Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 354
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 354:
I brev af 12. august 2022 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 354:
Vil ministeren opdatere svaret på BUU alm. del spm. 448 (samling 2019-
20) om kommuner, der har klasser med mere end 24 elever i klassen?
Svar:
Tabel 1 er rangeret efter, hvilke kommuner der har flest klasser med
mere end 24 elever i 2021/2022. Desuden viser tabellen hver kommunes
stigning i antal klasser med mere end 24 elever over de seneste tre sko-
leår. Tre ud af fire kommuner har oplevet en nedgang i antal klasser med
over 24 elever i perioden 2018/2019-2021/2022. I samme periode har
antal elever været faldende.
Det bemærkes, at regeringen med Aftale om finansloven for 2020 har af-
sat 275 mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807
mio. kr. årligt fra 2023 og frem (2020-pl) til ansættelse af flere lærere i
folkeskolen, som kan have bidraget til udviklingen.
Der må højst være 28 elever pr. klasse i børnehaveklasse til 9. klasse ved
skoleårets begyndelse. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen tillade
et højere elevtal i klasserne, som dog ikke må være over 30. Det betyder,
at skolen ikke behøver at oprette en ny klasse, hvis der i løbet af skole-
året kommer en ny elev til en klasse, der har 28 elever i forvejen.
I forhold til BUU alm. del spm. 448 (samling 2019-20) er foretaget den
justering, at klasser med færre end 10 elever ikke indgår, da sådanne klas-
sestørrelser vurderes potentielt at skyldes fejlregistrering.
Reglerne om maksimal klassestørrelse vedrører børnehaveklasse til 9.
klasse, hvorfor 10. klasse ikke indgår i denne opgørelse.
14. september 2022
Sagsnr.: 22/15254