Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2923072_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 435
I brev af 23. september 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 435:
Vil ministeren redegøre for, hvilke opgaver der bortfalder som konse-
kvens af personaletilpasninger i Børne- og Undervisningsministeriet?
Svar:
Regeringen præsenterede med forslag til finansloven for 2025 sit oplæg
til politisk prioriteret opgavebortfald. I oplægget indgik 13 tiltag på
Børne- og Undervisningsministeriets område, hvoraf en række af tiltagene
var forligsbelagte og således krævede forligskredsens tilslutning for at
kunne gennemføres. Efter politiske drøftelser er det konkluderet, at der
ikke er opbakning til at afskaffe den årlige udpegning af folkeskoler med
bekymrende kvalitet samt det statslige tilsyn med kvalitetsaftaler med be-
handlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud
på børne- og ungehjem. De øvrige tiltag forventes at blive gennemført.
I tillæg til det politisk prioriterede opgavebortfald har Børne- og Under-
visningsministeriet iværksat personalemæssige tilpasninger som følge af,
at ministeriets driftsbevillinger falder i de kommende år som følge af ud-
løb af en række midlertidige bevillinger afsat ifm. en række større politi-
ske aftaler til midlertidige opgaver som implementeringsunderstøttelse
samt udvikling og tilpasning af IT-systemer mv.
Med undtagelse af det politisk prioriterede opgavebortfald vil Børne- og
Undervisningsministeriet dog fortsat, inden for rammerne af de ressour-
cer der er til rådighed, løse de samme opgaver som hidtil.
Med venlig hilsen
Børne- og Undervisningsministeriet
21. oktober 2024
Sagsnr.: 24/30757
Mattias Tesfaye