Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 423
I brev af 13. september har Helena Artmann Andresen (LA) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 423:
Vil ministeren redegøre for, hvordan stordriftsfordele kommer til udtryk
for uddannelsesinstitutioner, der er fordelt på flere adresser, hvor hver
enkelt skole har relativt få elever? Og vil ministeren redegøre for, hvordan
knæktaxameteret kan påvirke institutioner, der f.eks. driver fire uddannel-
sestilbud med 200-300 elever på hver lokation, men samlet set har mere
end 700 elever og derfor rammes af besparelserne, selvom de ikke opnår
stordriftsfordele på de enkelte adresser?
Svar:
Regeringen foreslår med finanslovforslaget for 2025 at indføre et knæk i
undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuldtidsuddannelser ved 700
årselever, således at taksten for aktivitet over 700 årselever reduceres
med 10 procent. Antallet af årselever opgøres i forbindelse med knækta-
xameteret pr. uddannelse pr. institution og derfor ikke på afdelingsniveau.
Der henvises til BUU alm. del
–
spm. 369 og 420 (2023-2024) for en ud-
dybning vedrørende ministeriets anvendelse af institutionsniveauet, mod-
sat afdelingsniveauet, i forbindelse med tiltaget om knæktaxameteret.
Ministeriet har i forbindelse med udformningen af tiltaget fundet faglig
inspiration i en omkostningsanalyse fra Struensee og Co. fra 2019. I un-
dersøgelsen er afdelingsniveauet eller de specifikke geografiske lokatio-
ner for uddannelserne ikke det primære analyseniveau. Analysen aggre-
gerer som udgangspunkt datakilder til hovedinstitutionsniveauet og
grupperer dertil data i en række arketyper under delsektorer.
Analysen viser overordnet, at der generelt er en tendens til faldende mar-
ginalomkostninger på tværs af ungdomsuddannelsesområdet, således at
blandt andet løn- og øvrige driftsomkostninger pr. årselev falder med an-
tallet af årselever.
Børne- og Undervisningsministeriet
9. oktober 2024
Sagsnr.: 24/29743