BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 437: Spm. om, hvorfor de faglige bevæggrunde for, at knækket i undervisningstaxametrene på de gymnasiale uddannelser er opgjort på antallet af årselever på institutions- og ikke afdelingsniveau

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Svar på alm. del

–

spørgsmål 437

I brev af 23. september har Sofie Lippert (SF) stillet mig følgende spørgs-

mål:

Alm. del

–

spørgsmål 437:

Vil ministeren redegøre for de faglige bevæggrunde for, at knækket i un-

dervisningstaxametrene på de gymnasiale uddannelser er opgjort på an-

tallet af årselever på institutions og ikke afdelingsniveau, og vil ministeren

henvise til belæg for, at stordriftsfordele også findes på institutioner med

flere små afdelinger af erhvervsgymnasier i forskellige byer?

Svar:

Regeringen foreslår med finanslovforslaget for 2025 at indføre et knæk i

undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuldtidsuddannelser ved 700

årselever, således at taksten for aktivitet over 700 årselever reduceres

med 10 procent.

Antallet af årselever opgøres i forbindelse med knæktaxameteret pr. ud-

dannelse pr. institution og altså ikke på afdelingsniveau, som spørgsmålet

også nævner. Der henvises indledningsvist til BUU alm. del

–

spm. 369 og

420 (2023-2024) for en uddybning vedrørende ministeriets anvendelse af

institutionsniveauet, modsat afdelingsniveauet, i forbindelse med tiltaget

om knæktaxameteret.

Ministeriet har i forbindelse med udformningen af tiltaget fundet faglig

og empirisk inspiration i en omkostningsanalyse fra Struensee og Co. fra

2019. Analysen viser overordnet, at der generelt er en tendens til faldende

marginalomkostninger på tværs af ungdomsuddannelsesområdet, såle-

des at blandt andet løn- og øvrige driftsomkostninger pr. årselev falder

med antallet af årselever.

I undersøgelsen er afdelingsniveauet eller de specifikke geografiske loka-

tioner for uddannelserne ikke det primære analyseniveau, og analysen

aggregerer som udgangspunkt datakilder til hovedinstitutionsniveauet og

grupperer dertil data i en række arketyper under delsektorer.

Børne- og Undervisningsministeriet

21. oktober 2024

Sagsnr.: 24/30764

BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 437: Spm. om, hvorfor de faglige bevæggrunde for, at knækket i undervisningstaxametrene på de gymnasiale uddannelser er opgjort på antallet af årselever på institutions- og ikke afdelingsniveau

Det bemærkes i øvrigt, at spørgsmålet om den eventuelle betydning af

afdelingsniveauet i forbindelse med knæktaxameteret primært er relevant

for hhx og erhvervsuddannelser, da de fleste almene gymnasier kun har

én lokation.

Hertil skal det dog nævnes, at omkostningsanalysen fra Struensee og Co.

også finder, at stordriftsfordelene findes på institutioner med erhvervs-

gymnasiale uddannelser. Således gør stordriftsfordelene sig både gæl-

dende på tværs af institutionelle arketyper (gymnasier, tekniske skoler,

handelsskoler mv.) og uddannelsestyper (stx, hhx, htx mv.).

Struensee og Co. finder eksempelvis for så vidt angår delanalysen for

handelsskoler, at større hold gennemsnitligt reducerer omkostninger til

undervisning pr. årselev, og at større institutioner generelt har bedre mu-

ligheder for at optimere og styre på holdstørrelser.

Det bemærkes samtidig, at knækgrænsen i regeringens tiltag på 700 års-

elever og den valgte takstreduktion på 10 procent over denne grænse

principielt kunne have været sat anderledes på baggrund af resultaterne

fra den omtalte analyse, dvs. hhv. ved et lavere antal årselever eller med

et højere procenttal. Dertil ville der også isoleret set have været belæg for

et knæk i fællesudgiftstaxameteret, selvom regeringen ikke har foreslået

dette. Der henvises i øvrigt til svar på § 20 spm. S 1187 (2023-2024) for en

uddybning af disse elementer.

For så vidt angår hvorledes institutioner med flere (og potentielt også

mindre) afdelinger præcis

rammes

af et knæktaxameter på institutionsni-

veau, er det væsentligt at huske på, at de statslige bevillinger til ung-

domsuddannelsesinstitutionerne på Børne- og Undervisningsministeriets

område ydes som bloktilskud. Dette betyder blandt andet, at institutio-

nerne som udgangspunkt selv disponerer over deres samlede tilskud,

herunder afgør, hvordan et eventuelt tilskudsfald som følge af knæktak-

sten potentielt rammer enkelte afdelinger.

Afslutningsvist vil jeg gerne understrege, at taxametersystemet, størrelsen

på de enkelte takster og regeringens forslag til taxameterjusteringer ikke

udelukkende er teknik eller administration, men i høj grad afspejler politi-

ske prioriterer, fastsættelser og afvejninger af forskellige hensyn. Den nu-

værende indretning af taxametersystemet er konsekvensen af politiske

prioriteringer gennem de seneste 30 år, og regeringens forslag til taxa-

meterjusteringer er dermed også udtryk for en aktuel politisk prioritering.

Regeringen har med udgangspunkt i regeringsgrundlaget blandt andet

ønsket at skabe mere lige vilkår mellem for eksempel de almene gymna-

sier og erhvervsskolerne. Væsentlige hensyn i forbindelse med taxameter-

justeringerne har også været behovet for at finansiere justeringerne på en

udgiftsneutral måde og i den forbindelse ønsket om, at særligt store insti-

tutioner skal bære et ansvar for finansieringen.

Side 2/3

Overordnet er der ikke tale om, at regeringens forslag til justeringer af ta-

xametersystemet samlet set medfører besparelser, og der anvendes med

forslaget og udmøntning af den afsatte reserve mere i de kommende år,

end der ellers var forudsat med finansloven for 2024.

Side 3/3

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye