Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2764557_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 5:
I brev af 4. oktober 2023 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 5:
Vil ministeren opdatere svar på BUU alm. del
–
spørgsmål 72 (folketings-
året 2020-21) om udviklingen i udgifter til folkeskolen, herunder udgifter
pr. undervisningstime pr. elev (tabel 1) og antal lærerstillinger (tabel 2) fra
2009 og frem til nu?
Svar:
Udviklingen i udgifter pr. undervisningstime pr. elev er opgjort i tabel 1.
Opgørelsen er bl.a. baseret på antal undervisningstimer (ekskl. pausetid),
som eleverne ifølge lovgivningen som minimum skulle have i de pågæl-
dende år. Opgørelsen tager derfor ikke højde for lokale afvigelser fra de
lovfastsatte minimumstimetal, som enten kan følge af lokal opprioritering
af timetal eller mulighed for afkortning af skoleugen fra 2019 og frem. Det
bemærkes, at ministeriet i tidligere besvarelser har beregnet udgifterne pr.
undervisningstime pr. elev med udgangspunkt i oplysninger om skolernes
planlagte undervisningstimer (inkl. pausetid), som imidlertid vurderes at
være behæftet med betydelig usikkerhed.
Tabel 1.
Udviklingen i udgifter pr. undervisningstime pr. elev i folkeskolen, 2009-2022
2009
Udgift pr. elev (kr.,
2023-pl)*
Timetal pr. klassetrin,
jf. mindstekravet i lov-
givningen**
Udgift pr. undervis-
ningstime pr. elev (kr.,
2023-pl)
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
12. oktober 2023
Sagsnr.: 23/16734
2020
2021
2022
83.987 82.776 80.186 80.591 78.907 83.443 85.238 83.867 84.164 84.699 84.985 85.527 88.047 88.996
808
810
810
810
810
906
1.040
1.040
1.040
1.040
1.029
1.014
1.014
1.014
104
102
99
99
97
92
82
81
81
81
83
84
87
88
Anm.: Tal er afrundet. *De kommunale udgifter omfatter folkeskoler, specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler og
interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt efter- og videreuddannelse i folkeskolen. Det samlede elevtal
omfatter elever i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, interne skoler på dagbehandlingstilbud og an-
bringelsessteder samt på erhvervsrettede 10. klasseforløb. **Timetal pr. klassetrin er de gennemsnitlige timetal pr. klassetrin fra bh.
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om et opdateret svar på BUU alm. del – spørgsmål 72 (folketingsåret 2020-21) om udviklingen i udgifter til folkeskolen
til 10. kl. Timetallene dækker over fagundervisning samt understøttende undervisning, ekskl. pausetid. Timetallene er udarbejdet
med udgangspunkt i reglerne for undervisningstimetal i folkeskolen i perioden 2009-2022.
Kilde: Danmarks Statistik (REGK31, fkt. 3.22.01, 3.22.07, 3.22.08 og 3.22.09) og Børne- og Undervisningsministeriets egne beregnin-
ger.
Der har samlet set været en stigning i udgifterne pr. elev på 5.009 kr. (2023-
pl) i perioden fra 2009 til 2022. I denne periode er der sket et mindre fald
i de samlede udgifter til folkeskolen, sideløbende med at der har været et
faldende elevtal. Parallelt hermed har der været en stigning i antallet af
undervisningstimer på 206 timer pr. år. Som følge heraf er udgifterne pr.
undervisningstime pr. elev faldet i perioden.
Det bemærkes, at der en række problematikker og usikkerheder forbundet
med opgørelse af udgiften pr. undervisningstime pr. elev.
For det første er det grundet opbygningen af den kommunale kontoplan
ikke muligt at opgøre udgifterne opdelt efter almindelige folkeskoler, spe-
cialskole, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt heltidsunder-
visning i ungdomsskoler. Det betyder, at udgifterne dækker over såvel ele-
ver i den almene undervisning i folkeskolen som elever, der modtager se-
gregeret specialundervisning mv, og opgørelsen kan dække over forskyd-
ninger mellem de nævnte undervisningstilbud.
For det andet dækker udgifterne til folkeskolen, som de er opgjort i det
kommunale regnskab, også over faste udgifter såsom it, administration på
skolerne, inventar, rengøring, lokaler, udgifter til udenomsarealer mv.
