BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 437: Spm. om, hvorfor de faglige bevæggrunde for, at knækket i undervisningstaxametrene på de gymnasiale uddannelser er opgjort på antallet af årselever på institutions- og ikke afdelingsniveau

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24

BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 420

Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Svar på alm. del

–

spørgsmål 420

I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af

udvalget (MFU) Dennis Flydtkjær (DD) stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 420:

Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at op-

gøre antallet af årselever i forhold til den foreslåede knæktakst på afde-

lings- og ikke institutionsniveau, som det foreslås i henvendelsen af 9.

september 2024 fra Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, Erhvervsskoler-

nes ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,

jf. BUU alm. del

–

bilag 249?

Svar:

Regeringen foreslår med finanslovforslaget for 2025 at indføre et knæk i

undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuldtidsuddannelser ved 700

årselever, således at taksten for aktivitet over 700 årselever reduceres

med 10 procent. Antallet af årselever opgøres i forbindelse med knækta-

xameteret pr. uddannelse pr. institution og derfor ikke på afdelingsniveau.

Udformningen af knæktaxameteret afspejler en samlet politisk priorite-

ring fra regeringen, hvor der tages højde for flere forhold, herunder

blandt andet behovet for at finansiere tiltagene i den udgiftsneutrale ta-

xametermodel og ønsket om, at særligt store institutioner skal bære et

ansvar for finansieringen. Et knæktaxameter på afdelingsniveau vil som

udgangspunkt resultere i en anden omfordeling og kræve ny finansiering

i den udgiftsneutrale model.

Der er ikke foretaget beregning af de økonomiske konsekvenser af et

knæktaxameter på afdelingsniveau, da dette blandt andet kræver forud-

gående systematisering og formalisering af ministeriets datagrundlag

vedrørende afdelingsniveauet. Der opgøres i dag i visse sammenhænge

aktivitetsdata på afdelingsniveau i ministeriet. Datagrundlaget i ministe-

riet vedrørende afdelingsniveauet er dog på nuværende tidspunkt af en

sådan karakter, at et knæktaxameter opgjort på afdelinger tilskudsteknisk

ikke er muligt uden systemmæssig videreudvikling og formalisering af

praksis.

Børne- og Undervisningsministeriet

25. september 2024

Sagsnr.: 24/29571

BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 437: Spm. om, hvorfor de faglige bevæggrunde for, at knækket i undervisningstaxametrene på de gymnasiale uddannelser er opgjort på antallet af årselever på institutions- og ikke afdelingsniveau

Der henvises i øvrigt til BUU alm. del

–

spm. 369 (2023-2024) for en ud-

dybning vedrørende ministeriets anvendelse af institutionsniveauet i for-

bindelse med tiltaget om knæktaxameteret.

Den nævnte henvendelse fra Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, Er-

hvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Han-

delsskoleelever fra d. 9. september argumenterer bl.a. for, at et knæktaxa-

meter opgjort på afdelingsniveau, modsat institutionsniveauet, kun vil

ramme og have økonomiske konsekvenser for de afdelinger, der har over

700 årselever.

For så vidt angår hvorledes institutioner med flere afdelinger præcis ram-

mes af et knæktaxameter på institutionsniveau, er det væsentligt at huske

på, at de statslige bevillinger til ungdomsuddannelsesinstitutionerne på

Børne- og Undervisningsministeriets område ydes som bloktilskud. Dette

betyder blandt andet, at institutionerne som udgangspunkt selv dispone-

rer over deres samlede tilskud, herunder afgør, hvordan et eventuelt til-

skudsfald som følge af knæktaksten potentielt rammer enkelte afdelinger.

Det bemærkes i øvrigt, at afdelingsniveauet i forbindelse med et knækta-

xameter primært ville være relevant for hhx og erhvervsuddannelser, da

de fleste almene gymnasier kun har én lokation. Taxametermodellen skal

generelt ses i sin helhed, og hvert tiltag kan således ikke betragtes isole-

ret, ligesom omlægningen i høj grad lægger op til tiltag, der fungerer på

tværs af ungdomsuddannelsesområdet på baggrund af objektive kriterier

og med fokus på blandt andet økonomiske ubalancer og ulige betingel-

ser og rammevilkår.

Side 2/2

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye