 3.
Der er endvidere en række obligatoriske fag
herunder historie, sam-
fundsfag, dansk og musik
hvoraf det fremgår af de styrende videns og
kompetencemål
kaldet Fælles Mål
at eleverne skal uddannes i blandt
andet dansk kultur og historie, det danske sprog, litteratur og sange (her-
under salmer), samt at opnå viden om demokratiske grundværdier og for-
udsætninger for at leve i et demokratisk samfund.
Alle børn i den danske folkeskole bør således møde undervisning i dansk
kultur, livssyn og værdier
også de der ikke deltager i undervisningen i
kristendomskundskab.
Hvad angår spørgsmålet om udeblivelse fra faget kristendomskundskab
kan der oplyses følgende:
18. december 2023
Sagsnr.: 23/23843
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 59: MFU spm. om det er muligt at undgå undervisning i danskernes tro og livssyn i det danske skolevæsen m.v.
Hvis forældrene har valgt, at eleven skal gå i folkeskolen, så har eleven
mødepligt til undervisningen. Dette udledes af folkeskolelovens § 39, stk.
1, hvorefter skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, del-
tager i undervisningen.
Dette omfatter også ekskursioner såsom til moské eller kirkebesøg, som
bl.a. kan ske ifm. faget kristendomskundskab, der er et obligatorisk fag i
folkeskolen og gives på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor kon-
firmationsforberedelsen finder sted, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1,
litra c.
Dog gælder det for faget kristendomskundskab, at et barn efter anmod-
ning skal fritages for at deltage i undervisningen i faget, når forældremyn-
dighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville
sørge for barnets religionsundervisning, jf. lovens § 6, stk. 2.
Forældrenes religionsundervisning i henhold til § 6, stk. 2, vedrører ikke
den kristendomsundervisning, som beskrives i loven, men den religiøse
oplæring som den enkelte forælder finder i overensstemmelse med deres
overbevisning, fx katolicisme, jødedom eller islam. Der er således ikke tale
om hjemmeundervisning i faget kristendom.
Det følger af artikel 2 i tillægsprotokol 1 til Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention om retten til uddannelse, at staten skal respektere
forældrenes ret til at sikre sig, at uddannelse og undervisning sker i over-
ensstemmelse med deres egen religiøse og filosofiske overbevisning. En
lignende bestemmelse findes i artikel 18, stk. 4, i FN’s konvention om
borgerlige og politiske rettigheder. Bestemmelserne forpligter bl.a. sta-
terne til at indrette religionsundervisningen i deres grundskoler på en så-
dan måde, at faget formidles på en objektiv, kritisk og pluralistisk måde,
og
hvis undervisningen ikke lever op til disse krav
at give forældre
mulighed for at fritage deres børn fra undervisningen.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2