Disse udgifter er i overvejende grad uafhængige af såvel antal elever som
undervisningstimer.
For det tredje viser opgørelsen i
tabel 1
ikke den reelle udgift forbundet
med hver enkelt undervisningstime, som hver enkelt elev modtager, fordi
undervisningen i udgangspunktet afholdes for hele klasser frem for enkelte
elever. Det betyder, at en forøgelse af antallet af elever i en klasse ikke i sig
selv er udgiftsdrivende, så længe klassen holder sig under klasseloftet og
ikke skal deles op i flere klasser.
Tabel 2 viser, at antal lærerårsværk såvel som antal elever er faldet de se-
neste 13 år. Samlet set er den beregnede elev-lærer-ratio steget marginalt
med 0,1 fra 2009 til 2022. Den beregnede elev-lærer-ratio har dog været
svagt faldende med 0,7 siden 2015. Det bemærkes desuden, at pædago-
gerne med folkeskolereformen fra 2014 fik en større rolle i folkeskolen,
hvor de både varetager understøttende undervisningsopgaver og afgræn-
sede undervisningsopgaver på 1.-3. klassetrin. Derfor er det også relevant
at se på udviklingen i antallet af pædagoger for at få et retvisende billede
af udviklingen i personaleressourcerne i folkeskolen. Samlet er antallet af
elever pr. pædagogisk personale, som både omfatter lærere og pædagoger,
faldet fra 11,2 i 2009 til 9,3 i 2022, når børnehaveklasseledere og pædago-
ger inkluderes i opgørelsen. Der er således samlet set mere pædagogisk
personale pr. elev, end når der ses isoleret på elev-lærer-ratioen.
2
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om et opdateret svar på BUU alm. del – spørgsmål 72 (folketingsåret 2020-21) om udviklingen i udgifter til folkeskolen
2764557_0003.png
Tabel 2.
Udviklingen i antal lærerårsværk og beregnet elev-lærer-ratio i folkeskolen, 2009-2022
2009
Antal lærerårs-
værk*
Antal børneha-
veklasseleder-
årsværk*
Antal pædagog-
årsværk*
Antal elever*,***
Elev-lærer-ra-
tio****
Elev-pædago-
gisk personale
ratio**
48.336
2010
48.582
2011
46.661
2012
44.793
2013
44.227
2014
43.706
2015
43.352
2016
43.553
2017
43.404
2018
43.426
2019
42.831
2020
42.333
2021
42.332
2022
42.500
3.123
3.116
2.999
2.874
2.816
2.767
2.742
2.717
2.740
2.726
2.570
2.539
2.548
2.591
1.825
2.375
2.584
2.853
3.252
5.224
8.238
9.216
9.892
10.656
10.865
11.112
11.451
11.702
595.945 592.778 587.662 582.089 577.157 572.069 568.521 565.187 561.276 555.542 548.207 539.352 531.031 526.801
12,3
12,2
12,6
13,0
13,1
13,1
13,1
13,0
12,9
12,8
12,8
12,7
12,5
12,4
11,2
11,0
11,2
11,5
11,5
11,1
10,5
10,2
10,0
9,8
9,7
9,6
9,4
9,3
Anm.: Tal er afrundet. *Antal årsværk og antal elever omfatter folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn og interne
skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Antal årsværk er skolernes planlagte årsværk pr. 5. september og er bereg-
net som den samlede arbejdstid divideret med 1.924 timer, som svarer til et standardårsværk. Både antal årsværk og antal elever er
opgjort pr. skoleår (2021/2022, 2022/2021 etc.) og er omregnet til kalenderår ved at gange det første skoleår med 7/12 og det
sidste skoleår med 5/12. **Ratioerne er beregnet som det samlede antal elever divideret med det samlede antal årsværk lærere/pæ-
dagogisk personale. ***Oplysninger om antal elever er indsamlet af Danmarks Statistik. Elevtallene opgøres som bestandstal for et
skoleår pr. 30. september og opdateres bagud i tid ved nye oplysninger, hvorfor opgørelserne for særligt de seneste skoleår kan
afvige ift. tidligere opgørelser.
Kilde: Uddannelsesstatistik.dk og Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
3