BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 437: Spm. om, hvorfor de faglige bevæggrunde for, at knækket i undervisningstaxametrene på de gymnasiale uddannelser er opgjort på antallet af årselever på institutions- og ikke afdelingsniveau

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt

2023-24

S 1187 endeligt svar

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

Medlem af Folketinget Sofie Lippert (SF) har den 27. august 2024 stillet

spørgsmål nr. S 1187, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 1187:

Hvad er den faglige begrundelse for at indføre et knæk i taxameteret for

gymnasiale uddannelser ved 700 elever, og hvordan forventer ministeren,

at dette vil påvirke institutionernes økonomiske bæredygtighed og ud-

dannelseskvalitet i praksis?

Svar:

Tiltaget om et knæk i undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuld-

tidsuddannelser ved 700 årselever tager blandt andet udgangspunkt i en

omkostningsanalyse af gymnasier,

erhvervsskoler og VUC’er

fra 2019,

som Struensee og Co. gennemførte i samarbejde med Børne- og Under-

visningsministeriet og Finansministeriet som led i det daværende eftersyn

af taxameter- og tilskudssystemet.

Analysen fra Struensee og Co. viste, at der generelt er en tendens til fal-

dende marginalomkostninger på ungdomsuddannelsesområdet. Således

falder løn- og øvrige driftsomkostningerne per årselev med antallet af

årselever. Analysen pegede på, at de faldende marginalomkostninger for

lærerløn, som udgør størstedelen af lønomkostningerne, særligt er drevet

af holdstørrelse og lærernes andel

af undervisningstid (”konfrontations-

tid”).

På de større skoler giver flere elever bedre forudsætninger for at op-

rette større hold og udnytte lærernes arbejdstid til undervisning, hvilket

er med til at nedbringe lærerlønomkostningerne per årselev.

Observationerne fra analysen indebærer, at stordriftsfordele alt andet lige

medfører bedre økonomiske vilkår for større institutioner relativt til min-

dre uddannelsesinstitutioner.

Børne- og Undervisningsministeriet

3. september 2024

Sagsnr.: 24/27871

”Hovedrapport: Omkostningsanalyse af ungdomsuddannelsesområdet,” december 2019,

Struense og Co. Link:

Hovedrapport: Omkostningsanalyse af ungdomsuddannelsesområ-

det 2019 | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 437: Spm. om, hvorfor de faglige bevæggrunde for, at knækket i undervisningstaxametrene på de gymnasiale uddannelser er opgjort på antallet af årselever på institutions- og ikke afdelingsniveau

Analysen peger med udgangspunkt i resultater for stx på, at de gennem-

snitlige omkostninger pr. årselev til gymnasierne især er aftagende for in-

stitutioner med op til ca. 600 stx-årselever, mens omkostningerne er sva-

gere aftagende fra ca. 600 årselever og op.

Resultaterne i forhold til specifikt lønomkostningerne for gymnasierne

peger endvidere på, at de gennemsnitlige omkostninger pr. årselev er ca.

8-10 pct. lavere på institutioner med 600 stx-årselever sammenlignet med

institutioner med 300 stx-årselever og ca. 16-18 pct. lavere på institutio-

ner med 1.200 stx-årselever sammenlignet med institutioner med 300 stx-

årselever. Knækgrænsen i regeringens tiltag er således sat ca. 100 årsele-

ver over ovennævnte grænse fra analysen.

Det bemærkes, at tiltaget om en knæktakst udelukkende vedrører under-

visningstaxametrene, selvom analysen også konstaterer faldende margi-

nalomkostninger for øvrige driftsomkostninger. Derved ville der også

være belæg for et knæk i fællestaxameteret, selvom et sådan knæk ikke

indføres. Det understreges desuden, at udformningen og indførslen af

knæktaxameteret afspejler en samlet politisk prioritering, hvor der tages

højde for flere forhold, herunder behovet for at finansiere modellens øv-

rige tiltag.

For så vidt angår den økonomiske påvirkning af tiltaget, kan det helt ge-

nerelt nævnes, at gymnasiernes havde forbedrede regnskabsresultater for

2023 i forhold til 2022. For gymnasierne og hf-kurserne var resultatet i

2023 således på 75,6 mio. kr. før ekstraordinære poster, mens der i 2022

var et samlet underskud på 37,6 mio. kr. Antallet af gymnasier med et ne-

gativt årsresultat faldt også fra 2022 til 2023.

I forhold til den finansielle robusthed for de skoler, der rammes af knæk-

taxameteret, kan det nævnes, at der er tale om store skoler, der er belig-

gende i provins- og hovedstadskommuner. Analysen fra Struensee og Co.

undersøger også gymnasiernes økonomiske bæredygtighed og finder, at

gymnasierne er blevet mere finansielt robuste, men at der er store variati-

oner mellem skolerne. Specifikt peger analysen på, at økonomisk udsatte

gymnasier gennemsnitligt er kendetegnet ved færre årselever, placering i

landkommuner, socioøkonomisk svagere elever og mindre hold.

De store skoler i provins- og hovedstadskommuner, der rammes af knæk-

taxameteret, vurderes ikke generelt at kunne karakteriseres som økono-

misk udsatte, jf. de fire karakteristika udpeget af Struensee og Co. Det be-

mærkes også, at de store gymnasiale institutioner over 700 årselever i

gennemsnit har en større positiv udvikling i egenkapital pr. år end de

mindre institutioner.

Hvad angår de konkrete effekter af knæktaxameteret, vil der desuden

være tale om institutionsspecifikke omkostningstilpasninger, og skolernes

tilpasningsevne vil bl.a. være baseret på institutionernes individuelle be-

slutninger, økonomistyring mv. Der vil således typisk ikke være en direkte

Side 2/3

sammenhæng mellem tilskudsfald og -stigning og lavere eller højere un-

dervisningskvalitet. Det bemærkes også generelt, at formålet med institu-

tionernes drift ikke er at opnå overskud på den ordinære drift hvert år.

Effekten af knæktaxameteret kan ikke betragtes isoleret fra de øvrige til-

tag i taxametermodellen, ligesom der må tages højde for den konkrete

institutions samlede omsætning, aktivitetsudvikling, organisatoriske for-

udsætninger mv.

Side 3/3

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye